Her kan du få fakta om leukæmi til dine skoleopgaver.
Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om leukæmi på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og Viden.
Leukæmi er kræft i blodet. Der findes forskellige former for leukæmier. Her beskriver vi sygdommen generelt.
Om leukæmi og blodet
-
Leukæmi betyder egentlig hvidt blod, og kommer af, at andelen af hvide blodlegemer i blodet hos leukæmipatienter er større end hos raske.
-
Når man har leukæmi, kan knoglemarven ikke danne nye blodceller på normal vis.
Hvad er leukæmi?
Leukæmi er, når der opstår kræft i de bloddannende stamceller. Leukæmien forhindrer stamcellerne i at danne nye blodceller på normal vis.
Der findes en lang række forskellige leukæmier. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
Hvad er årsagen til leukæmi?
Man kender kun i få tilfælde årsagen til, at man udvikler leukæmi. Men sygdommen er ikke arvelig.
Man ved dog at behandling og undersøgelser med røntgen, visse former for kemoterapi samt tobaksrygning kan fremkalde leukæmi. Der er desuden etniske forskelle i forekomsten af de enkelte typer leukæmi.
Hvad er symptomerne på leukæmi?
Fælles for de forskellige leukæmier kan være symptomer som træthed, åndedrætsbesvær, tendens til infektioner (fx betændelse i munden eller feber) og tendens til blødninger (fx blå mærker uden at man har slået sig).
Symptomerne skyldes, at man mangler røde og hvide blodlegemer samt blodplader.
Derudover kan der være særlige symptomer ved de forskellige leukæmiformer. Symptomerne kan både komme hurtigt eller udvikle sig langsomt.
Nogle gange kan symptomerne ved de kroniske leukæmier være så beskedne, at man får stillet diagnosen ved en tilfældighed – fx ved en blodprøve, der bliver taget i anden anledning.
Hvordan undersøger man leukæmi?
Man bliver undersøgt på forskellige måder, hvis lægen har mistanke om, at man har leukæmi.
De vigtigste undersøgelser, som bruges til at stille den præcise diagnose, er blodprøver og undersøgelser af knoglemarven.
Derudover kan man få røntgenundersøgelse af brysthulen, CT-scanning eller ultralydsscanning af bughulen for at undersøge størrelsen af milt, lever og lymfeknuder. Undersøgelser bruges til at fastslå om sygdommen har bredt sig.
Blodprøve
Når man får taget en blodprøve, så undersøger lægen blodprocenten, antallet af blodplader, samt de forskellige typer af hvide blodlegemer. Har patienten leukæmi, er blodprocenten ofte nedsat – dette kaldes blodmangel (anæmi).
Knoglemarvsprøve
Prøve fra knoglemarven viser flere detaljer om typen af leukæmi.
En knoglemarvsundersøgelse giver en præcis vurdering af blodcellernes produktionsforhold og dermed hvilken type leukæmi, det drejer sig om.
Når man skal have taget en knoglemarvsprøve bliver man lokalbedøvet. Man ligger på siden, og lægen tager en prøve af knoglemarven med en kanyle i hoftebenskammen.
Ud fra knoglemarvsprøven kan lægen, ved hjælp af et mikroskop, få et overblik over, hvordan produktionen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader er påvirket.
Det kræver ikke nogen forberedelser at få taget en prøve af knoglemarven, og undersøgelsen foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at være indlagt.
Hvordan behandler man leukæmi?
Behandlingen af leukæmi er individuel og afhænger af hvilken type leukæmi, man har. Nogle skal slet ikke i behandling, men kan nøjes med at gå til kontrol jævnligt.
I andre tilfælde kan leukæmien behandles med tabletter uden væsentlige bivirkninger.Eller det kan være nødvendigt med kraftig kemoterapi, eventuelt i flere omgange.
Nogle leukæmipatienter får stamcelletransplantation, som også er en transplantation af knoglemarv.
Leukæmi i tal
- Fra man 45 års alderen stiger forekomsten af leukæmi, men sygdommen ses også hos børn.
- Der er flere mænd end kvinder, der får leukæmi.
- Antallet af personer, der får leukæmi er stigende, men antallet, der dør af sygdommen er faldende.
Læs mere
Kilde: Hjælp og Viden, cancer.dk
Tekst: Trine Dybkær, skolelærer og cand.mag.
Ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 23-05-2007