Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Frimærkesalg gav millioner til brystkræft |
|
Ved at sætte et pink velgørenhedsfrimærke på brevene har danskerne støttet Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft med over to en halv million kroner.
Mere end fem millioner solgte frimærker. Det er rekord for et velgørenhedsfrimærke, og det var en glad direktør for Kræftens Bekæmpelse, der kunne modtage checken på godt to en halv millioner kroner. Frimærkerne blev solgt til 5,50 kroner plus en overpris på 50 øre, der gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde for at bekæmpe brystkræft.
 |
| Frimærkechef Lene Reipuert, Post Danmark kunne overrække direktør Arne Rolighed et diplom med rekordresultatet på 2.560.000 kroner, hvilket er det højeste indsamlede beløb nogensinde for et velgørenhedsfrimærke |
-Dejligt, at danskerne så gerne vil støtte. De to en halv million giver os mulighed for at ansætte en forsker i fem år. Der er masser at arbejde for endnu. Hver 9. kvinde rammes, og mere end 42.000 lever med sygdommen, derfor er det så vigtigt at hjælpe ikke blot til at overlevelsen forbedres, men også at livet efter sygdommen bliver godt og med så få senfølger som muligt, siger Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Velgørenhedsfrimærket, der viser en stregtegning af en brystopereret kvinde, blev solgt i hele 2008, og helt præcist blev der solgt 5.112.888 frimærker.
-Målet var, at overprisen skulle give to millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse. Det blev til 2.556.444 kr. Det er det bedste resultat siden 2. verdenskrig, siger frimærkechef Lene Reipuert, Post Danmark.
Mange års målrettet kamp mod brystkræft er begyndt at give gode resultater. Midt i 80’erne var overlevelsen efter brystkræft 68 procent, nu er den omkring 80 procent. I dag lever mere end 42.000 kvinder med diagnosen brystkræft.
|
Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft spænder bredt. Her er nogle eksempler:
- Foreningens forskere har været med til at dokumentere, at natarbejde kan give brystkræft, og de første kvinder har fået arbejdsskadeerstatning.
- En doktordisputats fra en af Kræftens Bekæmpelses forskere dokumenterer, at for meget alkohol er skyld i omkring 14 procent af danske brystkræfttilfælde.
- Forskerne i afdeling for biologisk kræftforskning er nået langt i bestræbelserne på at få bedre og mere individuel behandling, så flere overlever, og færre får bivirkninger af unødvendig behandling.
- Kræftens Bekæmpelse arbejder også med at udvikle og sikre, at brystopererede får tilbudt den nødvendige støtte, genoptræning og rehabilitering.
|
Køb velgørenhedsfrimærket og støt Kræftens Bekæmpelse
Januar 2008
Den 10. januar blev det nye velgørenhedsfrimærke for 2008 udgivet. Motivet er en kvinde med kun et bryst, og overprisen på 50 øre pr. solgt frimærke går til Kræftens Bekæmpelse.
Post Danmark har lang tradition for at støtte velgørende organisationer gennem velgørenhedsfrimærket, og i år er valget faldet på Kræftens Bekæmpelses indsats mod brystkræft. I Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over udsigten til både økonomisk støtte og opmærksomhed til en vigtig sag:
- Det er en kærkommen håndsrækning til vores store arbejde med brystkræft – en sygdom, som rammer en ud af ni danske kvinder, siger Majken Moghaddas, markedschef i Kræftens Bekæmpelse.

Typisk giver velgørenhedsfrimærket et overskud på tæt på to mio. kr.
50 øre til den gode sag
Traditionen med at udgive velgørenhedsfrimærker kan føres helt tilbage til 1921, hvor de første to blev udgivet til fordel for Dansk Røde Kors. Det næste kom i 1929 og støttede Kræftens Bekæmpelse.
Det nye velgørenhedsfrimærke kommer til at koste 5.50 kr. plus 50 øre og fås enkeltvis og i hæfter på ti, hvor man altså støtter Kræftens Bekæmpelse med fem kr.
Du kan købe velgørenhedsfrimærket på landets posthuse eller bestille det på nettet her:
Køb velgørenhedsfrimærker hos Post Danmark
Nøgleord på siden: