Sitemap

Inaktivitet i Danmark


Inaktivitet er et stigende problem i de fleste vestlige lande. Både børn, unge og voksne får for lidt fysisk aktivitet. I Danmark viser undersøgelser at ca. 40 % af den voksne befolkning ikke får nok fysisk aktivitet og for de 11-15 årige er det to ud af tre, der bevæger sig for lidt.  

 

 

 

 

 

Overvægtige danskere
En af konsekvenserne ved denne inaktivitet er, at der bliver et stigende problem med overvægt. Herhjemme vejer omkring halvdelen af de voksne for meget, og det skyldes i høj grad at mange bevæger sig for lidt. For børn og unge er det 15 %, der er overvægtige, hvilket svarer til ca. hvert 7. barn eller ung.

 

 

Hvis der ikke kommer mere fysisk aktivitet og bedre spisevaner på bordet, er der stor risiko for, at tallet for overvægtige børn og unge kommer til at stige til amerikanske tilstande hvor hver 4. vejer for meget!


 

Inaktive børn og unge

Danske børn får ikke rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet om dagen - og der er en mindre gruppe, der nærmest slet ikke bevæger sig.

 

 

 

En af grundene til denne inaktivitet er, at hverdagen ofte er indrettet på at sidde stille. 

description



 

Stillesiddende hverdag
I skolen sidder man stille i de fleste timer, og i fritiden bliver der brugt mange timer med at sidde foran fjernsynet eller computeren. Hvis man sidder stille det meste af dagen, kan kroppen helt miste lysten til at bevæge sig, og denne inaktivitet kan medføre overvægt.



Kroppens lyst til fysisk aktivitet

Men ligesom inaktivitet kan føre til overvægt og manglende lyst til at bevæge sig - fungerer det også den modsatte vej: Hvis man bliver mere fysisk aktiv, giver det større lyst til at bevæge sig. Og hvis man er overvægtig vil mere fysisk aktivitet medføre, at man højst sandsynligt taber sig, og derfor bedre kan og har lyst til at være med i fysiske aktiviteter, spil og lege. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Tekst: Lea Allingham Nilesen

Sidst ændret: 04-07-2008



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Redaktion sundskole.nu

Skriv til os på redaktionen:
sundskole@cancer.dk