Tal og statistik kan give dig viden om kræft. Og når du afleverer din projektopgave, eller fremlægger den i klassen, kan statistik være med til at støtte dine pointer.
|
Statistik om kræft - hvad kan tallene bruges til?
- Statistik om kræft kan bruges til at fortælle os noget om folkesundheden.
- Statistik er baseret på gennemsnit af grupper af personer og patienter.
- Statistik kan sige noget om gennemsnitstal, fx om vi i Danmark har flere eller færre tilfælde af lungekræft end Sverige.
- Statistik kan udpege tendenser, fx om antallet af kræfttilfælde stiger, eller hvilke former for kræft, der er ved at blive de mest almindelige.
|
|
|
Statistik om kræft - hvad kan tallene ikke bruges til?
- Statistik kan ikke bruges til at forudsige noget om den enkeltes risiko for at få kræft.
- Statistik siger ikke noget om, en bestemt patient bliver rask eller ej.
- Statistik siger ikke noget om, hvorfor en bestemt patient har fået kræft.
|
|
Hvorfor er tallene ikke fra i år?
Når tallene ikke er fra det år vi er i, skyldes det, at der er lang vej fra den enkelte kræftpatient bliver registreret, og til at blive en del af en statistik. Det er Sundhedsstyrelsen, der registrerer alle informationerne om kræfttilfælde og laver statistikker over dem.
Sundhedsstyrelsen henter information om nye kræfttilfælde fra Landspatientregisteret og fra patologiregisteret. Informationerne fra de to registre skal sammenholdes, renses og bearbejdes. At rense tal betyder fx, at det kun er de nye tilfælde af kræft, der tælles med. En kræftpatient, der får tilbagefald, skal ikke tælles med som et nyt kræfttilfælde. Det arbejde tager tid.
Landspatientregisteret:
Her registreres alle indlæggelser og behandlinger på hospitaler.
Patologiregisteret:
Her registreres resultater fra bl a. vævsprøver fra patienter, der er under mistanke for at have kræft.
|
Men det betyder ikke så meget, at de nyeste tal er fra fx 2009 selvom kalenderen siger at vi er i 2011. Kræft udvikler sig langsomt, og der er ikke om de store forskelle fra år til år.
Hvordan ved man, hvad folk dør af?
Lægen kan bestemme, hvad patienten er død af, ud fra flere forskellige faktorer. Dels bruger lægen alle oplysninger om den dødes sygdom og symptomer før dødsfaldet, og dels trækker hun på den erfaring og viden, som læger har samlet gennem årtusinder.
Nogle gange foretager man obduktion, dvs man undersøger den døde ved at kigge ind i de enkelte organer for at finde dødsårsagen. Det kan fx være en blodprop i hjertet.
Man foretager obduktion både for at forstå, hvad den enkelte er død af, men også for at lægerne kan blive ved at indhente erfaringer og ny viden om, hvad der sker i kroppen under sygdommen. På den måde bliver vi både klogere på, hvad folk dør af og bedre til at finde behandlinger, der forhindrer, at folk dør af bestemte sygdomme.
Tænk over hvad tallene siger, og hvad du selv vil fortælle
Nedenfor ser du en tabel og et søjlediagram, der begge fortæller om de ti hyppigste kræftformer hos mænd i Danmark i 2009.
Tabel:
| De hyppigste kræftformer, mænd 2009 |
| Prostata |
3.900 |
| Lunge |
2.273 |
| Tyktarm |
1.390 |
| Blære og andre urinveje |
1.314 |
| Endetarm og anus |
929 |
| Hud- og modermærke |
848 |
| Anden hud |
801 |
| Hjerne og centralnervesystem |
569 |
| Non-Hodgkin lymfom |
514 |
| Bugspytkirtel |
469 |
Pindediagram, der viser det samme tal som i tabellen:
| Hyppigste kræftformer mænd |
|
|
Når du vil vise en statistik i din opgave, skal du huske at tænke over, hvad det er, du vil fortælle med den, og om det fx er en tabel eller et diagram, der bedst viser din pointe.
- Til top
Skal jeg bruge tabel eller diagram?
Man kan vise tallene på forskellige måder, alt efter, hvad formålet er. Som du kan se ovenfor, svarer både tabellen og søjlediagrammet på, hvor mange mænd, der fik konstateret en af de ti hyppigste kræftformer i 2009, set i forhold til hinanden.
Men tabellen siger nøjagtigt, hvor mange nye tilfælde, man har talt inden for hver at de ti kræftformer. Mens søjlediagrammet giver et hurtigt overblik over forholdet mellem dem, - hvordan de ny tilfælde er fordelt på de ti kræftformer.
Tabellen og søjlediagrammet svarer derimod ikke på, hvor mange, der i alt fik konstateret kræft i Danmark i 2009, eller hvor mange, der levede med kræft dette år, og heller ikke hvor mange, der døde af kræft. Hvis det er disse pointer, du vil vise, må du have fat i nogle andre tabeller eller diagrammer.
| |
Nyttige ord at kende, når du læser statistikker om kræft
Ordforklaringerne er skrevet til skoleelever. En mere detaljeret forklaring findes på Cancer.dk/tal
Prævalens: Antal personer der lever med en kræftsygdom.
Ved udgangen af 2009 var det 87.024 mænd og 127.757 kvinder.
Grunden til at der er næsten 40.000 flere kvinder end mænd, der lever med en kræftsygdom, skyldes, at der er flere kvinder end mænd i Danmark. Kvinder lever længere og overlevelsen efter brystkræft, som et stort antal kvinder får, er relativ god.
Nye tilfælde: Antal personer der får en ny kræftdiagnose indenfor en tidsperiode fx et år.
For perioden 2005-2009 var det i gennemsnit pr år 16.089 mænd og 16.211 kvinder der fik konstateret en kræftsygdom.
Overlevelse – relativ: Tallet viser andelen af kræftpatienter, der er i live efter 1, 5 og 10 år. Når man taler om relativ overlevelse, er tallene renset for andre sygdomme, man også kan dø af. Fx ved man, hvor mange der i gennemsnit dør i trafikken, af en hjerteblødning etc. De dødsfald tager man højde for, når man beregner den relative overlevelse.
|
|
Mænd |
Kvinder |
|
1 år |
66 % |
7 % |
|
3 år |
53 % |
60 % |
|
5 år |
48 % |
55 % |
Dødelighed/mortalitet: Antal personer der dør af kræft.
Kumuleret risiko: Risikoen for at få kræft inden en bestemt alder. Det kan fx være risikoen for at få brystkræft inden man fylder 75 år.
Aldersstandardisering: Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få en kræftsygdom. Bl a derfor vil der være flere, der får konstateret kræft i Danmark end fx i Afrika, hvor folk ikke lever så længe. Kvinder lever også længere end mænd. Derfor er der flere kvinder, der får en kræftdiagnose.
Når man sammenligner på tværs af lande og køn, er man nødt til at justere tallene og det kalder man aldersstandardisering.
|
|
Søg efter flere tal og statistikker
Hvis du selv vil finde flere statistikker, kan du gå ind på kræft-databaserne NORDCAN og GLOBOCAN 2008 på internettet. GLOBOCAN 2008 er på engelsk og findes under webstedet CANCERMondial. De to programmer indeholder databaser over kræfttilfælde og -dødelighed for de nordiske lande og for hele verden. Og ved hjælp af dem kan du hente den tabel eller graf, du har brug for. Det kan dog godt være, du får brug for lidt hjælp fra en voksen.