4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges med en sundere livsstil. Med Kræftens Bekæmpelses 10-kampen kan du opleve at der ikke skal så meget til for at leve sundere og nedsætte risikoen for at få kræft. 10-kampen er ti forebyggelsesråd på otte uger med sjove udfordringer, sunde alternativer og gode tips. Alt sammen for at hjælpe dig med at få nye sunde vaner. 

Vi er i fuld gang med forberedelserne til 10-kampen 2021. Du kan sagtens tilmelde dig allerede nu. Så skal vi nok holde dig opdateret. Det eneste det kræver, er at du har en e-mailadresse – og du er klar på en udfordring. Du kan altid framelde dig vores e-mails og stoppe din deltagelse i 10-kampen. Det gøres i bunden af vores e-mails.

'Små ændringer i livsstilen, som kost- og motionsvaner, kommer langsomt. Det er derfor en god idé at starte med ét tiltag ad gangen, så man ikke føler, at man skal ændre alt for mange vaner på én gang. Derfor synes jeg, at 10-kampen giver mening. Det håber jeg også, du synes?'

Anne Tjønneland, Professor

Støt Kost, kræft og helbred

10-kampen er baseret på Kræftens Bekæmpelses Kost, kræft og helbred, en af verdens største befolkningsundersøgelser, med data fra mere end 57.000 danskere fra flere generationer. 

Resultaterne har rykket os langt, så det nytter. Men vi kan nå endnu længere. Med en donation fra dig, kan vi forske videre i håb om at kunne forebygge endnu flere kræfttilfælde. 

"Forskning er et langt sejt træk, hvor det gælder om at holde næsen i sporet og ikke give op på vejen. Det er en kamp, som vi skal vinde" siger professor Anne Tjønneland.

Støt og gør en forskel for forskning i forebyggelse Støt nu