Få hjælp og viden

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om blod og knoglemarv

Waldenströms makroglobulinæmi opstår i blod og knoglemarv.

Ved Waldenströms makroglobulinæmi deler en type af de hvide blodlegemer sig ukontrolleret og ophober sig i knoglemarven, lymfeknuder og milten. De unormale hvide blodlegemer fortrænger her de normale celler i blodet.

Disse hvide blodlegemer danner desuden et særligt protein (IgM), som kan måles i en blodprøve.

Den normale knoglemarv

Knoglemarvens opgave er at producere nye celler til blodet, da blodcellerne kun har en kort levetid. Fornyelsen sker ved, at stamceller i knoglemarven deler sig og modnes til forskellige typer af blodceller.

Blodets celler

Blodet indeholder tre slags blodlegemer eller blodceller. Røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Hver type blodlegeme har hver sin bestemte opgave:

De røde blodlegemer

De røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne ud til kroppens væv. Og de transporterer kuldioxid tilbage til lungerne.

For få røde blodlegemer

Hvis knoglemarven ikke laver nok røde blodlegemer, udvikler man blodmangel (såkaldt anæmi). Det kan bl.a. ske ved Waldenströms makroglobulinæmi, fordi kræftcellerne fortrænger de normale celler. Symptomerne på blodmangel er træthed, bleghed, hjertebanken og åndenød, dvs. at man nemt bliver forpustet, især ved fysiske anstrengelser.

De hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer er en del af vores immunforsvar. De forsvarer derfor kroppen imod infektioner fra både bakterier og virus. Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer.

For mange hvide blodlegemer

Hvis man har mange hvide blodlegemer, kan det skyldes en infektion eller kræft (især leukæmi). Forhøjet antal hvide blodlegemer kan måles i en blodprøve.

For få hvide blodlegemer

Hvis man har lavt antal hvide blodlegemer, har man øget risiko for at få infektioner. Det kan ske ved bl.a. Waldenströms makroglobulinæmi.

De forskellige slags hvide blodlegemer

Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer. De har hver deres arbejdsopgaver. De vigtigste grupper af hvide blodlegemer er granulocytter og lymfocytter.

Granulocytter

Granulocytterne er den første forsvarslinje i immunforsvaret. De kan dræbe en lang række forskellige mikroorganismer. Det kan f.eks. være bakterier, svampe og virus.

Mangel på granulocytter giver en øget risiko for alvorlige infektioner.

Lymfocytter

Lymfocytter er den anden forsvarslinje i immunforvaret. Der er to hovedtyper lymfocytter: B- og T-lymfocytter.

  • T-lymfocytterne angriber fremmede celler, f.eks. efter transplantation af organer eller hud. T-lymfocytterne angriber også celler, der er angrebet af virus

  • B-lymfocytterne modner sig til at blive til plasmaceller. De producerer antistoffer mod mikroorganismer. Antistoffer er lavet af en særlig type protein kaldet immunoglobulin. Det kan genkende og bekæmpe mikroorganismer

Det er lymfocytterne, der i et samarbejde mellem B- og T-lymfocytter sørger for, at vi kan blive immune over for infektionssygdomme. Det er f.eks. det, der sker efter en vaccination.

Blodplader (trombocytter)

Blodpladerne dannes fra en speciel slags hvide blodlegemer, der kaldes megakaryocytter. De sætter sig på steder i blodkarrene, hvor der er sket skader, f.eks. ved slag og sår, og hjælper med at standse blødninger.

For få blodplader

Har man for få blodplader, vil det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller blødning fra tandkødet. Waldenströms makroglobulinæmi kan gøre, at man danner for få blodplader.

Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.

Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.

Udvikling af kræft

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Om kost, fysisk aktivitet, psykiske reaktioner, familie og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende