Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om æggestokkræft på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og Viden.
 |
| Tegning af kvindens livmoder med æggeledere og æggestokke. |
Om æggestokkene
- Kvinder har to æggestokke, som også kaldes ovarier.
- En æggestok har form og størrelse som en stor mandel.
- Æggestokkene producerer kvindelige kønshormoner og modner æggene, der kan blive til fostre, hvis de befrugtes med mandens sæd.
- Læs mere om æggestokkene
Hvad er æggestokkræft?
Den mest almindelige form for kræft i æggestokkene, er når der udvikles en kræftknude i de celler, der dækker æggestokkens overflade.
Man kan godt få flere godartede svulster på æggestokkene, som bliver ved med at være godartede. Men nogle af svulsterne kan blive til kræft (ondartede svulster). Og der kan også opstå kræftsvulster i æggestokkene, der nærmest kommer af sig selv.
- Til top
Hvad er symptomerne?Symptomer ved kræft i æggestokkene er svære at karakterisere. Det skyldes blandt andet, at æggestokkene er små og ligger gemt inde i bughulen. En kræftknude i æggestokkene kan dog give symptomer, hvis den trykker på blæren eller tarmen. Desuden kan der opstå væske i bughulen og man kan føle sig utilpas.
Selvom man ikke nøjagtigt kan præcisere, hvilke symptomer man bør være på vagt overfor, skal nye og vedvarende symptomer dog skal tages alvorligt.
Hvad er årsagerne til æggestokkræft?
Oftest kan man ikke finde den nøjagtige årsag til æggestokkræft, men udviklingen af sygdommen hænger sikkert sammen med flere faktorer, der spiller sammen.
Man ved dog, at hormoner har en indvirkning på udviklingen af æggestokkræft, og i cirka 5-10 procent af tilfældene er æggestokkræft arvelig.
Kvinden kan arve sygdommen fra kvindelige slægtninge i både hendes mors og fars familie.
Læs mere om arvelig kræft
Hvem får æggestokkræft?
Det er kun kvinder, der kan få æggestokkræft, da mænd ingen æggestokke har.
Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år og er meget sjælden hos kvinder under 40 år.
Man mener, der er en sammenhæng mellem antallet af ægløsninger gennem livet og udviklingen af æggestokkræft. De kvinder, der på grund af graviditeter, ammeperioder, p-pille-spisning eller sterilisation, samlet set har færre ægløsninger end andre, ser ud til at have mindre risiko for æggestokkræft.
Kvinder, der tager hormoner i forbindelse med overgangsalderen har lidt større risiko for at få æggestokkræft, i forhold til kvinder, der ikke tager hormoner.
Kvinder der vejer alt for meget har større risiko for at dø af sygdommen end kvinder med normalvægt, da svær overvægt får æggestokkræften til at opføre sig mere aggressivt.
Til top
Hvordan undersøger man æggestokkræft?
Ved mistanke om æggestokkræft, vil lægen lave en generel helbredsundersøgelse og især stille patienten spørgsmål om underlivet. Lægen vil også foretage en gynækologisk undersøgelse, hvor hun vurderer livmoder og æggestokke.
Hvis også lægen får mistanke om, at der er kræft i æggestokkene, bliver patienten henvist til nærmere undersøgelse hos en gynækolog eller på gynækologisk afdeling.
Gynækologisk undersøgelse
Gynækologen undersøger livmoderen og æggestokkenes størrelse ved at mærke på livmoder og æggestokke.
Hvis undersøgelse ikke afklarer, om æggestokkene har en normal størrelse, kan gynækologen foretage andre former for undersøgelser.
Ultralydscanning af livmoderen og æggestokkene
Ved ultralydscanning vurderer gynækologen æggestokkenes størrelse og udseende ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. Undersøgelsen foretages gennem skeden og/eller maveskindet.
Blodprøvemåling
Lægerne supplerer ultralydsundersøgelsen med en blodprøve, hvor patienten undersøges for et stof i blodet, kaldet CA-125, der kan pege på, om der er tale om kræft.
CT- og MR-scanning
For at undersøge om kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, får patienten nogle gange foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eller en CT-scanning eller MR-scanning.
Hvordan behandler man æggestokkræft?
I de fleste tilfælde vil man forsøge at fjerne kræft i æggestokkene ved en operation, og næsten alle får tilbudt kemoterapi efter operationen.
Hvis kræften ikke har bredt sig uden for æggestokkene, har man meget store chancer for, at få hele kræftknuden fjernet ved operationen, og for at blive helbredt for sygdommen.
Har æggestokkræften spredt sig til andre organer og væv, er det ikke sikkert, at al kræften kan fjernes ved operation. Så er det nødvendigt at supplere med kemoterapi.
Kemoterapi kan i nogle tilfælde kurere sygdommen, og i andre tilfælde måske ikke kurere, men i det mindste forlænge patientens liv, ved at holde kræftsygdommen nede i flere år.
Operation
Ved en operation for æggestokkræft vil man typisk fjerne begge æggestokke, æggeledere samt livmoderen og blindtarmen. Det gør man blandt andet for at sikre sig, at man ikke efterlader nogle kræftceller, der kan udvikle sig til en ny knude i organerne omkring æggestokkene.
Kemoterapi
Kemoterapibehandling gives i form at medicin, som patienten tager i flere omgange. Medicinen ødelægger kræftcellernes arvemateriale (DNA) så de bliver forhindret i at dele sig.
Da en del af de raske celler som regel også rammes af medicinen, vil patienten ofte få bivirkninger såsom hårtab, kvalme og ubehag.
Æggestokkræft i tal
- Omkring 600 kvinder får hvert år æggestokkræft
- Skandinavien har de højeste forekomster af æggestokkræft og Japan har den laveste.
- Risikoen for at dø af sygdommen stiger jo ældre man bliver.
- Siden midten af 1980'erne har antallet af nye tilfælde af æggestokkræft ikke været stigende.
Læs mere