Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om lungekræft på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og viden.
Om lungerne
- I hvile trækker en voksen person cirka 6 liter luft ned i lungerne i minuttet.
- Under sport kan en voksen person trække mellem 70 og 120 liter luft ind i lungerne i minuttet.
- Den højre lunge er lidt større end den venstre, da der skal være plads til hjertet i venstre side.
Hvad er lungekræft?
Ved lungekræft forstås kræft, der opstår i lunger, og i det man kan kalde lungernes luftrør, nemlig bronkievævet.
Kræft i lungerne kan også skyldes spredning af kræft fra et andet sted i kroppen.
Hvad er symptomerne?
De mest almindelige symptomer på lungekræft er hoste.
Hos nogle er første symptom, at der kommer blod med op, når der hostes.
Senere i forløbet kan der komme åndenød og symptomer som træthed og manglende lyst til at spise.
Hvis kræften vokser ind i andre organer, fx lungehinder, nerver eller knogler, kan det gøre ondt.
Symptomer på lungekræft hos rygere er ofte svære at opdage. Mange rygere har nemlig vænnet sig til at hoste, og på den måde er det vigtigste symptom, hoste, blevet noget helt normalt for rygeren.
Hvad er årsagerne?
Årsagen til lungekræft er først og fremmest rygning, herunder også passiv rygning, men også radioaktiv stråling og luftforurening spiller en rolle.
Mere end 90 procent af alle tilfælde af lungekræft skyldes tobak. Risikoen øges, jo mere der ryges. Både den mængde tobak, der ryges per dag, og det antal år man har røget, øger risikoen, men mange faktorer spiller ind på, hvor stor risikoen bliver.
For eksempel er det farligere at inhalere røgen, at ryge uden filter og at ryge tobak med højt tjæreindhold.
Rygning af pibe, vandpibe og cigar er formentlig lige så skadeligt som cigaretter.
Passiv rygning kan også give lungekræft. En ikke-ryger, der lever sammen med en ryger, har cirka 20 procent øget risiko for at udvikle lungekræft.
Hvem får lungekræft?
Rygere er i den største risikogruppe for at få lungekræft, og da der er flere mænd, der ryger end kvinder, er der også flere mænd end kvinder, der får lungekræft.
Hvordan undersøges lungekræft?
Lungekræft undersøges på flere forskellige måder - læs herunder om de forskellige metoder.
Røntgenundersøgelse
Efter at lægen har lyttet til patientens vejrtrækning og hørt patienten om eventuelle symptomer, vil man typisk få taget et røntgenbillede af brystkasse og lunger, hvis der er mistanke om lungekræft.
Et røntgenbillede af brystkassen viser lungerne, lungehinden, hjertet og hovedpulsåren, rummet mellem lungerne og knoglerne, der omgiver brystkassen. Man tager altid et billede forfra og et fra siden, helst mens patienten står op.
Hvis røntgenbilledet viser ’en skygge’, er der risiko for, at det kan være kræft. Man kan dog først endeligt konstatere, om det er kræft, ved at undersøge en vævsprøve fra lungerne i mikroskop.
CT-scanning af brystkassen
Ofte er det nødvendigt at få taget et mere detaljeret røntgenbillede. En CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver tydeligere billeder af kroppens indre.
CT-scanning viser en tredimensionel afbildning af brystkassen og den øvre del af maven og bughulen. Lægen kan derfor detaljeret se efter sygdom og i givet fald, hvor den er lokaliseret.
Hvis der findes en knude i lungen, kan CT-scanningen vise, hvor knuden er, hvor stor den er, og om den er tæt på andre organer. Scanningen kan også vise lymfeknuderne i brystkassen og eventuel spredning til leveren og binyrerne.
Vævsprøve
Først ved at undersøge en vævsprøve fra lungerne i mikroskop, kan man stille diagnosen lungekræft med sikkerhed.
Vævsprøven kan også vise, hvilken kræfttype der er tale om. Lungekræften kan være småcellet eller ikke-småcellet, og behandlingen er forskellig for de to typer.
Hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor i lungen kræften sidder. Det kan enten ske ved bronkoskopi eller ved lungebiopsi gennem huden og brystvæggen.
Vævsprøve ved bronkoskopi
Ved bronkoskopi ser lægen ned i lungernes luftrør (bronkier) med en tynd bøjelig kikkertslange (et bronkoskop).
Undersøgelsen foregår enten i lokal eller fuld bedøvelse. Kikkerten føres ned gennem munden eller næsen, og ved hjælp af bronkoskopet tager lægen en vævsprøve fra knuden.
Nogle gange er det også muligt at tage en prøve fra en eller flere lymfeknuder. Mere end halvdelen af al lungekræft kan ses med et bronkoskop.
Lungebiopsi gennem brystvæggen
Hvis ikke lægen kan nå knuden med et bronkoskop, kan man få taget en vævsprøve gennem huden med en lang, tynd nål.
Dette foregår under lokalbedøvelse.
Ved hjælp af røntgengennemlysning eller CT- eller ultralydsscanning, kan man tage vævsprøven så præcist som muligt.
Hvordan behandles lungekræft?
Hvilken type behandling patienten får, afhænger af hvilken type lungekræft, der er tale om, hvor udbredt kræften er i kroppen, og hvordan patienten har det. Behandlingen kan bestå i operation, strålebehandling, kemoterapi eller kombinationer af to eller tre af disse behandlingsformer.
Lungekræft i tal
- Lungekræft er den næsthyppigste kræftform både mænd og kvinder.
- Allerede fra 30 års alderen ser man tilfælde af lungekræft, og antallet af tilfælde stiger stærkt med alderen og topper i 70 års alderen.
- Lungekræft er den kræftform, flest danskere dør af.
- Antal nye tilfælde pr. år (2005-2009). Mænd 16.089 og kvinder 16.211
- Forekomsten af lungekræft er høj i Vesteuropa og Nordamerika og lav i Indien og Latinamerika.
Læs mere