|
Når du bevæger dig og er fysisk aktiv, bruger du dine muskler, og når musklerne arbejder, har de brug for ilt og næringsstoffer.
Ved stor anstrengelse har musklerne behov for meget ilt, og derfor slår hjertet hurtigere, og vi trækker vejret hurtigere, så musklerne derved får mere ilt. Samtidig bruger musklerne sukkerstoffer og fedt fra den mad, vi har i kroppen og fra vores fedtdepoter.
Muskelfibre
Musklerne består af en masse muskelfibre, og hver enkelt fiber kan blive større, hvis man træner musklen. Størrelsen af musklerne afhænger altså af, hvor meget muskelfibrene fylder.
Muskelfibrene hos mænd og kvinder er af samme kvalitet, men mænd er født med flere muskelfibre i musklerne end kvinder, og det er derfor mænd generelt er stærkere end kvinder. Antallet af fibre kan dog ikke øges - tværtimod formindskes antallet med alderen.
|
Det er en udbredt misforståelse, at nogle har flere muskler, eller kan optræne flere muskler og muskelfibre. Antallet af muskler er det samme for alle, og antallet af muskelfibre kan ikke forøges. Det er arealet af muskelfibrene og derved størrelsen af musklerne, der kan være forskel på.
|
Musklernes forfald
Faktisk er det allerede fra omkring 30 års alderen at antallet af muskelfibre begynder at falde, og det er bl.a. derfor, det er så vigtigt at holde sine muskler i gang hele livet. Ved regelmæssig motion hele livet kan man forsinke forfaldet af muskelfibrene og dermed udskyde ældningsprocessen af både muskler, knogler og organer.
Røde og hvide muskelfibre
Musklernes muskelfibre kan opdeles i forskellige typer. De to typer, man overordnet skelner mellem, er røde og hvide fibre også kaldet langsomme og hurtige fibre.
De røde (langsomme) er de fibre, man bruger, når man skal yde noget, der kræver udholdenhed. De hvide (hurtige) fibre bruger man, når man skal udføre hurtige pludselige bevægelser. Det kaldes også en eksplosiv bevægelse, fordi det sker hurtigt og kraftfuldt.
Mængden af røde og hvide fibre
Man er født med både røde og hvide muskelfibre, men ved træning kan man ændre på, hvor mange man har af henholdsvis de røde og hvide. Det er dog ikke sådan, at man kan have udelukkende røde eller udelukkende hvide muskelfibre.
De fleste almindelige mennesker har omtrent lige mange, og groft sagt bruger man almindeligvis de hvide muskelfibre, hvis man pludselig skal løbe efter bussen, og de røde hvis man skal gå op af trapper.
Træningsform bestemmer fibertype
Professionelle sportsudøvere har en interesse i at øge antallet af den ene eller anden type muskelfibre, alt efter hvilke sportsgren hun/han dyrker. En maratonløber vil f.eks. dyrke udholdenhedstræning, fordi det giver en overvægt af røde muskelfibre, der er nødvendige, når man skal kunne løbe i flere timer.
En 100 meterløber derimod har brug for mange hvide muskelfibre for at få kroppen til hurtigt at komme op i højeste gear. Derfor vil træningsmetoden hovedsagelig være sprint og andre eksplosive øvelser.
Almindeligt muskelarbejde
I dagligdagen bruger man sine muskler moderat (medium) i forbindelse med, at man går eller cykler, og på andre måder bevæger sig, uden at man nødvendigvis bliver forpustet og sveder. Ved denne type muskelarbejde, stimulerer man stille og roligt musklerne, men uden at de bliver brugt så meget, at de bliver større af det.
Anstrengende muskelarbejde
Efter træning og motion hvor man har anstrengt musklerne, skal musklerne ”komme sig” igen. Når man belaster muskelvævet, bliver det til en hvis grad nedbrudt, hvorefter det bliver genopbygget, men til et andet niveau, end før man gik i gang.
Musklen bliver lidt stærkere efter træning, og hvis denne proces gentager sig ofte, vil man blive stærkere og i de fleste tilfælde få større muskler. Denne genopbygningsproces kræver proteiner og andre næringsstoffer, så husk at spise et sundt og nærende måltid eller snack, efter du har været meget fysisk aktiv.
Det er ikke nødvendigt for hverken topidrætsfolk eller almindelige mennesker at spise kunstige kosttilskud som proteiner og energidrikke.
Hvor god er din "tænkemuskel"?
Hvis du har lyst til at prøve, hvor meget du ved om musklerne, organerne og knoglernes placering i kroppen - eller se hvad der sker med kroppen i puberteten, kan du prøve de interaktive tests på denne hjemmeside, som den engelske tv-kanal BBC har lavet.
|