De stråler man bruger, når man behandler kræft, er røntgenstråler. Altså nøjagtig samme stråler, man bruger, hvis man fx tager et røntgenbillede af et brækket ben. Forskellen er blot, at når man skal slå kræftceller ihjel, skal strålerne være kraftigere.
Stråler fra en maskine
Strålerne ødelægger cellernes arvemateriale
Bivirkninger
Stråler fra en maskine
Når man får strålebehandling, ligger man på en briks under en maskine. Maskinen hedder en accelerator og er ca. 2 meter høj.
Inden en patient kommer i strålebehandling, skal forløbet planlægges grundigt. For det er vigtigt, at man ligger på præcis samme måde, hver gang man får stråler. Så er man nemlig sikker på, at det er det rigtige sted, strålerne rammer. For at ramme samme sted hver gang tegner man området op med en særlig tusch, der ikke går af i vand.
Strålerne ødelægger cellernes arvemateriale
Strålerne fungerer på den måde, at de ødelægger kræftcellernes arvemateriale. Det gør, at cellerne dør, eller at de ikke kan dele sig. På den måde kan man helbrede eller begrænse, at kræften breder sig.
Det kan ikke helt undgås, at strålerne også rammer raske celler. Men de raske celler kan som regel reparere sig selv og på den måde overleve strålerne. Man kan altså ikke bare give en kæmpe dosis stråler på en gang. Man er nødt til at gøre det over tid, så det raske væv kan komme sig.
Det gør ikke ondt, at få strålebehandling og strålerne kan hverken ses eller mærkes.
Bivirkninger
Når man er i strålebehandling, kan man få nogle bivirkninger. Nogle føler sig trætte, nogle mister appetitten og nogle får reaktioner på huden, der minder om en solskoldning. Man kan også miste håret, på det område, hvor man har fået strålebehandling. Som regel vokser håret ud igen efter et halvt års tid.
Hvordan opdagede man røntgenstråler?
En dag i december 1895 kaldte den tyske professor i fysik, Wilhelm Conrad Roentgen, på sin hustru, Anna Bertha. Hun skulle komme ind i hans laboratorium. Her var han i gang med nogle forsøg. Anna Bertha skulle være forsøgskanin. Forsøget gik ud på, at hustruen skulle holde sin hånd mellem et katodestrålerør og en fotografisk plade, mens Wilhelm tilsluttede højspænding over røret.
Overraskelsen var stor, da han fremkaldte en film, der viste et billede af Anna Berthas knogler.
Verdens første røntgenbillede
Dermed var verdens første røntgenbillede fremkaldt. Hr. Roentgen havde fundet frem til, hvordan stråler kunne trænge gennem hud og kød. Derimod kunne strålerne ikke så nemt trænge gennem knoglerne, som derfor kunne ses som en skygge.
Opdagelsen af røntgenstråler, der gjorde det muligt at se ind i et levende menneskes krop, var et kæmpe fremskridt. Det gav helt nye muligheder for at stille en diagnose, behandle og forstå en sygdom som kræft.
Fantastisk – men farlige - stråler
Hvis du har prøvet at få taget et røntgen billede, har du måske lagt mærke til, at du får lov at være alene i rummet, når billedet bliver taget. Det er af sikkerhedshensyn. Man tager ikke skade af at få taget et røntgenbillede i ny og næ. Men de mennesker, der arbejder med røntgen, skal være forsigtige og holde sig væk fra strålerne.
I starten da man havde opdaget røntgenstråler, vidste man ikke, at strålerne var farlige at arbejde med. Derfor var der nogle af de videnskabsfolk, der dengang arbejdede med røntgen, der døde af strålingsskader.
- Til top
- Tibage til Hvordan behandles kræft
Redaktør og tekst: Trine Søe, cand.comm.
Kilder: Hjælp og Viden, cancer.dk, Wikipedia.
Sidst ændret: 03-08-2011