|
Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om brystkræft på Kræftens Bekæmpelses websted
Hjælp og Viden.
|
Om brystet
Brystet er sammensat af mange små kirtler, som er lejret i fedt og bindevæv. Brystkirtlerne består af kirtelceller, som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere mælk. Disse udførselsgange samler sig i større og større gange frem til brystvorten.
Hvad er brystkræft?
Kræft i brystet opstår i udførselsgangene i brystet. Med udførselsgange menes der, de gange eller små kanaler i brystet, hvor der kan passere mælk.
Kræft kan også opstå i de kirtelceller, der kan producere mælk.
Forandringerne i brystet kan i lang tid være begrænset til hulrummet i kirtlerne eller gangene.
Først når kræftcellerne vokser igennem væggen og ud i omgivelserne, er der tale om kræft.
Kræftcellerne kan sprede sig videre til de nærliggende lymfekirtler for eksempel i armhulen og til andre dele af kroppen.
Brystkræft kan udvikle sig forskelligt fra kvinde til kvinde.
Hvad er symptomerne?
I de fleste tilfælde opdager kvinden selv sygdommen.
Det sker ved, at hun mærker en knude eller en uregelmæssighed i brystet.
Oftest er der ikke andre symptomer end selve knuden.
Andre tegn på brystkræft kan være en svag indtrækning i huden, nogle gange med rynkedannelse på brystet, eksem på brystvorten, væske fra brystvorten og at den begynder at trække sig indad.
Er der tale om fremskreden brystkræft, kan det vise sig ved, at der kommer sår på brystet.
Hvad er årsagerne?
Hormoner lader til at spille en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Jo tidligere en pige får sin første menstruation, og jo senere hun kommer i overgangsalderen, des større er risikoen for at få brystkræft.
Kvinder, som føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft, mens børnefødsler sænker risikoen.
Amning sænker muligvis risikoen. Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft. P-piller giver muligvis en let øget risiko for brystkræft.
Svær overvægt efter 50-60 års alderen øger risikoen for brystkræft. Her er risikoen 30 pct. større end hos normalvægtige. Forklaringen kan være, at hormonet østrogen, efter overgangsalderen, hovedsageligt dannes fra fedtvæv.
Motion nedsætter risikoen for brystkræft uanset, om man er overvægtig eller ej. Fysisk aktive kvinder har omkring 30 procent mindre risiko for brystkræft end kvinder, der ikke dyrker motion.
Brystkræft er arvelig i cirka 5-10 procent af tilfældene.
Det vil sige, at brystkræft kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie.
Hormoner, overvægt, manglende motion og arvelighed er altså nogle af årsagerne til brystkræft, men også indtagelse af store mængder alkohol øger risikoen.
Hvem får brystkræft?
Brystkræft er en sygdom, der oftest ses hos kvinder, men i sjældne tilfælde findes den også hos mænd.
Brystkræft ses sjældent hos kvinder under 35 år.
Hvordan undersøges brystkræft?
Mammografi
Ved mammografi tager man røntgenbilleder af brystet, for at undersøge knudens størrelse, form og placering.
Ultralyd
Mammografien kan blive suppleret med en ultralydsundersøgelse af bryst og armhule. Denne metode bruges ofte på yngre kvinder med meget kirtelvæv i brystet.
Biopsi/vævsprøve
For at undersøge om knuden i brystet er godartet eller ondartet, er man nødt til at undersøge den i et mikroskop.
Derfor tager man en biopsi, eller vævs- eller celleprøve, som er celler fra knuden, som suges ud ved hjælp af en hul nål.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at operere hele knuden ud, for at kunne stille en sikker diagnose.
Til top
Hvordan behandles brystkræft?
Behandlingen af brystkræft afhænger af kræftknudens størrelse, om sygdommen har spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen eller andre steder. Det afhænger også af om knuden er hormonfølsom, og om cellerne i knuden er aggressive.
Næsten alle patienter bliver opereret og får på den måde enten fjernet knuden eller brystet. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen bliver disse også fjernet.
I sjældne tilfælde, hvor sygdommen fra starten har spredt sig, eller hvor knuden er meget stor, er det ikke muligt at operere.
Alle patienter, som får fjernet en knude i brystet, tilbydes strålebehandling rettet mod selve brystet. Selvom brystet er fjernet ved operation, kan det være nødvendigt med strålebehandling.
Kemoterapi bruges som tillægsbehandling efter operation hos kvinder, hvor sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i armhulen, hvor cellerne er aggressive, eller hvor svulsten ikke er hormonfølsom.
Hormonbehandling er tabletbehandling, der også bruges som tillægsbehandling efter operation for hormonfølsomme svulster og som behandling ved tilbagefald, eller hvis kræften har spredt sig.
Brystkræft i tal
- Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder.
- Sygdommen ses sjældent hos kvinder under 35 - 40 år.
- Antallet af nye brystkræfttilfælde har været stigende siden 1960’erne, men der er ikke blevet flere, der dør af sygdommen.
- Der er meget høj forekomst af brystkræft i USA og Vesteuropa, mens forekomsten er lavere i Østeuropa og lavest i Asien.
Læs mere