|
Den generelle teknologiske udvikling betyder, at vi i den vestlige verden ikke behøver røre os særlig meget. Der er biler, busser og rulletrapper til at transportere os, maskiner der vasker vores tøj og dimser til at skifte kanal på fjernsynet. Så vi behøver ikke at bevæge os særlig meget. Alt sammen meget komfortabelt – men konsekvensen er, at al denne magelighed også er med til at gøre os i dårlig form.
Inaktive USA USA er en af verdens største nationer, og det er også et af de steder, hvor der er allerflest problemer med inaktivitet. Her handler det ikke kun om at tage sig sammen og få rørt sig. Nogle gange er det samfundets indretning, der gør at de fleste sidder stille alt for lang tid hver dag.
Inaktivitet i Danmark I Danmark er det, ligesom i mange andre vestlige lande, begyndt at blive et stort sundhedsproblem, at både voksne og børn bevæger sig for lidt. Man kan ofte se inaktiviteten på, at folk bliver for tykke. Inaktivitet er nemlig en af de største årsager til overvægt.
Dansk cykelkultur Selvom Danmark er et lille land, er det en af de største cykelnationer i verden. Cykling er faktisk en af de mest udbredte måde at få daglig fysisk aktivitet på i Danmark. Det er dog ikke altid helt uproblematisk at bruge cyklen - for nogle børn og unge er det ligefrem farligt at cykle i skole!
|