- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Blærekræft
- Behandling
- Behandling ved tilbagefald
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling ved tilbagefald af blærekræft
Hvilken behandling man får tilbudt ved tilbagefald af blærekræft afhænger af, om det er opstået nye knuder i blæren, eller om sygdommen har spredt sig uden for blæren. Behandlingen afhænger også af, om man tidligere har fået strålebehandling eller kemoterapi.
Behandling af tilbagefald af polypper og overfladiske kræftknuder i blæren
Cirka 30-50 pct. af alle patienter får et tilbagefald i løbet af de første 3 år, efter at de har fået fjernet en eller flere polypper eller knuder i blæren ved en kikkertoperation (stadie Ta og T1). De nye knuder bliver som regel opdaget ved de rutinemæssige kikkertundersøgelser.
Får man nye polypper i blæren, bliver man opereret på ny. Polypperne bliver fjernet ved en kikkertoperation, hvorefter man muligvis får supplerende behandling med blæreskylning.
Får man et tilbagefald af sygdommen i stadie T1, er det ofte nødvendigt, at man får fjernet blæren helt.
Drejer det sig om tilbagefald efter fjernelse af blæren eller efter strålebehandling, forholder situationen sig anderledes. Det samme gælder, hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen end blæren.
Behandling af tilbagefald efter fjernelse af blæren, kemoterapi eller stråling
Tilbagefald af blærekræft, efter at man har fået fjernet blæren eller har fået kemoterapi, kan sjældent helbredes.
Afhængig af forholdene kan man få behandling af tilbagefaldet med operation, eventuelt en anden form for kemoterapi, immunterapi, strålebehandling eller lindrende behandling. Får man tilbagefald efter strålebehandling af blæren, kan man i nogle tilfælde få fjernet blæren ved en operation.
De forskellige behandlinger af tilbagefald foregår som ved den primære behandling, men bliver tilpasset den enkelte. Præcis hvilken behandling der kan komme på tale, afhænger af tidligere behandling, sygdommens placering og ens almene helbred.
Lindrende behandling
Lindrende behandling er generelt rettet mod de organer, hvorfra generne stammer. Hvis man har man smerter eller kvalme, kan man få medicin, der lindrer disse symptomer.
Hvis kræften spreder sig til knoglerne (knoglemetastaser), kan det give smerter. Knoglesmerter kan ofte behandles med god effekt med strålebehandling.
Fremskreden blærekræft kan i nogle tilfælde lindres ved, at blæren bliver fjernet ved en operation.
Behandling af metastaser
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Læs om behandling af metastaser
Kræft der har spredt sig til leveren:
Kræft der har spredt sig til lungerne:
Kræft der har spredt sig til hjernen:
Kræft der har spredt sig til knoglerne:
Kræft der har spredt sig til huden:
Læs alt om blærekræft
Sidst ændret:08.10.2019
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Blærekræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?