Er du kræftpatient eller pårørende, kan du få mere uddybende information om prostatakræft på Kræftens Bekæmpelses websted Hjælp og viden.
Prostata er mandens blærehalskirtel.
Om prostata – blærehalskirtlen
- Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen.
- Blærehalskirtlen er på størrelse med en kastanje og sidder lige under mandens blære.
- Blærehalskirtlen producerer sædvæske til mandens sæd, og kvinder har derfor ingen blærehalskirtel.
Hvad er prostatakræft?
Prostatakræft er kræft i den lille kirtel (blærehalskirtlen), som sidder lige under mandens blære. Når vi taler om prostatakræft har vi opdelt sygdommen i to sygdomsformer:
Den ene form, som ”kun” sidder i blærehalskirtlen, kalder vi for lokaliseret prostatakræft. Den anden form, som har spredt sig til andre steder end blærehalskirtel, kalder vi for udbredt prostatakræft.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne på prostatakræft er, at man har problemer med at tisse, og at man måske skal op mange gange i løbet af natten for at lade vandet. Blod i urinen og gentagne blærebetændelser kan også være tegn på prostatakræft. Der er nogle mænd med kræft i prostata, som aldrig får symptomer på sygdommen.
Hvad er årsagerne?
Vi ved meget lidt om, hvorfor prostatakræft opstår. I nogle familier er der flere tilfælde af prostatakræft. Arvelig prostatakræft opstår inden 55 års alderen og opstår tidligere end den ikke-arvelige form. Bortset fra, at kræften opstår tidligere i den arvelige form, er der ingen forskel på den arvelige form sammenlignet med den ikke-arvelige form.
Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis hans far eller bror har sygdommen, og risikoen er mere end 10 gange øget, hvis to eller flere nære slægtninge har prostatakræft.
Hvem får prostatakræft?
Det er kun mænd, der får prostatakræft, da kvinder ikke har en blærehalskirtel. Sygdommen ses sjældent hos mænd under 50 år. Derefter stiger risikoen i takt med, at man bliver ældre.
Der er stor forskel i forskellige befolkninger, for hvor stor risikoen er for at få prostatakræft. Størst risiko er der hos den sorte befolkning i USA, derefter følger den hvide befolkning i USA og Vesteuropa, og lavest er risikoen i Asien.
Hvordan undersøges prostatakræft?
Ved mistanke om kræft i prostata kan man lave forskellige undersøgelser for at stille diagnosen.
Blodprøve med måling af PSA
Har man mistanke om, at der er sygdom i prostata, kan man få taget en blodprøve, og blandt andet undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet. PSA dannes kun i prostata, og en lille mængde afgives til blodet, men hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien i blodet stige.
Man kan dog ikke afgøre, om det er kræft, der er årsagen til et højt PSA-tal.
Et højere tal kan også skyldes betændelse i prostata og i urinblæren. Derfor skal der andre undersøgelser til, for at kunne afgøre, om der er tale om kræft, og om der er behov for behandling.
Fingerundersøgelse
Er der mistanke om kræft i prostata, fx på grund af forhøjet PSA-værdi i blodet, vil lægen ofte lave en fingerundersøgelse af prostata (blærehalskirtlen). Undersøgelsen kaldes en rektal-eksploration, da blærehalskirtlen ligger tæt op ad endetarmen. Med fingeren kan lægen derfor mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade.
Vævsprøve
For med sikkerhed at kunne konstatere kræft i prostata, må man tage en vævsprøve af prostata og undersøge den i mikroskop. Vævsprøven består af nogle celler fra vævet i prostata, som tages ud ved hjælp af en lille nål.
Ved at kikke på vævsprøven i mikroskop kan en speciallæge afgøre, om der er tale om kræft i prostata eller ej.
Ved udtagning af vævsprøven bruger lægen en ultralydsscanner til at sikre sig, at nålen rammer præcist i prostata.
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning bruges også til at undersøge, om der er kræft i og omkring prostata. Metoden går ud på, at en stav med en ultralydssender føres et par centimeter op i endetarmen. Herefter viser en sender billeder af prostata på en skærm.
Andre undersøgelser
Alt efter hvad de nævnte undersøgelser har vist, og hvilke symptomer patienten har, kan det være nødvendigt med andre typer undersøgelser. Her omtaler vi blot nogle af dem.
Nogle får undersøgt blæren med en kikkert.
Andre patienter skal have undersøgt, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne omkring prostata.
Ved mistanke om, at kræften har spredt sig til de øvrige urinveje, kan man både foretage en røntgenundersøgelse, eller man kan anvende ultralydsscanning. Ved mistanke om at prostatakræften har spredt sig til knoglerne, foretager man typisk en undersøgelse, hvor radioaktivt stof sprøjtes ind i årerne og observeres via et særligt apparat.
- Til top
Hvordan behandles prostatakræft?
Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle.
Har man en høj alder, er det ikke almindeligt at tilbyde behandling, da både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i
I stedet bliver man tilbudt regelmæssig kontrol og behandling, hvis sygdommen udvikler sig.
Hos mænd med prostatakræft, der har spredt sig, ses de bedste resultater med anti-hormonbehandling.
Denne behandling er ikke helbredende, men den kan bremse sygdommens udvikling.
Patienter under 75 år med sygdom, der ikke har spredt sig uden for prostata, kan tilbydes helbredende behandling, som operation og strålebehandling, som begge har til hensigt at helbrede sygdommen.
Prostatakræft i tal
- Antal nye tilfælde pr. år (2004-2008) 3.401
- Som mand er der lidt under 5 procent risiko for at få sygdommen, hvis man bliver mindst 75.
- Prostatakræft er en hyppig kræftform hos mænd over 50.
Læs mere