Personlige historier

Simon brød sammen, da hans kone blev syg

02-02-2017
Simon og Emma var netop blevet gift og i gang med opbygge et fælles liv, da Emma blev ramt af brystkræft. Simon stod ved Emmas side hele vejen gennem forløbet, men han fik ikke hjælp til at håndtere sine egne følelser, og det sendte ham til sidst ud i en depression. Kræftens Bekæmpelse efterlyser mere fokus på pårørende og mener, at alle sygehuse bør have en pårørendepolitik.

Helle: Portrætfotos hjalp mig gennem mit forløb - viser både min sårbarhed og styrke

27-10-2016
Da jeg fik konstateret brystkræft styrtede min verden sammen. Jeg var klar over, at der forude ventede et langt og hårdt behandlingsforløb og jeg forsøgte at forberede mig så godt som muligt. Jeg skulle i kemobehandling og vidste, at jeg ville miste håret. Jeg besluttede mig for at få taget nogle billeder af mig selv, før jeg mistede håret, fordi jeg håbede, at billederne kunne hjælpe mig med at holde fast i mig selv. Det var vigtigt for mig, at det var nogle gode billeder, der virkelig viste ”den jeg var” og jeg spurgte derfor min kusine, der er fotograf, om hun ville tage ”før jeg taber håret” billeder af mig. Det ville hun gerne.

Johan: Kan mænd virkelig få brystkræft?

24-10-2016
Jeg hedder Johan. Jeg er 31 år. Har en lille vidunderlig datter, Augusta, på 2 måneder. Udover at være Far, er jeg også bror, ven, flymekaniker og meget mere. I april 2014 blev jeg også brystkræft patient.

Peter: Da jeg var 52 fik jeg konstateret brystkræft

20-10-2016
I november 2014 læste jeg tilfældigt en artikel på nettet om brystkræft og tænkte at det var da ikke noget for mig, men jeg mærkede alligevel efter i begge mine bryster. (Ja, mænd har også bryster, de er bare ikke så veludviklede.) Der var en knude i det højre inde bag brystvorten.

Sara: Jeg gider ikke kun være kræftramte Sara

23-09-2016
Sara Kristiansen er 43 år og har brystkræft. Hun gør alt, hvad hun kan for at holde fast i både arbejde, venner og sociale arrangementer, for hun vil ikke lade sygdommen styre sit liv. Men samtidig har hun svært ved slippe angsten for, at brystkræften kan kommer igen.

Mette: For godt et år siden ændrede verden karakter

06-09-2016
For godt et år siden ændrede verden karakter. Det var dagen, da jeg i en alder af 30 år fik konstateret kræft i mit ene bryst.

Annette: Hej mor….når du ikke at komme herud…det er bare SÅ hyggeligt !!

31-08-2016
Min datter ringer. Hun er sammen med sin bror til grøntsagsmarked på skolen. Jeg har lovet at komme hvis ”jeg kan nå det efter arbejde” Hendes stemme er så glad. Min eneste tanke er, om lidt skal jeg knuse mine børns glade og ubekymrede liv. Det er ikke retfærdigt. Vi har det jo perfekt i vores lille familie på 3.

Kristina: Du er stærkere end du tror!

09-08-2016
”Ja det var så desværre en brystcancer”… Dette var ordene fra lægen lige da jeg havde sat mig ned på stolen overfor hende. Mere husker jeg faktisk ikke fra den samtale. Jeg var i chok, min krop begyndte at ryste, og tårerne løb ned af mine kinder – alt imens jeg fra 18. sal på Herlev kiggede ned på alle bilerne og tænkte på hvordan de bare kunne fortsætte som intet var hændt, nu hvor min verden var gået i stå.

Michelle: Det behøver ikke være så slemt...!

09-08-2016
Jeg havde aldrig troet, at jeg som 38-årig skulle rammes af brystkræft! Mig?

Da jeg fik beskeden om brystkræft i januar 2016, forventede jeg at skulle sætte mit liv mere eller mindre på stand-by de næste 7-8 måneder... Det blev dog heldigvis ikke som forventet! Ingen ønsker at skulle gennem dette forløb, men når det nu ikke kunne være anderledes, så kan jeg se tilbage på de sidste 6 måneder og konstatere at det faktisk ikke har været så slemt...

Charlotte: Små børn og kræft, det passer simpelthen ikke sammen..”

13-10-2015
Når man sidder i en situation hvor man kun kan koncentrere sig om at overleve, og på intet tidspunkt kan overskue hvad man har brug for. Så er det bare lykken, når ingen stiller spørgsmål. Men bare gør ting, som at smøre min datters madpakke, eller laver mad, eller bare tager helt simple beslutninger for en… Så til alle pårørende… Bare gør noget… Det er helt umuligt at gøre noget forkert.

Anja: Så hurtigt som en hånd kan vendes…

25-09-2015
Der er cancer uge i tv´et og jeg ser flere af indslagene sammen med min datter på 7 år… har godt nok mærket den her knude/kugle i mit højre bryst i 4 dage…… men ikke et eneste sekund er det faldet mig ind at det kan være kræft.

Melanie: Når kræft er arveligt

24-09-2015
Melanie: Når kræft er arveligt Det er svært at sætte punktum i dette kapitel af vores liv, fordi vi hele tiden har brca fejlen med os, men for hver dag der går, bliver det nemmere at lukke bogen for en stund. Vi tager bogen frem igen om nogle år, når jeg skal have fjernet æggestokkene, og igen når vores børn skal skrive deres egen historie - forhåbentlig en helt anden historie, fordi forskningen gør det muligt.

Benedicte: Mor, skal du dø?

15-09-2015
Da vi fortæller det til vores datter - er det første hun siger - mor - skal du dø? Her går det rigtigt op for mig at det kan jeg jo .... Men det skal jeg ikke, det er jeg fast besluttet på.

Gitte: Min brystkræft gav mig en øjenåbner

15-09-2015
Som min veninde sagde: "Når du er færdig med dit forløb skal du ikke længere vælge imellem pest eller kolera, men imellem rødvin eller lagkage".

Kerstin: Samtaler fra majsmarken

15-09-2015
Ejeren af den lokale café, Johannes Kaffebar, og jeg talte om Lyserød Lørdag en dag - og hun gav udtryk for, at hun syntes, det var svært at vide, hvad man kunne snakke med kræftsyge eller deres pårørende om. Og hun var bange for, at hun ville have været én af dem, der gik i en stor bue udenom, hvis hun havde mødt min mor, da hun var syg.

Lotte: Så til alle pårørende vil jeg sige "Bare gør noget"

02-09-2015
Så til alle pårørende vil jeg sige bare gør noget. Om det er at sætte nybagte boller på trappen, lave en lasagne til fryseren eller frikadeller til ungernes madpakker, tage en omgang med støvsugeren, en gang dameblade til de triste dage det er lige meget, der skal ikke så meget til.

Mette: Uden hele min familie var det ikke gået

02-09-2015
Vi skulle holde juleaften hos os og lige inden gæsterne kom, kløede det på brystet. Jeg rakte ind under blusen og mærkede knuden for første gang. Nåede lige at tænke ”hov, hvad var det”, men kom fra det igen. En måned senere var den der stadig.

Pernille: Hvordan siger jeg det her til mine kære?

02-09-2015
Som 40 årig, to dage før juleaften i 2011 fik jeg konstateret brystkræft. Jeg havde i flere måneder mærket en knude i mit højre bryst tæt på armhulen. Fordi jeg ammede min datter og gentagne fik brystbetændelser, slog jeg det i begyndelsen lidt hen. Bekymringen begyndte for alvor, da jeg fortsat mærkede knuden, da jeg ikke længere ammede min datter.

Anja: Bliver aldrig den samme Anja igen

01-09-2015
Ringer til min mor. Hun trøster og siger det nok skal gå. Det gør det helt sikkert også, men føler mig anderledes, ikke den samme Anja. Bliver aldrig den samme Anja igen.

Hanne: Jeg valgte at sygemelde mig

01-09-2015
Jeg valgte at sygemelde mig helt og tænkte den energi jeg har tilbage efter alle behandlinger må jeg bruge på min egen søn.

Resultater pr. side

Viser 1-20 af 29

1 2
 

Det går din støtte til

Din støtte går til tre afgørende områder indenfor brystkræft: Forskning, forebyggelse og patientstøtte.


Læs mere om, hvad din støtte går til


Støt via SMS

SMS BRYST til 1422 -
og støt med 150 kr.