Bliv klogere på arv og testamente

Det er altid en god idé at sikre dem, du holder af, i et testamente. Du bestemmer selv over min. 75 pct. af din arv, når du laver et testamente.

Gode grunde til at skrive testamente

Vil du have styr på arvereglerne?

Så brug 10 minutter og få styr på arvereglerne i netop din situation.

Hvordan sikrer du, at din arv bliver fordelt, som du ønsker det? Og hvad skal du være særlig opmærksom på i netop din livssituation?

Vores arverådgiver, advokat Charlotte Hjeds, giver dig en introduktion til de vigtigste arvereglerne i seks forskellige livssituationer. Der er f.eks. en video til dig, der er gift og har børn, en til dig, der er enlig og uden børn, og en til samlevende, der har børn.

Betænk velgørenhed – og giv dine arvinger mere

Du har mulighed for at betænke dine arvinger og samtidig støtte en eller flere velgørende foreninger. 30 pct.-løsningen er en særlig løsning, hvor en eller flere velgørende foreninger arver 30 pct. af din formue på betingelse af, at foreningen betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger, som modtager 70 pct. af formuen uden at skulle betale afgift.

Løsningen er en fordel for dig, som efterlader dig arvinger, der ud over boafgift skal betale tillægsboafgift på 25 pct. Det kan f.eks. være niecer, nevøer eller en god ven.

Få tilskud til advokatregningen

Vælger du at tilgodese kræftsagen i dit testamente, kan du opnå en økonomisk fordel, da vi i den forbindelse hjælper med betaling af advokatregningen.

Kontakt vores arverådgivere

Du er altid velkommen til at kontakte vores arverådgivere, hvis du har generelle spørgsmål om arv og testamente eller bare har brug for et godt råd.

Ring til os på 35 25 77 70 hverdage fra kl. 8:30-16 og fredag til kl. 15:00. Eller send en mail til arv@cancer.dk 

Få svar på spørgsmål om arv og testamente

Hvad er tvangsarv og tvangsarvinger? Hvad betyder uskiftet bo? Få svar på ofte stillede spørgsmål om arv og testamente

Hvordan fordeles arven med testamente?

Hvis du opretter et testamente, kan du i stor udstrækning selv bestemme, hvordan arven skal fordeles. Dog er ægtefælle, børn og børns efterkommere såkaldte tvangsarvinger, så de har krav på at arve en del af din formue. Du bestemmer selv over resten. Hvis du ikke er gift og ikke har børn, bestemmer du over hele din formue.

Der er mange muligheder når du opretter et testamente, og hvis du har særlige ønsker, er det en god idé at tale med en advokat om det.

Læs mere om hvordan din arv kan/skal fordeles

Få gode råd om arv og testamente

Bestil eller download arveguiden og få gode råd til, hvordan du opretter testamente og hvad du skal være opmærksom på. Du kan også læse om arveloven og se eksempler på, hvordan arven fordeles med og uden testamente.