Her finder du fakta om livmoderkræft til dine opgaver i skolen.
Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om livmoderkræft på Kræftens Bekæmpelses websted
Hjælp og Viden.
Klik på det, du vil vide noget om til din skoleopgave.
Om livmoderen
- Livmoderen har størrelse og form som en fladklemt pære.
- Det er i livmoderen fosteret udvikler sig til et menneske.
- Menstruationsblodet kommer fra livmoderen.
- Læs mere om livmoderen
Hvad er livmoderkræft?
Kræft i livmoderen opstår i cellerne i den slimhinde, som sidder på indersiden af livmoderen. Det er den slimhinde, som kroppen støder fra sig under menstruation, og som kommer ud sammen med blodet.
Hvis en gruppe celler i livmoderens slimhinde begynder at vokse, kalder man denne samling af celler for en polyp, som er en godartet svulst, og altså ikke er kræft. Hvis en gruppe celler derimod vokser ukontrolleret og fx vokser ind i vævet under slimhinden og spreder sig, er det en ondartet svulst, og så er der tale om kræft.
- Til top
Hvad er symptomerne?
Symptomerne på kræft i livmoderen opdages ofte tidligt, fordi den forårsager, at kvinden bløder uregelmæssigt og har blodigt udflåd fra skeden.
Når en kvinde kommer i overgangsalderen ophører hendes menstruation, men et symptom på livmoderkræft efter overgangsalderen kan være pletblødninger.
Hvad er årsagerne?
Vi ved ikke nøjagtigt, hvad årsagen til kræft i livmoderen er.
Men vi ved, at en række faktorer i forskellig grad øger risikoen for sygdommen.
Langvarig påvirkning af det kvindelige kønshormon østrogen giver øget risiko for udvikling af kræft i livmoderen.
Derfor kan tilstande, som er forbundet med høj forekomst af østrogen, være årsag til livmoderkræft.
Høj forekomst af østrogen ses ved overvægt, barnløshed og især ufrivillig barnløshed. Det ses ved østrogenbehandling, tidlig første menstruation og sen overgangsalder.
Hvem får livmoderkræft?
I Danmark får omkring 600 kvinder hvert år konstateret kræft i livmoderen.
Det er primært kvinder over 45 år, og risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen.
- Til top
Hvordan undersøges livmoderkræft?
Gynækologisk undersøgelse og ultralyd
Lægen observerer livmoderen og de omkringliggende kønsorganer gennem skedeindgangen og mærker efter, om der skulle være tegn på kræft uden for livmoderen. Lægen undersøger desuden slimhindens tykkelse ved hjælp af ultralyd. Ved brug af ultralyd sendes der lydbølger ind i livmoderen, og alt efter hvilken type og størrelse væv lydbølgerne støder på, sendes forskellige signaler tilbage til en billedskærm.
Ultralyd bliver fx også brugt, når man skal se om et barn har det godt inde i livmoderen.
Vævsprøve/biopsi
For at afgøre om der er tale om kræft, er man nødt til at tage en lille del af slimhindevævet ud og undersøge det i mikroskop.
Det kaldes at tage en vævsprøve, og er noget, man kan få taget hos sin læge. Lægen stikker et sugekateter – et tyndt rør - ind i livmoderslimhinden, og suger lidt at vævet ud. Vævsprøven bliver undersøgt af en speciallæge.
Røntgen
Er der konstateret kræft, vil man inden operationen tage røntgenbilleder af brystkassen, for at undersøge om hjerte og lunger fungerer ordentligt, og om kræften evt. har spredt sig til lungerne.
Andre undersøgelser
Hvis lægerne har mistanke om, at sygdommen har spredt sig, kan det være nødvendigt at lave nogle andre typer undersøgelser. Det kan være ultralyd- og CT-scanninger af hele maven og bækkenet eller røntgenundersøgelser af nyrer og tarm. CT-scanning en anden og mere præcis form for røntgenundersøgelse af kroppens indre organer.
Hvordan behandles livmoderkræft?
Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Behandlingsmetoderne for livmoderkræft er operation, strålebehandling, hormonbehandling og kemoterapi.
Ofte vil behandlingen være en kombination af flere af disse metoder.
Livmoderkræft i tal
- Der var en stigning i antallet af livmoderkræfttilfælde indtil 1980, men siden da er antallet faldet.
- Antal nye tilfælde pr. år (2004-2008) 674.
- Der er høj forekomst af livmoderkræft i Nordamerika og Europa, mens der er lav forekomst i Japan, Indien, Kina og Latinamerika.
|
Læs mere
Kilde: Hjælp og Viden, cancer.dk
Tekst: Trine Dybkær, skolelærer og cand.mag.
Ansvarlig: Trine Søe, cand.comm.
Sidst ændret: 08-06-2011