Hvad koster et testamente?

Svar:

Et testamente behøver ikke at være dyrt. De fleste testamenter koster mellem 4.000 - 8.000 kr. Det kan være en god ide, at spørge en advokat om prisen inden man sætter det i gang.

Vidste du, at hvis du donerer en del af din arv til Kræftens Bekæmpelse, har du mulighed for at få hjælp til at dække omkostningen til advokaten. Læs mere om tilskud til advokatregningen her

Du er også altid velkommen til at ringe til vores arverådgivere på tlf. 35 25 75 81 eller skrive en mail til arv@cancer.dk

Tilbage til 'Spørgsmål og svar'

Hvad skal man have med til mødet med advokaten?

Svar:

Et møde med en advokat behøver ikke at være en dyr affære.

Hvis man forbereder sig, tager det ikke lang tid at oprette et testamente. Her er en liste over de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, samt oplysninger du bør medbringe til mødet med advokaten:

  • Har du tidligere oprettet testamente? (Medbring gerne en kopi af dette)
  • Er du gift, eller har du tidligere været gift? (Medbring personnummer på ægtefælle/samlever/tidligere ægtefælle)
  • Har du oprettet ægtepagt? (Medbring denne)
  • Er tidligere ægtefælle eller børn afgået ved døden? (Medbring dato herfor)
  • Sidder du i uskiftet bo?
  • Navn og adresse på eventuelle børn og børnebørn
  • Navn og adresse på dem, du ønsker at betænke (Familie, venner og foreninger)
  • Hvordan skal arven fordeles? Skal særligt indbo overdrages til bestemte personer?
  • Hvad skal der ske med eventuelle husdyr?
  • Har du særlige ønsker om vedligeholdelse af gravsted?
  • Er der særlige bestemmelser i livs- eller ulykkesforsikring, kapital- eller ratepension om, hvem der skal have beløbet udbetalt efter din død?
  • Hvem skal stå for bobehandlingen?
  • Hvem skal arve, hvis de arvinger, du indsætter, dør før dig?

Tilbage til 'Spørgsmål og svar'

Få gode råd om arv og testamente

Få arveguiden og bliv klogere på, hvordan du opretter testamente og hvad du skal være opmærksom på. Du kan også læse om arveloven og se eksempler på, hvordan arven fordeles med og uden testamente.

En guide du kan bruge uanset om du ønsker at betænke Kræftens Bekæmpelse i dit testamente.