|
Tyk røg i klasseværelset, i biografen og i busserne. Sådan var det før i tiden i Danmark.
Der er sket en rivende udvikling indenfor lovgivning på rygeområdet. Da dine bedsteforældre var unge, var det helt almindeligt at ryge, mens man slængede sig i bløde biografsæder, når man så en film. Der var heller ingen der kiggede skævt til dem, der nød en cigaret i busser og toge. Og det kan ovenikøbet være, at de har lært om brøker og tyske navneord af en lærer, der stod med en pibe i hånden.
Irland gik forrest I dag ser det anderledes ud. I store dele af verden er der regler, der begrænser rygning i større eller mindre grad. Et af de Europæiske lande, der er gået forrest med regler om rygning, er Irland. Her indførte man i 2004 et totalt rygeforbud på offentlige steder og arbejdspladser. Dermed blev det pludselig forbudt fx at sidde på pubben med en "pint" i den ene hånd og en cigaret i den anden.
Lovgivning i Danmark I Danmark kom der 15 august 2007 en ny lov om rygning , så det ikke længere er lovligt at ryge på offentlige steder. Det gælder fx sportshaller, teater og storcentre.
|
| |
 |
|
Tekst og redaktør: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 04-06-2010