Fysisk aktivitet kan normalt betyde alt muligt - lige fra at børste tænder og vaske op - til at løbe en tur eller dyrke sport. Mange taler om fysisk aktivitet, som betydende alle de ting vi laver, hvor vi bevæger en eller flere dele af kroppen.
Men når vi her på Sund Skole skriver om fysisk aktivitet, mener vi de former for fysisk aktivitet, der gør dig sund. For der skal en vis mængde bevægelse til, for at fysisk aktivitet er sundhedsfremmende.
Alle aktiviteter tæller
Her på siden betyder fysisk aktivitet alle de aktiviteter, der øger pulsen og giver sved på panden. Det kan både være i idrætstimerne, når man bevæger sig i frikvartererne, og hvis man går til sport i fritiden. Men det kan også være gennem andre former for daglige aktiviteter, såsom at cykle til og fra skole, gå en lang tur med en veninde e.l.
Hvornår er man aktiv?
Du er ikke kun fysisk aktiv, når du f.eks. dyrker sport og idræt. Fysisk aktivitet dækker også over alle de andre anstrengende, forpustende eller sidestikgivende ting, du gør i løbet af dagen.
Hvornår er man inaktiv?
Det modsatte af aktivitet er inaktivitet. Man er inaktiv, hvis man i det daglige ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt, og bruger næsten lige så lidt energi som når kroppen er i hvile.
Hvor meget skal der til?
Anbefalingerne om mængden af fysisk aktivitet er:
For børn og unge gælder desuden, at man to gange om ugen også skal lave noget fysisk aktivitet, der styrker musklerne og holder knoglerne sunde og stærke. Det kan man f.eks. gøre ved at sjippe, hoppe og løbe.
Som barn eller ung skal du altså være aktiv i en time om dagen. Du behøver dog ikke at være fysisk aktiv i en hel time i træk - det kan også være i 6 x 10 min. ad gangen. Et eksempel på en dag med tilpas fysisk aktivitet kan være: Du cykler til og fra skole 2 x 5 min. Bevæger dig i frikvartererne i 20 min. Dyrker sport eller går/løber en tur med hunden i 30 min.
Der skal ikke så meget til for at nå op på en time!
|
Motion som del af nyt kostkompas
Forståelsen, af hvad der er vigtigt for vores sundhed, har ført til, at kosteksperter har gjort motion til en del af kostrådene. Kostkompasset er det nye symbol med otte kostråd, som viser vejen til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet.
Forskellen mellem Kostkompasset og den gamle kendte kostpyramide er, at kompasset ikke kun viser det sunde, men også det man skal spare på, og at man skal huske at være fysisk aktiv.
- Spis frugt og grønt - 6 om dagen
- Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen
- Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
- Spar på sukker - især fra sodavand, kager og slik
- Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
- Spis varieret - og bevar normalvægten
- Sluk tørsten i vand
- Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.
|
|
Tekst: Lea Allingham Nielsen
|