Sitemap

Rygning i tal

Kræftens Bekæmpelse holder godt øje med, hvordan rygning i Danmark udvikler sig.
Det kan nemlig give os et fingerpeg om, hvor mange der i fremtiden vil få diagnosen kræft

 

 

I 2006 røg 17 % i alderen 16-20 år dagligt. Derudover røg 10 % af og til (enten ugentligt eller sjældere).
  
Udvikling i andel af unge på 16-20 år, som ryger dagligt

Figur: Udvikling i rygevaner blandt unge på 16-20 år
 
Kilder: Unges livsstil og dagligdag 2000-2004, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2006. Unges livsstil og dagligdag 2006, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2007.


Fald i rygning blandt unge på 13-15 år

Blandt de 13-15 år er andelen af daglige rygere halveret fra 2000 til 2006. Det kan der være flere grunde til. I 2001 blev rygning forbudt for elever i folkeskolen, i 2002 blev der indført reklameforbud og på cigaretpakkerne blev der trykt advarsler. Ca. 15 % af de unge på 13-15 år ryger af og til.

Udvikling i andel af unge på 13-15 år, som ryger dagligtFigur: Udvikling i rygevaner blandt unge på 13-15 år
Kilder: Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 - 2006, Sundhedsstyrelsen 2008.

Rygning stiger med alderen
Du undrer dig måske over, at du den ene dag kan høre i medierne, at unge pulser løs og et par dage senere at de unge kvitter smøgerne. Grunden kan være, at man let kommer til at sammenholde undersøgelser, som ikke er sammenlignelige. Man kan ikke uden videre sammenligne oplysninger om rygevaner i forskellige aldersgrupper, da andelen af rygere stiger med alderen.

Andel daglige rygere på 13-20 år i 2006Figur: Aldersfordeling af unge rygere
 
Kilder: Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 - 2006, Sundhedsstyrelsen 2008. Unges livsstil og dagligdag 2006, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2007.


Vil du vide mere om unge, rygning og tal
De fleste af tallene ovenfor stammer fra undersøgelserne Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag, MULD. Du kan læse flere resultater om unge i alderen 16-20 år her: 

Du kan finde flere oplysninger om unge i alderen 11-15 år her:

 

 

 



Forfatter: Niels Them Kjær, cand.scient., ph.d.
Redaktør: Trine Søe, cand. comm.

Sidst ændret: 28-11-2011



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Redaktion sundskole.nu

Skriv til os på redaktionen:
sundskole@cancer.dk