Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Det går din støtte til

Et liv uden kræft
Når du støtter Kræftens Bekæmpelse, bidrager du til vores arbejde og er med til at gøre en forskel for de mange danskere, der bliver ramt af kræft og deres pårørende.

Takket være den brede folkelige opbakning bliver der lyttet til Kræftens Bekæmpelse. Både på Christiansborg, i regionerne og på sygehusene. Derfor behandles kræft i dag som akut sygdom. Derfor er der indført pakkeforløb for samtlige kræftformer, og derfor er der ingen tvivl om patienternes klare rettigheder.

Din støtte

  • gør det muligt at forske i kræft og behandlingen af kræft
  • gør os bedre til at forebygge kræft
  • gør en forskel for mennesker ramt af kræft
Det går din støtte til

Sådan bruger vi 100 kr.

Kampen mod kræft er lang og dyr. Hver dag er der nye udfordringer og nye spørgsmål, der skal besvares.

Forskning – 58 kr.

Forskning redder liv. Kræftens Bekæmpelse står for over halvdelen af kræftforskningen i Danmark. Og vi er i de seneste år kommet væsentlig længere i vores viden om, hvad kræft er, og hvordan kræftsygdomme forebygges og helbredes.

I 2015 uddelte Kræftens Bekæmpelse 355 millioner kroner til kræftforskning.

Patientstøtte – 21 kr.

Kræftens Bekæmpelse har netværk over hele landet med tilbud om gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Det er psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og læger, der primært tager sig af dette arbejde. Men også et voksende antal frivillige, som selv har været berørt af kræft, gør en uvurderlig indsats.

Patientstøtteafdelingen indsamler, udvikler og formidler konstant ny viden og metoder til gavn for kræftpatienter, og der er stor fokus på at hjælpe kræftpatienter til at få et samlet og godt patientforløb.

Forebyggelse – 15 kr.

I dag kender vi årsagerne til omkring en tredjedel af de ca. 32.000 kræfttilfælde, som hvert år opstår i Danmark. Det vil sige, at mere end 10.000 kræfttilfælde årligt kan forebygges med den viden, vi har.

Over de næste 10 år afsætter Kræftens Bekæmpelse 100 millioner kroner til et nyt forskningssamarbejde, der skal gøre os endnu bedre til at få alle de gode råd omsat til ændret adfærd. Det skal måles, om indsatsen virker, og om den virker blandt alle dele af befolkningen.

Administration – 6 kr.

Administrationsudgifterne dækker en række fælles funktioner såsom bestyrelse, udvalg og direktion. Hertil kommer økonomi, IT og fælles ejendoms- og personaleforvaltning.

 

Bliv medlem

Bliv medlem for 365 kr. om året – og støt os i kampen mod kræft.

Bliv medlem