En gang i mellem opstår der, helt tilfældigt, fejl, når vores DNA kopieres i forbindelse med, at vores celler deler sig. En sådan DNA-fejl kaldes en mutation. Det, vi forstår ved kræft, er resultatet af en kædereaktion; først en mutation i en enkelt celle, som deler sig til flere celler med samme fejl, derefter en ny mutation i en af disse celler osv. - en lang af række mutationer.
Som udgangspunkt opstår disse DNA-fejl tilfældigt, og man kan derfor grundlæggende betragte det at få kræft som sort uheld.
Men hvordan kan vi så tale om at forebygge kræft i 10-kampen?
Det skyldes, at vores livsstil har en indflydelse på, hvor meget vores celler deler sig og på, om der opstår fejl under celledelingerne. Hvis man f.eks. forestiller sig indersiden af en lunge, så vil udsættelse for tobaksrøg mange gange dagligt betyde, at lungevævet konstant har brug for at blive fornyet – det kræver en masse celledelinger, og jo flere gange cellerne deler sig, jo større er risikoen for, at der sker en fejl. Derudover indeholder tobaksrøgen stoffer som binder sig til DNA’et og derved øger risikoen for, at der opstår fejl i den enkelte celledeling. På samme måde påvirker andre ting som overvægt, alkohol og kost risikoen for, at der opstår fejl i celledelingerne.
Men uanset hvor sundt man lever, kan man aldrig gardere sig fuldstændigt mod, at uheldet sker. Vores celler deler sig under alle omstændigheder og der kan ske fejl. Der også er mennesker der er heldige at gå igennem livet uden at udvikle kræft, selvom de lever meget usundt – de er bare heldige.
Et meget godt billede på det her med sandsynligheder er en slags omvendt lotto. Man kan godt opleve at få 7 rigtige, hvis man spiller lotto én gang i sit liv. Men chancen er altså meget større, hvis man køber 100 lottokuponer hver eneste uge. Så hvis man f.eks. vælger at ryge, har man lagt rigtigt mange lodder i puljen og har derved øget sin risiko for at blive ramt af ”sort uheld”.
Anja Olsen
Seniorforsker Kost, kræft og helbred
