Sitemap
Del med andre Print

Christian fra Rødding

 

Christian fra Rødding ”Bedstefar betaler...”
Christian Lassen fra Rødding er pensioneret landmand, og hans søn har overtaget gården. De to har tit for sjov snakket om, hvad man skulle bruge pengene til, hvis man vandt en million. Så da Christian kort før jul ringede for at fortælle, at nu havde han altså vundet en, kom reaktionen fra sønnen prompte: "Hold nu kæft med dig og dine millioner!"
Men denne gang var den god nok.
- Jeg spiller gerne, men ikke for mange penge," fortæller Christian Lassen, der foruden Kræftens Bekæmpelses Lotteri også spiller med i Varelotteriet på et lod fra 1920, som han har arvet fra sin far. Christian har netop rundet de 80, og han lå og sov middagssøvn da Kræftens Bekæmpelse  ringede og fortalte, at han havde vundet hovedpræmien i Novemberlotteriet. Pengene har han i første omgang brugt på familien, som han er meget glad for.

- Jeg har en god søn og svigerdatter og 3 dejlige børnebørn, så de fik selvfølgelig en ekstra god julegave, siger Christian Lassen.

Cykler

Men da juleaften var overstået, havde det mellemste barnebarn ikke fået det, hun ønskede sig allermest, nemlig en ny cykel. Så da Christian Lassen kom på besøg dagen efter, havde han et gavekort på tre nye cykler med til børnebørnene. På kortet stod: Bedstefar betaler!
 
Christian Lassen blev enkemand for seks år siden, da hans kone døde af kræft, så han har også valgt at give et bidrag til Kræftens Bekæmpelse, som han synes gør et godt stykke arbejde. Ellers har de mange penge ikke fået ham til at ændre på sin tilværelse.
- Jeg har købt mig en ny og lidt sjovere bil, selv om den, jeg havde,  kun var 11 måneder gammel," fortæller Christian og fortsætter: - Men der skal jo mere til at bringe mig ud af fatning!


Sidst ændret: 09-04-2010



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 3026922 
Bank: 4183 3026922
CVR: 55629013
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen