Her kan du få svar på spørgsmål om børn og kræft.
Hvor mange børn i Danmark får kræft?
Omkring 150 børn får konstateret kræft om året, og af dem vil mindst 3/4, omkring 110 til 120, blive helbredt. Her kan du se de præcise tal:
0-14 år (perioden 2007-2011):
Drenge: 87 pr år
Piger: 73 pr år
Begge køn: 159 pr år
0-19 år (perioden 2007-2011):
Drenge: 141 pr år
Piger: 116 pr år
Begge køn: 257 pr år
Hvilke typer kræft er de hyppigste, som børn rammes af?
De to mest almindelige kræftformer, man ser hos børn, er leukæmi (blodkræft) og hjernesvulst, som tilsammen står for over halvdelen af tilfældene. Dernæst kommer lymfekræft og nyrekræft.
Hvad sker der, når et barn får konstateret kræft?
Hvad der sker, når et barn får kræft, kommer bl.a. an på hvilken type kræft, det handler om, og hvor meget sygdommen har udviklet sig, inden den blev opdaget.
Fælles for børn i kræftbehandling er dog, at:
- Der er mindst én af forældrene, der bliver indlagt sammen med barnet, så enten far eller mor kan være ved barnets side døgnet rundt.
- Behandlingen er kemoterapi eller operation eller begge dele, og nogen gange også strålebehandling.
- Afhængig af kræftformen varer behandlingerne mellem et halvt år til to et halvt år, og gives under korte indlæggelser.
- I perioderne mellem indlæggelserne kommer barnet ind på hospitalet og får taget blodprøver, og måske også lavet skanninger for at teste behandlingens resultater undervejs.
- Barnet har under behandlingen et centralt venekateter. Venekateteret er en tynd plasticslange, der sættes ind i en vene (en større blodåre), så medicinen kan sprøjtes direkte ind i åren uden at skulle stikke i huden flere gange.
- I den første tid af behandlingen mister langt de fleste af børnene håret på hovedet.
|
Kan man gå i skole, hvis man har kræft?
Det er ikke alle børnekræftpatienter, der kan gå i skole, og i hvert fald ikke under hele behandlingsforløbet. Men de fleste besøger deres skole og prøver at passe den så meget som muligt i de perioder, hvor de ikke er indlagt.
Nogle børn bliver hjemme fra skole, fordi deres immunforsvar er blevet svækket af sygdommen og pga behandlingen. Hvis ens immunforsvar er meget lavt, kan det nemlig være alvorligt at blive smittet med fx influenza henne i skolen.
I perioderne, hvor barnet er indlagt, kan han/hun få hjælp til at følge med i lektierne på hospitalets skolestue. Nogle får også behov for hjemmeundervisning, hvis de i perioder, mens de er hjemme, ikke kan gå i skole.
Læs mere om børn og kræft i Kræft i familien.
Kilder:
- cancer.dk. Hjælp og Viden
- Catherine Rechnitzer, overlæge v. Rigshospitalet
Tekst: Trine Dybkær, skolelærer og cand.mag.
Redaktør: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 13-06-2013