Sitemap

Forebyggelse af kræft


Fysisk aktivitet forebygger mod forskellige former for kræft. Forskere mener, at hvis alle folk havde en livsstil, hvor man var fysisk aktiv og undgik usund mad, rygning og for meget sol, kunne en tredjedel af alle kræftsygdomme undgås. 

Anbefalingerne er 30 min. om dagen for voksne - og 60 min. om dagen for børn og unge. For begge grupper gælder, at man også skal dyrke noget hård fysisk aktivitet et par gange om ugen i en halv til en hel time.


Gode vaner forebygger

Hvis du er fysisk aktiv hver dag som barn og ung, kan det blive så meget en vane, at det er naturligt for dig at blive ved med at være aktiv gennem hele livet. På den led kan en barn- og ungdom med fysisk fart over feltet være med til forebygge kræft senere i livet – hvis du vel og mærke husker at blive ved med at være aktiv. 


Hvad er kræft?
Kræft er en sygdom, der kan ramme mange forskellige steder i kroppen. Der findes mange forskellige typer kræft, der er opkaldt efter, hvor i kroppen den opstår som f.eks. tarmkræft og brystkræft.

Kort fortalt opstår kræft, fordi nogle af kroppens celler forandrer sig forkert, og derved bliver til kræftceller, der skader kroppen. Vores krop (og derved vores celler) bliver hele tiden påvirket af de ting, vi spiser, drikker, indånder osv. Hvis vores krop udsættes for for mange usunde påvirkninger, kan det føre til, at kroppens celler forandres på en forkert måde og kan blive til kræftceller. 


Hvorfor får man kræft?
Nogle af de mest kendte årsager til at man får kræft er tobak, mad, sol, alkohol og fysisk inaktivitet. Derfor betragtes kræft ofte som en livsstilssygdom, der i mange tilfælde kan forebygges, hvis man lever sundt. Læs mere her.


Dobbelt kræftforebyggelse
Udover at fysisk aktivitet i sig selv forebyggger mod kræft, er det også med til at regulere vægten, så man ikke bliver for overvægtig. Overvægt er også en af årsagerne til, at man kan udvikle kræft, så man kan faktisk sige, at fysisk aktivitet forebygger dobbelt mod kræft.



 

 

 

 

 



Tekst: Lea Allingham Nielsen.

Sidst ændret: 07-07-2008



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Redaktion sundskole.nu

Skriv til os på redaktionen:
sundskole@cancer.dk