Fakta om huden
Vi er dækket af hud lige fra det øverste af hovedet og ned til fodsålerne. Hvis man skræller huden af et voksent menneske, dækker det næsten 2 kvadratmeter og vejer omkring 3 kilo.
Her kan du læse om
Vi har tre lag hud
Huden består af tre lag; overhud, læderhud og underhud.
- Overhuden er hudens øverste lag. Overhuden består af flade celler, som hedder pladeceller. Under pladecellerne ligger en anden slags celler, som kaldes basalceller. Basalcellerne er runde og producerer nye hudceller. Det er en vigtig funktion, for vi mister nemlig omkring 5 kilo døde hudceller om året.
I overhuden findes der også pigmentceller, som danner farvestoffet melanin. Det er melanin, der giver os en solbrændt farve og beskytter mod solens farlige stråler.
På overhuden ligger et hornlag.
Horn er kendetegnet ved, at det er slidstærkt. Det er fx slidstyrken der gør, at vi kan gå på fodsålerne uden at slide fødderne til blods.
- Under overhuden er det andet lag hud, læderhuden. Den indeholder hår, hårsække og kirtler.
- Det tredje og nederste lag hud er underhuden. Underhuden består først og fremmest af fedtvæv, der virker isolerende, så vi kan holde varmen.
Huden er en naturlig beskyttelsesdragt
Huden er livsvigtig for os.
Hvis huden ødelægges fx ved en tredjegradsforbrænding, kommer vi i livsfare.
Huden har flere forskellige vigtige funktioner.
Man kan sige, at huden virker som naturens egen beskyttelsesdragt, der forsvarer os mod påvirkninger.
Det er fx celler i huden, der sørger for, at snavs og bakterier ikke trænger ind i kroppen.
Det er også huden der forhindrer, at vi bliver våde indvendigt, når det regner. Huden er nemlig vandtæt.
Huden er kroppens termostat
Huden spiller også en vigtig rolle, når kroppens temperatur skal skrues op eller ned.
Huden kan udskille sved. Sved bliver hurtig kold, når den ligger på huden.
På den måde bliver kroppen kølet af.
Huden er følsom
Hele huden er følsom, og nogle steder er der samlet mange nerver, der gør huden ekstra følsom.
På fingerspidserne er der eksempelvis mange nerver.
Det gør fingerspidserne så følsomme, at vi kan mærke så bittesmå ting som fx et sandkorn på et bord.
Forfatter og ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 01-05-2007