Beskyt proaktivt dine medarbejderes helbred og øg fællesskabet.
Hvad er røgfri arbejdstid?
Røgfri arbejdstid betyder, at ansatte på arbejdspladsen ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs eller udendørs – heller ikke udenfor matriklen. Det kan sidestilles med, at man heller ikke må indtage alkohol i arbejdstiden.
Rygning er en privat sag og hører udelukkende til i privatlivet. Rygning er sygdomsfremkaldende og ved at afsætte tid til rygning i arbejdstiden, støtter arbejdsgiver rygning og fastholder en rygekultur i arbejdslivet.
Arbejdspladser uden tobaksrygning i arbejdstiden beskytter medarbejderne mod tobaksforurenet luft både ude og inde, støtter rygere, der ønsker at stoppe med at ryge og sikrer, at nyansatte og unge ikke lærer at ryge på arbejdspladsen for at blive en del af fællesskabet.
Arbejdspladser uden tobaksrygning oplever en økonomisk gevinst i form af mere tid til at arbejde og færre udgifter til rygefaciliteter og oprydning efter rygning.
Samtidig forbedres det sociale samvær på arbejdspladsen, da pausekulturen ændres til en fælles kultur, hvor man har mulighed for at snakke med alle kolleger og ikke kun dem, man ryger sammen med i pauserne.
Hvorfor indføre røgfri arbejdstid?
På baggrund af vores erfaringer har vi samlet nogle gode argumenter for at indføre røgfri arbejdstid:
• Rygning er en privat sag
• Rygekulturen ud af arbejdslivet
• Det sociale aspekt
• Støtte til rygestop
• Beskyttelse mod tobaksforurenet luft
• Det økonomiske aspekt
• Fællesskabet forbedres
• Lige arbejdsbetingelser og lige pauser
• Arbejdspladsens image
• Pauser behøver ikke være lig med rygning
Læs mere om de enkelte punkter i følgende:
Rygning er en privat sag
Rygning er en privat sag og hører derfor udelukkende til i privatlivet. Arbejdsgiver bestemmer, at de ansatte ikke må bruge tid på at ryge i arbejdstiden. Det bliver usynligt, om en medarbejder ryger eller ej.
Rygekulturen ud af arbejdslivet
Pauser skal bruges til at sikre, at medarbejdere får det bedre, og ikke bidrage til at gøre dem syge. Rygning er sygdomsfremkaldende og ved at tillade rygning i arbejdstiden, støtter arbejdsgiver rygning og fastholder en rygekultur på arbejdsmarkedet.
Det sociale aspekt
På de arbejdspladser, hvor der er rygerum, oplever man, at personalet bliver opdelt i to grupper. Så rygerum giver ikke kun problemer med forurening. Det sociale aspekt er også et problem, når rygerne bruger parkeringspladser, kælderhalse og gaden som rygerum.
Der kan dannes rygekliker. Hvis chefen ryger, kan man gå glip af vigtig information i rygepauser. Nogle oplever mobning, hvis de holder op med at ryge og unge nyansatte på en arbejdsplads kan begynde at gå med ud og ryge for at blive en del af fællesskabet.
Støtte til rygestop
Et forbud mod rygning i arbejdstiden vil støtte de medarbejdere, der gerne vil holde op med at ryge, ved at reducere antallet af daglige fristelser. Ved at fjerne rygning i arbejdstiden undgår man, at de, der holder op med at ryge, bliver mobbet, når de melder sig ud af rygekliken. Derudover forebygger det, at nyansatte og unge begynder at ryge for at være en del af det sociale liv. Kulturen på arbejdspladsen og det sociale samvær bliver bedre, når alle er fælles om pauserne.
Beskytter mod tobaksforurenet luft
Røgfri arbejdstid beskytter medarbejderne mod tobaksforurenet luft både ude og inde og mod de partikler, der bæres med ind ved rygning udenfor. Rygere vil kun tage lugt og partikler med ind, når de møder på arbejde.
Det økonomiske aspekt
Arbejdspladser uden tobaksrygning får en økonomisk gevinst i form af mere tid til at arbejde og færre udgifter til rygefaciliteter og oprydning efter rygning.
Fællesskabet forbedres
Det sociale samvær på arbejdspladsen forbedres, da pausekulturen ændres til en fælles kultur, hvor man får snakket med alle kollegaer og ikke kun dem, man ryger med i pauserne.
Lige arbejdsbetingelser og lige pauser
Arbejdspladsens image Når der ryges udendørs, bliver rygning meget synligt for omgivelserne. Det kan have betydning for arbejdspladsens image overfor kunder eller borgere, og det kan påvirke medarbejderens status som sundheds-rollemodel eller autoritet. Tobaksrøgens stoffer hænger i tøj, hår og på huden, og kan lugtes. Derfor er det ikke nok, at borgere og kunder ikke kan se medarbejdernes rygning. Når de kan lugte røgen, registrerer de den.
Pauser behøver ikke være lig med rygning.
Pauseproblematikken kan være et problem og årsag til konflikter, når medarbejdere, der ryger, går væk for at ryge. Medarbejdernes rygning er tidskrævende, pauserne bliver længere, og det er dyrt for arbejdspladsen. De andre medarbejdere skal udføre de rygende medarbejderes arbejde, eller der bruges tid på ikke at kunne finde dem, mens de er væk. Samtidig kan det sociale samvær på arbejdspladsen blive påvirket af, at medarbejdere, der ryger og medarbejdere, der ikke ryger, i høj grad holder pauser hver for sig.