Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
14 mio. kr. til forskning i senvirkninger efter børnekræft |
|
Behandlingen af børnekræft er effektiv, men den er også hård og slider på organerne. Det betyder øget risiko for kroniske sygdomme senere i livet. Statens Strategiske Forskningsråd har netop givet Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, 14 mio. kr. til forskning i de helbredsmæssige omkostninger ved behandling af børnekræft.
Fire ud af fem børn med kræft overlever i dag sygdommen. I 1950’erne var det kun ca. hver fjerde. Det er et kæmpe fremskridt, men desværre kan behandlingen have helbredsmæssige omkostninger i form af kroniske sygdomme senere i livet.
Kræftbehandling slider på barnets organer
 |
| Børn behandlet for kræft har øget risiko for at få kroniske sygdomme senere i livet. Jørgen H. Olsen har netop modtaget 14 mio. kr. fra Statens Strategiske Forskningsråd til at kortlægge omfanget. |
Det er disse senvirkninger Jørgen H. Olsen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har modtaget 14 mio. kr. til at kortlægge.
-Lidt firkantet kan man sige, at strålebehandlingen og kemoterapien mod kræftsygdommen slider på barnets organer, som jo endnu ikke er fuldt udviklede. Det er en slidtage, som man kan kompensere for, så længe man er ung, men som desværre kan disponere til kroniske sygdomme lidt inde i voksenlivet, siger forskningschef Jørgen H. Olsen.
-Den foreløbige forskning tyder på, at risikoen efter behandling for børnekræft kan være forhøjet for flere typer af kronisk sygdom. Det gælder sukkersyge, sygdomme i hjerte og blodkar, kroniske lungesygdomme og nedsat nyrefunktion. Men skadernes omfang, og hvordan de forebygges, kender vi ikke, fortsætter han.
Fælles nordisk forskning i behandling af børnekræft
Pengene skal bruges til at samordne forskningen i senvirkninger efter børnekræft i de nordiske lande, dvs. Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. For at kunne registrere omfanget af alvorlig, kronisk sygdom vil forskerne følge ca. 50.000 nordiske børn, som siden 1943 har fået konstateret kræft.
De nordiske lande egner sig særlig godt til den slags forskning på grund af deres personnummersystemer, som gør det muligt at følge personer med f.eks. kræft. Dertil kommer de nordiske landes pålidelige registrering af sygdomme, hospitalsindlæggelser og operationer.
Forebyggelse af alvorlige senvirkninger
Målet er at kunne give en bedre rådgivning til patienten og familien og at afbøde eller forebygge de alvorlige senvirkninger, som kan opstå.
-I første omgang vil forskningen kunne fortælle os om omfanget af problemet, og det er første skridt mod at afhjælpe det. Hvis man opdager en sygdom tidligt, er der bedre mulighed for at gøre noget ved det. På længere sigt vil man måske kunne erstatte de ekstraordinært risikable dele af behandlingen med noget, som er lige så effektivt, siger Jørgen H. Olsen.
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 26-04-2010
Nøgleord på siden: