Sitemap

Sundhed eller skønhed


Nogle mennesker dyrker motion for at opnå et bestemt udseende. For udseendet kan ændre sig, hvis man begynder at dyrke mere fysisk aktivitet i hverdagen: Det kan være, at man taber sig eller tager på i vægt, fordi man får større muskler. Muskler vejer nemlig mere end fedt. Men det kan også være at udseendet ikke ændrer sig specielt meget.

Det er vigtigt at huske, at der ofte er en stor forskel på det sundhedsmæssige ideal for kroppen og det kropsideal, man ser i modeblade og reklamer. Tyndhed er ikke ensbetydende med sundhed. Hellere tyk og i form end tynd og slatten!


Idealerne ændrer sig
Hvad man synes er smukt, er forskelligt fra tidsalder til tidsalder og fra kultur til kultur. Derudover er det selvfølgelig også forskelligt fra person til person, hvad man synes er pænt, eller om man overhovedet tænker så meget over det.

Den sundeste skønhedskur
I den vestlige kultur er det i disse årtier moderne at være tynd eller sportstrænet og se ung ud. Derfor bliver der solgt utrolige mængder af slankepulver, rynkecremer osv. Men hvis man ønsker at se ung og sund ud, er det bedste middel sund kost og fysisk aktivitet!

Regelmæssig motion hele livet er et af de bedste midler til forebyggelse af sygdomme og overvægt, og det er i den grad med til at holde kroppen ung.

 

 

 



Tekst: Lea Allingham Nielsen.

Sidst ændret: 04-07-2008



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Redaktion sundskole.nu

Skriv til os på redaktionen:
sundskole@cancer.dk