Velkommen til 10-kampen

Vi vil gerne give noget tilbage til jer. Derfor har vi lavet 10-kampen.

Følg udfordringerne uge for uge

Lene Beier præsenterer hver uge den nye udfordring, som alle deltagerne i 10-kampen skal kæmpe med. 

10-kampen - sammen om et længere liv

Der skal ikke så meget til at leve sundere og nedsætte risikoen for at få kræft. I Kræftens Bekæmpelses 10-kamp kan du opleve hvor lidt. 10-kampen er 10 sjove, spændende og sunde uger med en ny udfordring hver uge.

Skønne Lene Beier er din guide hele vejen – og tager udfordringerne sammen med dig. Og I er ikke alene. Landet over deltager mere end 63.000 danskere i 10-kampen. 

Der er intet at tabe – men meget at vinde. Uanset om du vinder en af vores præmier eller ej, så er du faktisk en vinder. For med dit ja til at deltage i 10-kampen, vinder du en sundere livsstil, mere energi og ikke mindst en mindre risiko for at udvikle kræft. Det er en gevinst i sig selv. En ubetalelig gevinst.

10-kampen starter 5. marts - Sådan fungerer det

Her får du overblikket over, hvad du kan forvente de 10 uger, du deltager i 10-kampen

10-kampen starter den 5. marts og løber 10 uger frem – men tilmelder du dig senere end den 5. marts, kan du sagtens være med i forløbet. Hvis nogen, du kender, får lyst til at være med, efter du har tilmeldt dig, er det derfor heller ikke for sent for dem at hoppe med på vognen.

Det kan du forvente

- Hver mandag modtager du en e-mail med ugens udfordring

- Onsdag får du en update fra Lene Beier om, hvordan hun klarer ugens udfordring, med tips og inspiration

- Fredag får du en e-mail, hvor vi følger op på ugen og annoncerer ugens vinder af ugepræmien

- Du kan altid framelde dig vores e-mails og stoppe din deltagelse i 10-kampen. Det gøres i bunden af vores e-mails.

Husk, at alle der tilmelder sig 10-kampen, automatisk deltager i lodtrækningen 15. maj om vores hovedpræmie; et gavekort på 30.000 kroner til Club La Santa, og vores ugentlige præmie, et online fitnessabonnement i 6 måneder fra Fit.nu.

4 grunde til at deltage

  1. Du gør noget godt for dig selv, der er let og overskueligt
  2. Du får mulighed for at vinde et rejsegavekort til Club La Santa på 30.000 kr. og præmier fra Fit.nu
  3. Du får prøvet dig selv af med 10 sjove udfordringer 
  4. Du får konkrete tips og råd til små livsstilsændringer, der forebygger risikoen for kræft

    Det kræver kun en lille indsats at leve sundere og længere, så du reducerer din egen risiko for at få kræft. Vi håber, du har lyst til være med.

Jeg fik et chok, da jeg hørte, at vi rent faktisk kan forebygge 4 ud af 10 kræfttilfælde ved at ændre lidt på vores daglige vaner og rutiner. Det skal vi da gøre noget ved - sammen.

Lene Beier, ambassadør for 10-kampen

Vi hjælper dig i mål

Når du tilmelder dig 10-kampen, bliver du mødt af dit Team 10-kampen, der blandt andet er teamet bag dine 10 udfordringer.

Vores forskere, der forsker i forebyggelse af kræft, har gennem deres forskning identificeret en række faktorer, der kan være med til at mindske antallet af kræfttilfælde.

Vores forebyggelseschef giver råd og vejledning til hvilke udfordringer, der kan være med til at forebygge kræft.

Vores huskok er manden bag de mange gode opskrifter, som gør det nemt og sjovt at følge vores kostråd, og Lene Beier er din vært hele vejen og tager udfordringerne sammen med dig.

'Små ændringer i livsstilen, som kost- og motionsvaner, kommer langsomt. Det er derfor en god idé at starte med ét tiltag ad gangen, så man ikke føler, at man skal ændre alt for mange vaner på én gang. Derfor synes jeg, at 10-kampen giver mening. Det håber jeg også, du synes?'

Anne Tjønneland, Professor

10-kampen er baseret på forskning

Verdens største befolkningsundersøgelse, Kost, kræft og helbred, blev startet for 20 år siden af Kræftens Bekæmpelse. Formålet var at forstå sammenhængen mellem vores mad og kræftsygdom. For det stod klart, at et betydeligt antal kræfttilfælde måtte kunne forebygges via kost og livsstil.

Med projektet er vi blevet klogere. Klogere på årsagerne til kræft i Danmark. Kost, kræft og helbred har været en gave fra den danske befolkning til forskningen. Det er viden derfra, vi deler med dig i 10-kampen. Så vi sammen kan forebygge kræft.

Støt Kost, kræft og helbred

Kræftens Bekæmpelses mål er, at vi skal kunne leve med kræft, ikke dø af det. Selvom vi ikke er i mål, er der grund til optimisme. Vi er på vej. Vi er faktisk nået langt. Men vi kan blive endnu bedre. 

"Forskning er et langt sejt træk, hvor det gælder om at holde næsen i sporet og ikke give op på vejen. Det er en kamp, som vi skal vinde" siger professor Anne Tjønneland.

Vi vil vinde. Men vi har brug for din hjælp. Uden økonomisk støtte fra danskere som dig, kan vi ikke fortsætte arbejdet mod målet.

Støt via SMS og MobilePay

Du kan også støtte forskning i Kost, kræft og helbred via SMS og MobilePay.

SMS:

Send 10kamp til 1422. Det koster 50 kr. plus alm. sms-takst.

MobilePay:

Valgfrit beløb til 28 99 01 67

Tidligere udfordringer

Støt forskning i forebyggelse Gør en forskel