Emner og problemstillinger |
|
Her kan du få idéer til projektemner og problemstillinger om kræft
Du kan beskæftige dig med kræft på mange forskellige måder.
Her kan du hente idéer, når du skal finde et emne eller en problemstilling, der handler om kræft.
Få idéer ud fra hvilke fag, du tænder på
Vælger du et delemne om kræft, betyder det ikke absolut, at du skal tage biologibrillerne på, og se på kræftceller. Emnet kræft kan gribes an fra alverdens forskellige vinkler, fx:
Samfundsfag |
Sociale og kulturelle årsager til kræft
- Hvad betyder livsstil, boligforhold, forbrugsvaner og job for, om man udvikler kræft?
Betydningen af lovgivning og regler
- Hvilken lovgivning er der omkring usunde fødevarer, tobak og alkohol?
|
Fysik/kemi
|
Strålebehandling og kemoterapi
- Hvordan virker strålerne og kemoterapien?
- Hvad er radium, og hvad gør radioaktivitet ved os?
|
Biologi
|
Kroppen og cellerne
- Hvad er kræft?
- Hvad gør sygdommen ved kroppen?
- Hvordan påvirker sund og usund levevis?
|
Dansk |
Litterære temaer om fx det at leve med kræft, viden om at man skal dø eller om sorg
- Hvordan skriver man som forfatter eller lyriker om kræftsygdom og død?
- Kan man tale sig eller skrive sig ud af en sorg?
|
Matematik |
Tal og statistikker om kræft
- Hvad kan tal og statistikker fortælle os om kræft?
|
Geografi |
Kræft i Danmark i forhold til kræft i andre lande
- Er der forskel på hvor i verden, der er flest lungekræfttilfælde, og hvorfor?
|
Idræt |
- Hvad er godt for vores krop, og hvordan får vi fysisk aktivitet ind i vores hverdag og ikke kun når der står idræt på skemaet?
- Kan vi udvikle nye vaner, så vi får bevæget os mere i hverdagen?
|
Historie
|
Kræft i dag og dengang mormor var barn:
Hvorfor er der flere kræfttilfælde i dag end tidligere?
Hvordan behandlede man kræftpatienter før i tiden - og i dag?
|
|
Tak fordi du har valgt et emne om kræft
Når vi i Kræftens Bekæmpelse gerne vil hjælpe dig med at lave opgave om kræft, er det fordi du på en måde hjælper os med at bekæmpe sygdommen ved at få og udbrede viden om emnet.
Kræftens Bekæmpelse arbejder for at bekæmpe kræft ved at forske i, at flere kan blive raske igen, og ved at støtte de kræftsyge til et bedre liv med sygdommen.
Vi forsøger også at bekæmpe kræft ved at forebygge, dvs. udbrede viden om, hvad vi kan gøre for at undgå at få kræft.
Når du undersøger emnet og fremlægger din viden, bidrager du til kampen mod kræft.
|
Få idéer til projektopgaven via film og historier fra medierne
Det er næsten umuligt at læse en avis eller se nyheder, uden at ordet kræft bliver nævnt. Der er altså masser af inspiration at hente der. Vi har samlet en bunke historier fra medierne eller fra film, der stiller spørgsmålstegn ved noget om kræft.
Måske har du bestemt dig for et delemne, men kan ikke finde frem til en problemstilling, der i sidste ende kan blive til en god problemformulering for dit projekt.
Problemstillinger finder man ved at stille spørgsmål til ting, der sker i virkeligheden, i samfundet, mellem mennesker og institutioner.
Otte forslag
Du får otte forslag til problemstillinger. Alle eksemplerne stammer fra aviser, tv og film, der kan inspirere til undren og diskussion.
1.Problemstilling |
Hvem har ansvaret for, om vi spiser sundt?
- individet, samfundet, politikerne,
medierne, virksomhederne…
|
Perspektiver fra mediedebatten |
Skal otteårig dreng på 89 kilo fjernes fra sin mor?
I februar 2007 kunne medierne fortælle om en otteårig dreng i England, Connor McCreaddie, som myndighederne overvejede at tvangsfjerne fra sin mor på grund af hans overvægt.
Myndighederne valgte dog at lade ham blive boende hjemme, selvom den depressive mor har afvist at sætte en stopper for hans overspisning af slik, kager og junk food. Og det på trods af at drengen har helbredsproblemer, bliver mobbet og risikerer at dø meget tidligt.
|
Film |
Super Size Me
Dokumentar fra 2004 af Morgan Spurlock.
Om hvad burgermad (fra Mc Donalds) gør ved vores helbred, og om de voksende menustørrelser hos burgerkæderne.
I filmen spiser Spurlock udelukkende burgermad – de største menuer - i en måned, og samtidig får han målt sin sundhedstilstand hos lægen.
|
2.Problemstilling |
Skal det være tilladt at reklamere for slik?
|
Perspektiver fra mediedebatten |
Forbyd slik i børnehøjde
Folketinget diskuterede i april 2007, om man skal forbyde supermarkederne at placere slik i børnehøjde ved kasserne.
Læs mere
Forbyd slikreklamer
Legetøjsfabrikanter og fødevareproducenter reklamerer bl.a. før, under og efter børneprogrammer i TV, så mange børn bliver fristet af deres produkter.
Arne Astrup forsker i fedme, og er bekymret for, at der bliver flere og flere overvægtige børn.
Han foreslår derfor, at det bliver forbudt at reklamere for slik, sodavand og usund mad.
Irma fjerner slik fra kasserne
For at fremme sundheden har de 73 Irma-butikker i København og på Sjælland, i foråret 2007, fjernet det slik, der før lokkede kunderne ved kasseapparaterne.
I stedet er det nu frugt, der står og frister, når man står i kø for at betale.
|
Film |
Super Size Me
Dokumentar fra 2004 af Morgan Spurlock.
Om hvad burgermad (fra Mc Donalds) gør ved vores helbred, og om de voksende menustørrelser hos burgerkæderne.
I filmen spiser Spurlock udelukkende burgermad – de største menuer - i en måned, og samtidig får han målt sin sundhedstilstand hos lægen.
|
3.Problemstilling |
Hvorfor er det godt at tale med andre om det at have mistet fx en mor, far eller søskende?
- hvorfor reagerer omgivelserne, som de gør?
|
Perspektiver fra mediedebatten |
Flere efterskoleelever har mistet en forælder
På Bindernæs efterskole i Rødby er der fx i skoleåret 2007/8 hele 22 af eleverne, der har mistet en far, mor eller søskende. Skolen har oprettet en sorggruppe, hvor de unge kan dele tanker og følelser om deres tab. Og interessen for sorggruppen er stor, for deltagerne oplever, at de bliver forstået og ikke længere er så alene med problemet.
Læs mere
Sorggrupper - børn i sorg skal ses og høres
Kræftens Bekæmpelse tilbyder også sorggrupper til børn, der har kræft i familien, eller som har mistet en forælder, søster eller bror. I sorggruppen er der voksne, der hjælper børnene med at få talt med hinanden om deres sorg eller angst.
En anden indsats er at gøre lærere og pædagoger opmærksomme på, at de kan være vigtige hjælpere for tabsbørn, de møder i deres daglige arbejde.
I filmen Sorgens ansigt, kan du se et eksempel på, hvordan det foregår i en sorggruppe. Se hvordan du får fat i filmen under linket neden for.
Læs mere
Tal med andre om kræft
Kræftens Bekæmpelse har en patientstøtteordning, som bl.a. tilbyder samtale og vejledning til kræftsyge og deres pårørende.
Læs mere
|
| Film |
Stepmom
Spillefilm fra 1998 med Julia Roberts og Susan Sarandon.
Om en familie med to børn, der må igennem en skilsmisse, og skal lære at leve med farens nye kæreste, samtidig med at moren får en kræftdiagnose. |
4.Problemstilling |
Har madproducenterne et medansvar for, om vi får kræft?
- skal der lovgives mere om sundhed eller er det op til den enkelte?
|
Perspektiver fra mediedebatten |
Madproducenter tilbyder lightprodukter
De virksomheder, der producerer madvarer - fødevareindustrien - har også bemærket, at der er kommet fokus på den stigende overvægt blandt både børn og voksne.
Både i USA og herhjemme er fødevarevirksomheder begyndt at producere lightprodukter, med lavere fedt- og sukkerindhold.
Fx findes der flere typer light-kakaomælk og light-sodavand på markedet, og nogle slikproducenter har droppet deres kingsize chokoladebarer.
Men
- det ændrer ikke på, at flere og flere spiser større mængder slik, sodavand og usund mad.
Slikket og den fede mad fjerner appetitten efter den sunde mad, som fx frugt og grønt, der modvirker kræftsygdomme.
- og måske laver virksomhederne ikke lightprodukter, fordi de føler, de har et ansvar for fedme. Det kunne være fordi, de kan tjene penge på, at kunderne er begyndt at efterspørge produkter, med mindre sukker og fedt.
Strammere regler eller frit valg?
Nogle politikere og ernæringsforskere er enige med Kræftens Bekæmpelse i, at der skal mere lovgivning til, hvis man skal ændre folks usunde livsstil.
Andre er uenige, da de mener, folk selv skal have lov til at vælge.
Fødevareindustriens brancheorganisation (FI) skriver på deres hjemmeside, at det først og fremmest er vores eget ansvar at vælge en sund livsstil.
Organisationen arbejder for fødevarevirksomhedernes interesser, lidt ligesom Kræftens Bekæmpelse arbejder for kræftpatienternes.
FI tænker dog også på sundhed, og har lavet et inspirationskatalog med idéer til, hvordan virksomhederne kan tænke sundhed ind i deres produkter, hvis de selv har lyst.
|
Film |
A Civil Action
Spillefilm fra 1998, med John Travolta.
Filmen er baseret på virkelige hændelser i USA 1997. Den handler om retssagen mod en virksomhed, der har forurenet en bys drikkevand.
En advokat kæmper stædigt for at få virksomheden dømt for at være skyld i den høje forekomst af leukæmi (kræft i blodet) blandt byens børn.
|
5.Problemstilling |
Hvorfor er der så mange, der ryger, når vi ved, man kan dø af det?
- hvad har penge, politik og medier med rygning og kræft at gøre?
|
Perspektiver fra medierne |
"Den farlige røg er historisk billig
Mens danske rygere i disse år bliver sendt ud i kulden med deres forhadte røg, kan de i det mindste lune sig ved det faktum, at cigaretterne aldrig har været billigere.
Paradoksalt nok er prisen på cigaretter i Danmark over en længere årrække faldet støt samtidig med, at sundhedsfaren ved rygning for alvor er blevet klarlagt. 14.000 danske rygere mister årligt livet som en direkte konsekvens af den stærkt skadelige tobak."
Citatet er fra en artikel på cancer.dk.
Læs mere
|
Film |
The Insider
Filmen fra 1999 er med Al Pacino.
Den er baseret på virkelige hændelser fra 1994.
I det amerikanske TV-program ”60 minutes” blev det afsløret, hvilke metoder tobaksindustrien brugte for at få folk til at blive ved med at ryge.
Filmen handler om disse afsløringer og om de økonomiske og politiske interesser, der har betydning for, det vi hører om i medierne.
Thank You for Smoking
Filmen er en komedie fra 2005.
Den handler om en ”spindoktor” i tobaksindustrien, der samtidig med, at han forsøger at få flere til at ryge, skal være rollemodel for sin 12-årige søn.
|
6.Problemstilling |
Medierne siger så meget om kræft og sundhed. Hvordan kan vi vide, hvad vi skal tro på?
- har medierne en betydning for befolkningens sundhed?
|
Perspektiver fra medierne |
For lidt sol øger risiko for kræft
var overskriften på en artikel i Berlingske Tidende d. 2.april 2007. Artiklen beskrev hvordan forskerne har fundet en sammenhæng mellem forskellige typer kræftsygdomme og mangel på D-vitamin.
D-vitamin får man især gennem fed fisk og ved at opholde sig i solen. Skru ned for solen
er samtidig budskabet i en kampagne, som Kræftens Bekæmpelse har skudt i gang i april 2007.
Budskabet er her, at man skal passe på, hvordan man omgås solens stråler, da solens UV-stråler kan forårsage kræft i huden.
Hvordan skal man forstå de to budskaber, i forhold til hinanden. Og er man nødt til at vælge side?
Hvad står der rent faktisk
En vigtig pointe er, at det er nødvendigt at forholde sig kritisk og undersøge, hvad der rent faktisk bliver skrevet og sagt, og ikke nøjes med at læse overskrifter.
Ikke ’enten eller’ men ’både og’
Læste man hele avisartiklen, er en pointe også, at selvom det er vigtigt at optage D-vitamin fra solen, så gælder det samtidig, at man skal undgå, at det sker mellem kl. 12-15.
I dette tidsrum er UV-strålingen nemlig højest, og kan derfor forårsage kræft i huden.
|
Film |
The Insider
Filmen fra 1999 er med Al Pacino.
Den er baseret på virkelige hændelser fra 1994.
I det amerikanske TV-program ”60 minutes” blev det afsløret, hvilke metoder tobaksindustrien brugte for at få folk til at blive ved med at ryge.
Filmen handler om disse afsløringer og om de økonomiske og politiske interesser, der har betydning for, det vi hører om i medierne.
|
7.Problemstilling |
Hvorfor drikker danske unge så meget alkohol?
– og gør de nu også det?
|
Perspektiver fra medierne |
Vi tror, de andre drikker
En stor undersøgelse i Ringsted kommune, 2004 viser, at de fleste unge under 16 år hverken bryder sig om alkohol eller drikker sig fulde.
Den viser også, at de unge, der drikker alkohol, ofte gør det, fordi de tror, at alle andre jævnaldrende også drikker.
Flertalsmisforståelser
En pointe fra undersøgelsen er også, at både vi selv og medierne er med til at skabe misforståelserne om, hvad flertallet gør og ikke gør.
Amerikansk forældrepar i fængsel for at servere øl
I USA skal man være 21 år for at købe alkohol, og overtrædelser af denne lov tages meget alvorligt.
Fx fortalte aviserne i juni 2007, at en far og mor i staten Virginia har fået hver en fængselsdom på fire et halvt år for at servere øl til deres søns 16 års fødselsdag. Sønnen havde haft en flok venner til fest, og nogen havde tippet politiet om, at der blev serveret alkohol for mindreårige.
|
Film
|
Fucking Åmål
Svensk film fra 1998.
Handler om det at turde stå ved sig selv og måske gå imod det normale.
I filmen er den 16 årige pige Agnes tiltrukket af den populære Elin på 14 år.
Begge piger tumler med følelsen af at være anderledes end de andre unge i den lille provinsby, hvor det at være anderledes betyder, at man bliver udelukket fra fællesskabet.
Bænken
Dansk film fra 2000, med Jesper Christensen som drankeren Kaj.
Filmen fortæller den rå historie om alkoholikeren på bænken, så man får forståelse for ham.
Filmen viser bl.a., hvordan alkohol både skaber og forstærker hovedpersonens problemer med familie, venner, helbred og samfund.
(Tilladt fra 15 år)
|
| 8.Problemstilling |
Hvordan får vi unge til at spise sundt - pisk eller gulerod? |
| Perspektiver fra medierne |
Forbudt at gå i kiosken
På Bakkeskolen i Kolding har skolebestyrelsen besluttet at svinge pisken over eleverne. Nu skal det være slut med at fylde maven med junkfood i frokostpausen. Derfor har eleverne fået forbud mod at forlade skolen i frikvartererne.
Lav lækker kantine
I københavns kommune førsøger man sig med guleroden. Man vil fremover få eleverne i de største klasser til at styre skoleboden. Og hvis der er overskud er det klassen, der får det. Desuden vil man sørge for, at de steder eleverne spiser, bliver cafe-agtige og lækre så eleverne har lyst til at spise i kantinerne.
Lækker skolemad
Hvad tror du virker - pisk eller gulerod? |
Eksempler på emner og problemformuleringer
Her kan du se tre forslag til, hvordan et overordnet emne, delemne, problemstilling og -formulering kan se ud, når det handler om kræft.
Overordnet emne |
Fagre nye verden
|
Delemne |
Forskning i kræftsygdomme
|
Problemstillinger |
Hvad styrer forskningen og hvad skal prioriteres?
- Behandling af sygdomme og/eller forebyggelse af sygdomme.
- Livsstilens betydning for sygdom.
- Det offentliges ansvar, det enkelte menneskes ansvar og industriens ansvar for befolkningens sundhed.
|
|
Problemformulering |
Hvordan kan det være, at flere og flere får kræft, på trods af, at lægevidenskaben om kræft bliver bedre og bedre?
|
Arbejdsspørgsmål |
- Hvorfor er kræft vanskelig at helbrede i dag?
- Hvad er kræft?
- Hvilke helbredelsesmetoder findes i dag?
- Hvilke helbredelsesmetoder forskes der i?
- Er helbredelse måden at undgå kræft?
- Kan man undgå at få kræft?
- Kan kræft udryddes?
- Hvem betaler forskningen inden for kræft?
- Hvad styrer forskningen i kræft?
|
Kilder |
-Bibliotek - faglitteratur
-Aviser
- TV
|
Overordnet emne
|
Livets mening |
Delemne
|
Sygdom og død |
Problemstillinger |
Hvordan er det at leve med kræft? Hvad er livskvalitet? Hvad er et lykkeligt liv? Ansvar for egen sygdom? Fortrydelse og tilgivelse. Skyld og skam. Angst og depression.
|
Problemformulering
|
Mange lever for at undgå at dø - hvordan lever man så, når man ved, man skal dø?
|
Arbejdsspørgsmål |
- Hvilke tanker får man, når man ved, man har kræft?
- Hvad bliver vigtigt for en?
- Hvad har været vigtigt i livet før sygdommen?
- Hvilken plads får håbet om fremtiden?
- Hvordan tager man afsked?
- Hvordan indstiller man sig på døden?
- Hvad tænker man om det liv, man har levet?
- Hvad fortryder man?
- Hvad er man tilfreds med?
- Hvilke spor efterlader man sig?
|
Kilder |
-Skønlitteratur - digte, romaner
-Interviews med syge i omgangskredsen
-TV
-Film
-Egne forestillinger
|
Overordnet emne
|
Forbrugskultur |
Delemne
|
Forbrug og kræft |
Problemstillinger |
- Hvorfor ryger vi og spiser masser af slik, kager og drikker sodavand, som vi ved er usundt for kroppen?
- Hvorfor vælger vi slik, chips, alkohol, og mange smøger, når der er fest, frem for frugt, grønsager og vand?
- Hvilken sammenhæng er der mellem usunde madvaner og risiko for kræft?
- Slikposerne og sodavanderne bliver større, men hvad med priserne, og hvilken betydning får det for vores forbrug af slik?
|
Problemformulering |
Hvorfor kan man købe og indtage varer som fx cigaretter, alkohol og usund mad, når vi samtidig ved, at det forøger vores risiko for kræft?
|
Arbejdsspørgsmål |
- Hvilke madvarer køber Danskerne flest af?
- Hvad er vigtigst, når vi køber ind, pris eller indhold, kvalitet eller sundhed?
- Hvordan kan usund mad være med til at forårsage kræft?
- Hvad eller hvem påvirker vores mad- og forbrugsvaner?
- Er fastfood altid mere usundt end den mad, vi selv laver?
- Hvorfor er der nogen, der ryger, og hvorfor holder man ikke bare op?
- Hvordan kan man ændre folks forbrugsvaner, og skal man overhovedet det?
|
Kilder |
-Biblioteket - faglitteratur
-TV
-Avisartikler
-Fagblade
|