Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om urinblærekræft på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og Viden.
Om urinblæren
- Urinblæren opsamler urinen, indtil der er så meget, at man får tissetrang.
- Blæren kan udspiles og rumme flere liter urin, hos personer, der har svært ved at tisse.
- Blæren består af muskler og en tyk, blød slimhinde med mange blodkar.
- Læs mere om urinblæren
Hvad er urinblærekræft?
Cellerne i blærens slimhinde kan give sig til at vokse ukontrolleret og danne knuder. En knude, der kun vokser i slimhinden, vil ofte betegnes som en polyp - en godartet knude.
Først hvis cellerne vokser ind i bindevævslaget under slimhinden og videre ind i blæremusklen, er der tale om en egentlig kræftknude.
Hvad er symptomerne?
Blod i urinen er det hyppigste tegn på kræft i blæren, men kan dog også være tegn på andre sygdomme, fx blærebetændelse eller en forstørret prostata.
Hvis man ofte føler, man skal tisse (vandladningstrang), og måske har lette smerter eller svie, når man tisser, eller man har trykken eller lette smerter omkring skambenet, kan det også være tegn på kræft i blæren.
Men alle disse symptomer kan også opstå ved flere andre sygdomme, fx betændelse i prostata, forstørret prostata, blærebetændelse og underlivssygdomme. Derfor er det vigtigt at lade lægen vurdere, om der er grund til at mistænke kræft i blæren, hvis man får nogle af de nævnte symptomer.
Hvad er årsagerne?
Tobaksrygning øger risikoen for at udvikle kræft i blæren 2-3 gange sammenlignet med ikke-rygere. Risikoen øges jo mere man ryger.
En storryger har 5 gange forhøjet risiko sammenlignet med en ikke-ryger. Både mængde af tobak per dag, og det antal år man har røget, øger risikoen.
Pibetobak og cigarer er formentlig ligeså skadelige som cigaretter, og snus og tyggetobak er også under mistanke.
Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen.
Udsættelse for de kemiske stoffer, aromatiske aminer, i arbejdsmiljøet har også vist sig at øge risikoen.
Hvem får urinblærekræft?
Kræft i blæren er 10 gange så hyppig i Vesteuropa og Nordamerika som i Østeuropa og Asien, og ses hyppigst hos hvide mænd.
Er man arbejder i læderindustrien eller maler, har man større risiko for at få blærekræft på grund af kræftfremkaldende stoffer i maling og i opløsningsmidler.
Chauffører har større risiko, som man gætter på, er på grund af bestemte stoffer i udstødningsgassen.
Og endelig har arbejdere i aluminiumsindustrien også en forhøjet risiko for at få blærekræft.
Hvordan undersøges urinblærekræft?
Hvis der er mistanke om blærekræft, stiller lægen først nogle spørgsmål til patienten omkring vandladningen. Desuden vil lægen undersøge patientens underliv udvendigt, og hos mænd også mærke efter forandringer omkring prostata, ved hjælp af en finger i endetarmen. Lægen vil også sende prøver af urin og blod til undersøgelse på et laboratorium.
Hvis der stadig er mistanke om kræft efter de indledende undersøgelser, vil man foretage en kikkertundersøgelse af blæren.
Hvis kikkertundersøgelsen viser en knude i blæren, tager man en vævsprøve fra knuden. Under mikroskop kan man derefter afgøre, om knuden kun vokser i slimhinden som en godartet polyp, eller om den vokser ind i bindevævslaget og blæremusklen som en egentlig kræftknude.
Ud fra vævsprøven og de andre undersøgelser, vurderer speciallæger, hvordan kræften skal behandles.
Hvordan behandles urinblærekræft?
Behandling af blærekræft kan fx ske ved hjælp af et kikkertrør, blæreskylning, operation eller strålebehandling.
Behandling gennem kikkertrør
Med et kikkertrør kan man både undersøge, om der er blæreknuder, og fjerne mange af knuderne, og man kan tage vævsprøver fra knuderne.
Behandlingen foregår gennem et stift kikkertrør, hvor man kan tage vævsprøver ud med en tang, eller man kan skrælle eller brænde de mindre knuder væk.
Behandlingen sker under bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse.
Blæreskylning
I nogle tilfælde er det bedst af behandle med skylninger af blæren, hvor man sprøjter et stof ind i blæren, der får knuderne til at forsvinde. Skylningerne skal gentages fx ugentligt i 6-8 uger og kan evt. derefter fortsættes som månedlige skylninger i op til et år.
Operation
Hvis en svulst vokser ind i blæremusklen kan den dels være svær at fjerne ved skrælning, og dels kan det betyde, at den er aggressiv og kan komme igen. I sådanne tilfælde kan man vælge at fjerne blæren ved en operation. Hvis blæren fjernes, sørger man for, at urinen får et andet afløb end gennem blæren.
Strålebehandling
Strålebehandling bruger man, hvis det ikke er muligt at fjerne blæren, eller hvis lægerne mener, at operation indebærer en for stor risiko. Behandlingen gives ved, at der sendes kraftige røntgenstråler mod blæren.
Den enkelte behandling bliver givet dagligt, i alt sædvanligvis 30 behandlinger og den varer kun nogle minutter, men kan give bivirkninger såsom fx ubehag.
Urinblærekræft i tal
- Urinblærekræft er blandt de fem hyppigste kræftformer hos mænd. Kvinder får ikke sygdommen lige så ofte.
- 1/3 af alle blærekræfttilfælde, mener man, skyldes rygning.
- Sygdommen ses sjældent før 40 års alderen.
Læs mere