Danmarks største befolkningsundersøgelse

Befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred, blev startet i 1993 af Kræftens Bekæmpelse. Formålet var at forstå sammenhængen mellem vores mad og kræftsygdom. For det stod klart, at et betydeligt antal kræfttilfælde måtte kunne forebygges via kost og livsstil. 

Det er et stykke forskningsmæssig Danmarkshistorie. Det er både en befolkningsundersøgelse og en biobank – én af de hidtil største af sin slags. 

Mere end 57.000 danske kvinder og mænd har doneret prøver og information om deres kost og livsstil. Nu udvides undersøgelsen til at omfatte bl.a. voksne børn og børnebørn til de oprindelige deltagere, så vi kan få endnu dybere indsigt i årsagerne til kræftsygdomme. På den måde kan vi blive bedre til at forebygge. 

Med projektet er vi blevet klogere på årsagerne til kræft i Danmark. Kost, kræft og helbred har været en gave fra den danske befolkning til forskningen. Det er viden derfra, vi deler med dig i 10-kampen. Så vi sammen kan forebygge kræft. 

Når du fast støtter Kost, kræft og helbred, er du med til at finansiere den enestående undersøgelse og de forskningsprojekter, der følger efter. Sammen kan vi skabe et håb om at endnu flere kræfttilfælde kan forebygges. 

Undersøgelsen har allerede bidraget til mere end 600 forskningsprojekter.

"At etablere befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred, og se hvilken enorm impact brugen af de data har haft, har jo været et livsprojekt, som har været fantastisk at kunne være med til".

Anne Tjønneland, professor

Støt Kost, kræft og helbred

Det nytter at forebygge kræft. Heldigvis. Baseret på forskning ved vi, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan undgås. Det er mange. Måske er det muligt at forebygge endnu flere. Men det kræver ressourcer. Penge, tid, kompetencer – og materiale til at forske i. Nu har vi udvidet Kost, kræft og helbred-undersøgelsen til at inkludere de næste generationer, så vi får endnu mere forskningsmateriale, og vi håber, du vil støtte vores forskning. Det er bidrag fra privatpersoner og erhvervslivet der gør, at vores forskning er mulig! Tak!

"For mig har det været meget interessant at høre om alt det arbejde der ligger i forskningen. Der er stof til eftertanke...”.

Mette 39 år, 10-kampen deltager

Hvorfor får man kræft?

En gang i mellem opstår der, helt tilfældigt, fejl, når vores DNA kopieres i forbindelse med, at vores celler deler sig. En sådan DNA-fejl kaldes en mutation. Det, vi forstår ved kræft, er resultatet af en kædereaktion; først en mutation i en enkelt celle, som deler sig til flere celler med samme fejl, derefter en ny mutation i en af disse celler osv. - en lang af række mutationer. 

Som udgangspunkt opstår disse DNA-fejl tilfældigt, og man kan derfor grundlæggende betragte det at få kræft som sort uheld. 

Men hvordan kan vi så tale om at forebygge kræft i 10-kampen? 

Det skyldes, at vores livsstil har en indflydelse på, hvor meget vores celler deler sig og på, om der opstår fejl under celledelingerne. Hvis man f.eks. forestiller sig indersiden af en lunge, så vil udsættelse for tobaksrøg mange gange dagligt betyde, at lungevævet konstant har brug for at blive fornyet – det kræver en masse celledelinger, og jo flere gange cellerne deler sig, jo større er risikoen for, at der sker en fejl. Derudover indeholder tobaksrøgen stoffer som binder sig til DNA’et og derved øger risikoen for, at der opstår fejl i den enkelte celledeling. På samme måde påvirker andre ting som overvægt, alkohol og kost risikoen for, at der opstår fejl i celledelingerne. 

Men uanset hvor sundt man lever, kan man aldrig gardere sig fuldstændigt mod, at uheldet sker. Vores celler deler sig under alle omstændigheder og der kan ske fejl. Der også er mennesker der er heldige at gå igennem livet uden at udvikle kræft, selvom de lever meget usundt – de er bare heldige. 

Et meget godt billede på det her med sandsynligheder er en slags omvendt lotto. Man kan godt opleve at få 7 rigtige, hvis man spiller lotto én gang i sit liv. Men chancen er altså meget større, hvis man køber 100 lottokuponer hver eneste uge. Så hvis man f.eks. vælger at ryge, har man lagt rigtigt mange lodder i puljen og har derved øget sin risiko for at blive ramt af ”sort uheld”. 

Anja Olsen
Seniorforsker Kost, kræft og helbred

Nyheder

  • I et nyt befolkningsstudie fra Kræftens Bekæmpelse spiser over halvdelen nok fuldkorn. Det er yngre mænd og folk, der generelt har en sund livsstil, der er bedst til at vælge fuldkornsprodukterne. Et højt indtag af fuldkorn har masser af sundhedsgevinster, herunder en reduceret risiko for tarmkræft.

  • I dag ved forskerne ikke, om man har lavere risiko for at få kræft hvis man spiser økologiske fødevarer, end hvis man spiser konventionelle fødevarer. Nu skal et nyt forskningsprojekt hos Kræftens Bekæmpelse skabe mere viden.

  • Alle danskere inviteres nu til at være med i den store sundhedsudfordring ’10-kampen,’ som Kræftens Bekæmpelse står bag. Spørger man deltagerne fra sidste år, svarer syv af ti, at de har nemmere ved at ændre dårlige vaner sammen med andre. Og netop 10-kampen giver det vigtige fællesskab, siger ekspert.

  • De mennesker, der har det højeste indtag af både yoghurt og kostfibre i en ny undersøgelse, har den laveste risiko for lungekræft. Årsagen skal formentlig findes i fødevarernes gode virkning på bakteriesammensætningen i tarmen, mener forskerne bag studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Oncology.

  • Fornøj dig i frugt og gnask løs i grønt. Frugt og grønt er nemlig rige på de såkaldte flavonoider, der kan mindske risikoen for at dø af hjertekarsygdom og kræft med op til 30 pct. Det viser international forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse, som netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

  • Sidste år lancerede Kræftens Bekæmpelse 10-kampen, der er en 10-ugers mailudfordring for en sundere livsstil, som kan hjælpe med at forebygge kræft. 75.000 danskere deltog i 2018 og har siden taget de gode vaner til sig. En undersøgelse blandt et udsnit af sidste års deltagere viser, at de 10 uger blev til en varig livsstilsændring for mange. 59 pct. af deltagerne spiser mindre forarbejdet kød - og det er godt. Det er nemlig én af de ting, der kan forebygge kræft. For Dorthe Odder Jensen fra Sommersted satte 10-kampen også gang i en livsstilsændring, der kunne mærkes.

  • Sidste år lancerede Kræftens Bekæmpelse 10-kampen, der er en 10-ugers mailudfordring for en sundere livsstil, som kan hjælpe med at forebygge kræft. 75.000 danskere deltog i 2018 og mange har siden taget de gode vaner til sig. En undersøgelse blandt et udsnit af sidste års deltagere viser, at de 10 uger blev til en varig livsstilsændring for mange. 59 pct. af deltagerne spiser mindre forarbejdet kød - og det er godt. Det er nemlig én af de ting, der kan forebygge kræft.

  • 42.000 danskere har gennem tre år deltaget i Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse Kost, kræft og helbred – Næste generationer. Resultatet er en kæmpe biobank, som er en guldgrube af viden om, hvorfor vi får kræft.

  • Tirsdag fyldte professor Anne Tjønneland, overlæge ved Kræftens Bekæmpelse og leder af enheden for Kost, Gener og Miljø ved Center for Kræftforskning, 60 år. Hun står bag arbejde, der har givet banebrydende viden om, hvorfor vi får kræft, og som har sat aftryk i både forskningsverdenen og danskernes livsstil.

Vis alle nyheder
Støt og gør en forskel for forskning i forebyggelse Støt nu