Her kan du læse fakta om knoglemarven og blodet.
Der kommer hele tiden nye blodceller, der dannes af nogle stamceller, der findes i knoglemarven inden i knoglerne.
Knoglemarven
Knoglemarv findes inden i et hulrum i vores knogler.
Der findes to slags knoglemarv;
- rød knoglemarv, som er der, hvor blodets stamceller danner nye blodceller
- gul konglemarv, som mest består af fedt, og som ikke danner blodceller.
Som du kan se på billedet, findes den røde knoglemarv primært i bækkenets, rygsøjlens og brystkassens knogler samt i den øverste del af overarmensknoglen og lårbenet.
Hos små børn og nyfødte er al knoglemarven rød.
|
 |
Blodet
I den røde knoglemarv findes der stamceller, der danner nyt blod.
De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper blodceller:
- røde blodlegemer
- hvide blodlegemer
- blodpladerne
Røde blodlegemer
Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).
Har man for få røde blodlegemer, får man blodmangel (anæmi).
Symptomerne på blodmangel er især træthed og åndedrætsbesvær.
Hvide blodlegemer
Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner, og består af to hovedtyper:
- neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
- lymfocytter, der spiller en stor rolle for immunforsvaret.
Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.
Blodplader
Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger.
Har man for få blodplader, eller hvis blodpladerne ikke fungerer normalt, vil man derfor oftere få blødninger som fx næseblod eller blå mærker, uden at man har slået sig.
Kilde: Alt om kræft, cancer.dk
Tekst: Trine Dybkær, skolelærer og cand.mag.
Ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 23-05-2007