I Danmark har vi regler for, hvordan arbejdsmiljøet skal være på arbejdspladserne. Det er bla. for at undgå, at folk får kræft af at gå på arbejde.
Regler for arbejdsmiljøet skal beskytte mod kræft
Undersøgelser viser, at nogle typer arbejde går hårdt ud over helbredet. Hvis man tænker på sundheden, er der en verden til forskel på, om man arbejder som fx tjener eller landmand. Groft sagt er risikoen for at få konstateret kræft langt større, hvis du serverer mad og vin for folk, end hvis du malker køer.
Arbejde i røg og damp
Mange tjenere har et 
benhårdt og stressende arbejde, som foregår i røg og damp. Der er både stegeos og røg i køkkenet og måske blandt gæsterne.
Desuden ved vi, at tjenere oftere tænder en cigaret end mange andre faggrupper.
Det er ikke kun de timer man er på arbejde, der bestemmer om man udvikler kræft. Det er også afgørende, hvordan man lever i fritiden.
Frisk luft
Landmanden har nogle andre arbejdsvilkår end tjeneren. Han opholder sig mere i den fri natur og er ikke omgivet af de kræftfremkaldende stoffer som fx tjeneren.
I Danmark er det 4-5 % af alle kræfttilfælde, der skyldes risikofaktorer i arbejdsmiljøet.
Liste over kræftfremkaldende stoffer
I Danmark har vi skrappe regler for, hvordan man skal omgås kræftfremkaldende stoffer. Vi har det, man kalder for en kræftliste, der indeholder de stoffer og blandinger, der er kræftfarlige. Danmark har en af de mest omfattende lister i verden.
Asbest er farligt at arbejde med
Et eksempel på de skrappe regler er brugen af materialet asbest. Asbest er et mineral, som for år tilbage blev brugt i forskellige materialer i byggeriet. Bortset fra nogle få undtagelser, er det nu blevet forbudt at bruge asbest.
Når man arbejder med asbest, kan der nemlig opstå støv. Støvkornene er bittesmå og man kan ikke se dem, med det blotte øje. Men hvis man indånder støvkornene, kan man få lungekræft. Risikoen for at få lungekræft forstærkes, hvis man ryger.
Selv om brugen af asbest altså er minimeret, kan man ikke helt undgå, at arbejde med det. Det kan fx være et gammelt byggeri, hvor der er brugt materialer med asbest, der skal rives ned. I det tilfælde er der nogle regler, man skal følge.
Det er arbejdsgiverens ansvar at få tjekket arbejdsmiljøet
Det er en arbejdsgivers ansvar, at medarbejderne får besked, hvis der er en sundhedsfare ved arbejdet. Og arbejdsgiveren har også pligt til at informere om, at arbejdet med asbest og rygning er en rigtig dårlig cocktail, der kan give lungekræft. Herudover har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at medarbejderne har det rigtige støvafvisende tøj, åndedrætsværn mm.
Hvis en arbejdsgiver ikke overholder de regler, kan det koste ham dyrt. Arbejdstilsynet er den myndighed, der holder øje med om reglerne bliver overholdt. Det vil sige, at de tager ud på arbejdspladserne for at se, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Hvis der er nogle, der tager for let på reglerne, kan de få bøder.
Redaktør og tekst: Trine Søe, cand.comm.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, 3F.
Sidst ændret: 01-08-2011