|
Hvis du er fysisk aktiv hver dag, har det stor betydning for din krop. Både fordi din krop bliver sund og stærk, når du holder den igang, og fordi bevægelse i det hele taget får dig til at få det rigtig godt i kroppen.
|
Hvis du ikke gider være fysisk aktiv – så prøv alligevel! Selvom du kan føle dig udmattet, lige efter du har anstrengt dig, så får du meget hurtigt mere energi, end før du gik i gang. |
Fysisk aktivitet giver energi Kroppen har simpelthen så godt af at røre sig, at den belønner dig, når du er fysisk aktiv! Du får mere energi, og dit humør bliver også bedre af, at du bruger din krop på forskellige måder i løbet af dagen. Efter et aktivt frikvarter er du f.eks. mere oplagt til at koncentrere dig i de følgende timer.
Bliv høj af anstrengelse! Hvis du er meget fysisk aktiv, kan din hjerne ligefrem udskille et kemisk stof, der hedder endorfin. Endorfin giver dig en lykkefølelse, og kan få dig til at føle dig helt høj. Det er det samme stof, der udskilles, når du får grineflip - eller giver dig sommerfugle i maven, når du er forelsket.
|
|