Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om endetarmskræft på Kræftens Bekæmpelses websted Alt om kræft.
|
Om endetarmen
- Endetarmen er den nederste del af tarmen, og slutter i analkanalen, som er en fire centimeter lang lukkemuskel.
- Endetarmen er 15 centimeter lang, og er en fortsættelse af tyktarmen.
- På tegningen er den yderste del af endetarmen markeret med et gult felt.
|
 |
Hvad er endetarmskræft?
En kræftsvulst i tarmen dannes i slimhinden, som sidder på indersiden af tarmen.
Kræftsvulster i tarmen danner som regel en knude med et krater eller sår i midten, men de kan også vokse ind i tarmen.
Svulster, der vokser ind i tarmen, kan minde om et blomkålshoved i miniformat eller de kan vokse rundt om tarmen og klemme omkring den, så der ikke kan komme afføring ud.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne er nogle vi alle kender, nemlig mavepine, diarré og forstoppelse.
Da mavebesvær er så almindeligt, er det vigtigt ikke at blive nervøs hver gang, der er en forandring i maven.
Men nye symptomer og symptomer, som ikke går væk, skal tages alvorligt.
Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Derfor er det en læge, der må afgøre, om der er tale om kræft.
En kræftknude i tarmen kan give symptomer ved at stoppe for den naturlige passage af afføring eller medføre blødning.
Symptomerne på tarmkræft afhænger af, hvor kræftsvulsten sidder.
Sidder den i øverste del af tyktarmen, vil symptomerne være vægttab, feber og træthed.
Sidder svulsten i den nederste del af tyktarmen eller endetarmen, vil symptomerne være, at afføringen ændrer sig og indeholder blod eller slim.
Mange vil få lette smerter eller besvær med at tømme endetarmen, når de går på toilettet.
Hvem får endetarmskræft?
Tarmkræft rammer sjældent unge mennesker, og opstår oftest efter 40 års alderen.
Der er lidt flere mænd end kvinder der får endetarmskræft.
Personer med sukkersyge type II samt personer med arvelig disponering for polypper i tarmen, kan også have en øget risiko for at udvikle endetarmskræft.
Hvad er årsagerne?
Årsagen til kræft i tarmen kender vi ikke i detaljer, men sandsynligvis spiller kosten en rolle.
Fed mad og overvægt ser ud til at øge risikoen, mens fysisk aktivitet, fiberrig kost, grønt og frugt muligvis mindsker risikoen for kræft i tarmen.
Rygning kan sandsynligvis også have betydning for udvikling af tarmkræft.
Hvordan undersøger man endetarmskræft?
Ved mistanke om kræft i tarmen, vil lægen foretage en almen undersøgelse, hvor hun fx mærker på patientens mave og undersøger blodprocenten ved hjælp af en blodprøve.
Kvinder vil typisk få foretaget en gynækologisk undersøgelse for at udelukke, at symptomerne stammer fra underlivet.
Hvis den almene undersøgelse giver mistanke om kræft i endetarmen, bliver patienten henvist til videre undersøgelse hos speciallæge eller hospital.
Her er der forskellige undersøgelsesmåder alt efter hvilke symptomer patienten har.
Kikkertundersøgelser
Lægerne vil ofte bruge en eller anden form for kikkertudstyr til at undersøge, om der er kræft i tarmen, og hvor præcist svulsten sidder.
Kikkertrøret er som regel bøjeligt og ikke tykkere end en finger.
Ved en kikkertundersøgelse af den allernederste del af endetarmen er kikkerten en slags kort rør med gennemsigtig væg, der føres ind i endetarmen.
Man kan også få en kikkertundersøgelse af både endetarm og tyktarm, hvis man vil være sikker på, at symptomerne stammer fra endetarmen.
For at være sikker på, at fx en blødning ikke kommer fra mavesækken, i stedet for endetarmen, kan patienten også få en kikkertundersøgelse af mavesækken.
Andre undersøgelser
Udover kikkertundersøgelser, kan man også undersøge tarmen ved hjælp af forskellige former for scanning og røntgenundersøgelser.
Til top
Hvordan behandler man endetarmskræft?
Operation er den eneste måde, man kan fjerne en tarmkræftsvulst.
Hvis sygdommen ikke har spredt sig, er den første behandling operation.
Ved operationen stræber man efter at fjerne selve svulsten samt 10-15 centimeter tarm på hver side og de lymfeknuder, der sidder i det område.
Ved endetarmskræft vil patienten blive tilbudt strålebehandling før operationen, hvis kræftsvulsten sidder fast på for eksempel korsbenet.
Kræft ved selve endetarmsåbningen behandles også med strålebehandling.
Stomi
I nogle tilfælde kan tarmen ikke komme til at fungere normalt igen, mht. at komme af med afføring.
I disse tilfælde vil man typisk få en stomi, som er en kunstig tarmåbning i huden fx på maven.
Uden på huden fastgør man en pose, som opsamler afføringen fra tarmen.
Endetarmskræft i tal
- Mens antal tilfælde af kræft i tyktarmen stiger, er antallet af kræft i endetarmen svagt faldende.
- Der er høj forekomst af endetarmskræft i Nordeuropa, lavere forekomst i Nordamerika og lavest i Indien.
- Der er knap 2 procent risiko for at få endetarmskræft for mænd og cirka 1 procent risiko for kvinder, der bliver mindst 75.
- Endetarmskræft ses sjældent inden 40 års alderen, men forekomsten stiger med alderen.
Læs mere