Her har vi samlet nogle tal, der viser lidt om, hvordan danskernes ryge-vaner ser ud. Du kan læse om:
Hvor mange ryger?
|
Der er flest ikke-rygere i Danmark - 72 % af alle over 13 år ryger ikke. 30 % har aldrig røget, og 42 % er holdt op med at ryge. Det er dem, vi kalder for eks-rygere.
Blandt rygerne er der flest, der ryger hver dag - 25 %. Der er 3 %, der kun ryger en gang imellem. Det er dem, vi kalder for fest-rygere.
Kilde: PLS Rambøl 2006. Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. |
 |
Hvor gamle er rygerne?

Andel af dagligrygere 2004 - 2006 opdelt på aldersgrupper. Undersøgelserne er udført af Rambøll Management for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Sundhedsstyrelsen.
Søjlerne ovenover viser hvor stor en procentdel af en aldersgruppe, der ryger hver dag.
I Danmark ryger unge og gamle mindre end voksne. Blandt de 20-29 årige er der 25 %, der ryger hver dag. Blandt de 40-59 årige er der 31 %, der ryger hver dag. Efter 60 års alderen falder antallet af rygere - mellem de 60-69 årige ryger 25 %, og blandt de, der er over 69 år, er det 21 %, der ryger.
Den aldersgruppe, der ryger mest er de, der er mellem 50 og 59 år. 32 % af de 50-59 årige ryger.
Hvor mange vokne i Danmark ryger?

Udvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark. Modificeret fra Tobaksskaderådet, Gallup og PLS Rambøll. Målemetoden blev ændret lidt i 1993.
| |
|
På grafen kan du se, hvordan det er gået med danskernes rygning fra 1953 til 2006. Se hvordan det er gået med mænds rygning - det er den blå kurve. Kvinders rygning er den røde kurve. Og gennemsnittet er vist med den sorte kurve.
Det er helt tydeligt, at antallet af rygere er faldet meget. For 50 år siden var der mange flere, der røg end der i dag. I 1953 var der ca. 60 %, der røg. I 2006 var der ca. 25 %, der røg.
Det er især mændene, der røg meget før i tiden. I 1953 var der ca. 80 % af mændene, der røg, og i 2006 var der ca. 26 % af mændene, der røg. Der har altid været færre kvinder, der ryger. I 1953 var der ca. 35 % af kvinderne, der røg - i 2006 var det ca. 23 % af kvinderne, der røg.
I 1950'erne var der mange, der røg pibe eller cigar. Sådan er det ikke mere. Idag ryges der mest cigaretter. |
Hvor mange 15 årige ryger i Danmark?
I 2002 er elever i 9. klasse (15 år) blevet spurgt om de ryger. På lagkagerne her kan du se hvordan de fordeler sig for piger og drenge på 15 år:
Piger på 15 år i 2002

Drenge på 15 år i 2002

Kilde: Pernille Due og Bjørn Holstein
Er der færre unge, der ryger i dag?
Fra 1980 til 2002 har man spurgt elever i 9. klasse (15 år) om deres rygevaner. På søjle-diagrammet her kan du se at antallet af rygere er faldet i tiden fra 1980 til 2002.

Kilde: Pernille Due og Bjørn Holstein
Tekst: Dorte Schiøler, skolelærer og cand.comm.
redaktør og ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 16-10-2007