Sitemap

Per fra Allerød

Per fra Allerød ”Laila dansede rundt i stuen...”
Både Per og hans kone Laila spiller ofte med – på hver sin lodseddel. Og det blev så et af Pers lodnumre, som notarius publicus trak ud, da vi skulle sætte navn på ejeren af en rund million skattefrie kroner.
 
Laila hvinede af glæde og dansede rundt i stuen  
Pernille fra Kræftens Bekæmpelse ringede til Per søndag aften og overbragte den gode nyhed. Og da Per afslørede, at den store gevinst var hjemme, hvinede Laila af glæde og dansede rundt i stuen! 
Princeton

”Nu skal vi til USA og se vores lille barnebarn!”
Laila og Per har to sønner. Den ældste bor i Princeton i USA, hvor der lige er kommet et lille barnebarn til. Samme aften som ægteparret fik den gode nyhed, skyndte Per sig at ringe for at fortælle, at de snart ville komme på besøg.
 
Den yngste søn fik sig noget af en overraskelse
Om tirsdagen besøgte Laila og Per så deres yngste søn – uden på forhånd at have afsløret noget. Per bad sønnen om hjælp til at komme ind på cancer.dk for at se, om han havde vundet noget. Selvfølgelig hjælper man sin far med at gå på nettet, og sønnen slog lodnummeret op. Per vidste jo godt, hvad der stod, så han glædede sig bare til at høre sønnens reaktion, som lød: ”Jamen-jamen far, du har jo vundet!!!”
 
Så blev den medbragte champagne taget frem, og det blev en helt særlig tirsdag aften.


Sidst ændret: 09-04-2010



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen