Christian fra Varde vandt 1 million kroner |
|
”Nu rejser hele familien på ferie til Egypten. Det var nemlig dét, mit barnebarn allerhelst ville! Og så bliver der lidt ekstra til pensionen.”
Christian havde det store smil fremme, da han blev ringet op og fik at vide, at han havde vundet hovedgevinsten på 1 million skattefrie kroner. For han går snart på efterløn – og så er det jo rart med lidt ekstra. En del af gevinsten skal også bruges på en rejse. Og efter barnebarnets ønske skal turen gå til Egypten.
Har kræften inde på livet
For Christian giver det rigtig god mening at spille med i lotterierne: Han har selv kræften inde på livet. Christians ene søster døde nemlig af brystkræft i 1999, mens den anden er syg af brystkræft. Så selvom Christian nu er millionær, har han tænkt sig at blive ved med at spille – til kampen mod kræft også er vundet.
