Sitemap

Lungerne

Fakta om lungerne



Lungerne sørger for, at kroppen får den nødvendige ilt.
De to lunger er delt op i lungelapper. Venstre lunge har to lapper, højre lunge har tre.

 
Lungerne består af et stort luftrør, der som et træ forgrener sig ud i mange mindre og mindre luftrør, som kaldes bronkier. 
 

Her kan man se lungerne med luftrøret og dets forgreninger ud i lungerne. De mørke felter i bunden af lungerne forestiller kræft.

For enden af bronkierne er der omkring en milliard små hulrum, som kaldes alveoler.
I alveolerne optages ilt fra luften, som føres over i blodet og videre ud i kroppen.

Ved stofskiftet forbrændes ilten og bliver til kuldioxid og vand. Kuldioxiden føres med blodet tilbage til lungerne, hvor det udskilles i alveolerne og udåndes.

Lungerne er i brystkassen, som består af ribben, lunger med lungesæk, bronkier, og brystskillevæggen, der indeholder hjertet, store blodårer, luftrøret og spiserøret. 
 


Kilde: Hjælp og Viden, cancer.dk
Tekst: Trine Dybkær, skolelærer og cand.mag.
Ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.

Sidst ændret: 01-07-2011



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Redaktion sundskole.nu

Skriv til os på redaktionen:
sundskole@cancer.dk