|
Samtidig med at nogle begynder at ryge, er der andre der kæmper for at gøre sig fri af nikotinafhængighed.
Det er altså både svært at starte og stoppe!
Hvorfor begynder unge at ryge? Vi ved det godt. Vi har hørt det en milliard gange. Rygning er usundt. Alligevel er der hver dag nogle, der begynder. Det er forskelligt, hvorfor unge kaster sig over en hamrende dyr og livsfarlig last som rygning? Men her er nogle bud:
Jeg tør! For nogle unge handler det at starte med at ryge om, at bevæge sig i ind på et små farligt område. At turde gamble med nogle af de store ting i livet og søge nye grænser.
Jeg er presset Alle vil gerne være en del af et fællesskab. Og især når man er ung, betyder det alt at være sammen med andre. Hvis der er et flertal i en gruppe, der ryger, kan der være nogle, der følger trop for at være som de andre.
Stjernerne ryger De færreste vil sige, at de er begyndt at ryge fordi et af deres idoler røg…” og derfor begyndte jeg også”. Men på et ubevidst plan, kan der faktisk være noget om snakken. Og det behøver ikke at være en stjerne som Paris Hilton, Justin Bieber eller andre i den kaliber. Hvis den søde håndboldtræner ryger, pigen man gerne vil score eller den über seje pædagog i klubben gør det, så kan det være fristende at begynde selv.
Læs mere om rygestart og svar på nogle spørgsmål, der sætter tankerne i sving.
- Hvorfor begynder man at ryge?
Rygestop Listen over de mange gevinster ved at stoppe med at ryge er lang. Din hud bliver markant pænere at se på, du forbedre din vejrtrækning, hoster ikke så meget, du smager og lugter bedre, risikoen for at få kræft og blodpropper falder og dit hjerte vil takke dig, fordi det bliver mindre belastet.
Men der er også en dårlig ting at sige om rygestop: Det er benhårdt. Ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes at vinke farvel til cigaretterne.
Hvor svært kan det være.... Hvis man aldrig har røget, kan det være svært at forestille sig trangen til tobak. Men det føles som om, at hver en celle i kroppen skriger på at få stillet hungeren efter nikotin. Det er det absolut eneste, man kan tænke på.
Du kan læse mere om, hvad der sker i kroppen, når man holder op med at ryge.
Hvis du ryger, kan du få sparket dit rygestop i gang her:
|
|