Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Medicinsk behandling efter operationen
Medicinsk efterbehandling skal nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage. Langt størstedelen af kvinder med brystkræft bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af ens alder, og hvilken type brystkræft man har.
Medicinsk behandling bliver anbefalet, hvis man opfylder en af følgende kriterier:
- Er under 60 år
- Er over 60 år og har spredning til en eller flere lymfeknuder
- Er over 60 år og har en kræftknude, der er større end 10 mm
- Har hormon ufølsom eller HER2-positiv brystkræft
- Kræftcellerne er vurderet til at have høj aggressivitet-score
Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.
Den medicinske efterbehandling kan bestå af en eller flere typer medicin:
- Kemoterapi
- Antihormonbehandling (tamoxifen eller aromatasehæmmere)
- Biologisk behandling med antistoffet trastuzumab
- Knoglestyrkende behandling til kvinder, der har passeret overgangsalderen (zolendrolsyre)
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet.
På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald.
Efterbehandling med kemoterapi eller antihormon mindsker også risikoen for kræft i det modsatte bryst.
For ca.10 pct. er efterbehandling ikke nødvendig
Et fåtal af kvinder med brystkræft bliver ikke tilbudt medicinsk efterbehandling, fordi de kun har en meget lille risiko for, at sygdommen kommer igen. Har man fået en brystbevarende operation, vil man blive tilbudt strålebehandling.
Se stadieinddelingen i høj- og lavrisikogruppe:
Hvem skal have hvilken type medicinsk efterbehandling?
Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej:
- Hormonfølsom (østrogenfølsom) brystkræft
Hvis kræften er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-positiv), består efterbehandlingen af antihormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling) – alene eller i kombination med kemoterapi.
Antihormonbehandlingen kombineres som regel med kemoterapi hos kvinder, som er:- Under 40 år
- 40-49 år, hvis knuden er mere end 1 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover, men stadig før overgangsalderen, hvis knuden er mere end 2 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover og er efter overgangsalderen, hvis kvinden har moderat til høj risiko (vurderet på en lang række faktorer kaldet Q2 – Q4) eller der er spredning til fire eller flere lymfeknuder
-
Ikke hormonfølsom brystkræft
Hvis kræften ikke er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-negativ), består efterbehandlingen af kemoterapi
- HER2-positiv brystkræft
Har man HER2-positiv brystkræft, får man et års behandling med antistoffet trastuzumab i kombination med kemoterapi
Se, hvordan Charlotte får kemoterapi
Kemoterapi efter operation
Kemoterapi bruges som efterbehandling af både hormonfølsom og ikke hormonfølsom brystkræft.
Kemoterapi kan indgå i efterbehandlingen, uanset om man er før eller efter overgangsalderen.
Kemoterapi er en medicinsk behandling, der består af forskellige celledræbende stoffer (cytostatika).
Stofferne virker på forskellig måde og uafhængig af hinanden. For at øge virkningen af kemoterapien får man derfor ofte en kombination af forskellige stoffer samtidig.
Gentest viser, om du har 'Luminal A brystkræft' og kan undgå kemoterapi
Gentesten PAM50 (Prosigna®) kan identificere forskellige undertyper af brystkræft, bl.a. undertypen Luminal A.
Kvinder med Luminal A brystkræft har meget lav risiko for, at sygdommen vender tilbage, og kan i nogle tilfælde undgå efterbehandling med kemoterapi. Ca. 200 kvinder om året vil have gavn af denne test.
Man får undersøgt kræftvævet med PAM50 efter operationen, hvis ALLE følgende kriterier er opfyldt:
- Man er i eller efter overgangsalderen
- Der er spredning til maks. tre lymfeknuder
- Kræftvævet er hormonfølsomt og HER2-negativt
- Kræftvævet er scoret Q2 – (en klassificering baseret på bl.a. alder og tumorstørrelse)
Testen udføres i hele Danmark.
Hvordan foregår behandlingen med kemo?
Man får kemoterapi i en blodåre gennem et drop i løbet af en halv til en hel time. Blodet bringer derefter medicinen rundt i hele kroppen.
Man får kemoterapi på hospitalet over 12-24 uger afhængigt af kræftens type og udbredelse. For eksempel anbefaler lægerne 12 ugers kemoterapi med trastuzumab til kvinder med en lille HER2positiv kræftknude, der ikke har spredt sig til armhulen. Hvis det under operationen alligevel viser sig, at der er spredning til flere lymfeknuder, anbefalerne lægerne ca. 24 ugers behandling med kemoterapi.
Det er som regel ikke nødvendigt at blive indlagt under behandlingen. Behandlingen med kemoterapien skal helst starte, så snart operationssåret er helet.
Standardbehandlingen varierer og er bl.a. afhængig af, hvilken type brystkræft man har, og om den gives før eller efter operationen.
Her kan du læse om de mest almindelige kemoterapistoffer, der bruges til efterbehandling af brystkræft.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Læs mere om kemoterapi generelt:
Bivirkninger ved kemoterapi
Forskellige typer kemoterapi har hver især deres karakteristiske bivirkninger. Det er ikke alle patienter, der får samtlige bivirkninger, ligesom graden af bivirkninger varierer fra person til person.
Hvilke bivirkninger kan man få?
Celler, som deler sig, er følsomme for kemoterapi. Det er derfor kemoterapien virker mod kræftceller.
Men også kroppens raske celler hæmmes i nogle tilfælde. Det drejer sig især om celler i hårsække, i tarm og slimhinder samt de celler i knoglemarven, som danner blodlegemer.
Efter behandlingen kan der i de første døgn komme bivirkninger i form af almen utilpashed, kvalme, opkastning, diarré og hos enkelte irritation af slimhinder i øjne og mund.
Hos nogle kan der også være en let øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingerne.
De fleste af disse bivirkninger kan lettes med medicin. Du vil få udleveret forebyggende kvalmestillende medicin.
Hvis du efter behandlingerne døjer med bivirkninger eller feber, skal du kontakte personalet på den afdeling, hvor du får behandlingen.
Kemoterapi kan standse menstruationerne
Hos kvinder før overgangsalderen kan behandlingens indvirkning på hormonbalancen betyde, at menstruationerne bliver uregelmæssige, eller at de ophører.
Hvis menstruationerne ophører under behandlingen, vil de i nogle tilfælde, specielt hos yngre kvinder, komme igen et stykke tid efter, behandlingen er afsluttet.
Hvis de ophører helt, betyder det, at overgangsalderen indtræder. Hvis man i forvejen er tæt på overgangsalderen, vil menstruationerne oftest udeblive for altid, når behandlingen er slut.
Hos nogle kan der opstå forskellige, som regel forbigående, symptomer på grund af den ændrede hormonbalance. Det kan f.eks. være hedeture, humørsvingninger og ledsmerter. Læs mere:
Hårtab og ret til paryk
Næsten alle taber håret, når de får kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er slut.
Mange foretrækker at gå med paryk i en periode. Parykken er gratis (betales af kommunen) og udleveres via hospitalet. Spørg personalet på afdelingen, hvordan du får en paryk. Læs mere:
Meget lille risiko for svækkelse af hjertet
Hos enkelte patienter, der er behandlet med meget store mængder af epirubicin, kan der opstå en svækkelse af hjertemusklen.
Den mængde epirubicin, der bliver givet ved efterbehandlingen af brystkræft, er imidlertid langt mindre, og risikoen for svækkelse af hjertet er derfor meget ringe.
Under behandlingen med paclitaxel kommer der ofte nedsat og/eller ændret følesans i hænder og fødder.
Denne ændring kan komme og gå under behandlingen, men det er vigtigt at nævne det over for din læge, hvis den er generende og/eller vedvarende.
Få gode råd til at håndtere senfølger og bivirkninger
De fleste bivirkninger aftager gradvist og forsvinder, når behandlingen er afsluttet.
Enkelte kan dog, selv efter lang tid, have gener efter behandlingen f.eks. træthed og føleforstyrrelser. Se, hvad du kan gøre for at mindske gener som træthed, kvalme, diarré, vægtøgning, føleforstyrrelser m.v.:
Kan man få fjernet æggestokkene i stedet for kemoterapi?
Kvinder før overgangsalderen, som har østrogenreceptor-positiv brystkræft, kan få nedsat risikoen for tilbagefald ved at få undertrykt eller fjernet æggestokkenes produktion af østrogen. Dette kan gøres på flere måder.
Kemoterapi, tamoxifen og fjernelse af æggestokkene (operation eller strålebehandling) kan hver for sig nedsætte risikoen for tilbagefald hos kvinder før overgangsalderen.
Men nyere forskning viser, at moderne kemoterapi - med en kombination af flere typer stoffer - er en betydelig mere effektiv behandling end at fjerne æggestokkenes funktion ved hjælp af operation eller strålebehandling.
Lægerne i Danmark og i udlandet anbefaler derfor ikke længere at fjerne æggestokkene som alternativ til kemoterapi.
Hvad består antihormonbehandlingen af?
Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.
I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen.
Typen af antihormonbehandling afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen:
- Kvinder før overgangsalder får tamoxifen
Til kvinder før overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med stoffet tamoxifen, som man får en gang dagligt i 5-10 år.
Unge kvinder med meget høj risiko for tilbagefald bliver anbefalet supplerende behandling med et lægemiddel (gonadotropinfrigivende hormonagonist), der bruges til at undertrykke produktionen af kønshormoner. Så længe man får den medicin, får man ikke sin menstruation, og man vil få symptomer, som hvis man var i overgangsalderen. - Kvinder efter overgangsalder får letrozol
Til kvinder efter overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med aromatasehæmmeren letrozol, som man får en gang dagligt i 5 år. Hvis man ikke kan tåle aromatasehæmmere, kan man få tamoxifen i stedet for
Man er i kategorien 'før overgangsalder', hvis man:
- Har haft menstruation inden for det seneste år
- Er under 55 år og har fået fjernet livmoderen
- Er under 55 år og får cyklisk hormonbehandling
Man er efter overgangsalderen, hvis man:
- Ikke har haft menstruation det seneste år
- Har fået fjernet æggestokkene
- Er 55 år eller ældre og har fået fjernet livmoderen eller får cyklisk hormonbehandling
Hvordan virker antihormonbehandling?
70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.
Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.
Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Hvornår begynder man på antihormonbehandlingen?
Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.
Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen ca. 3 uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.
Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab, som bruges ved HER2-positiv brystkræft.
Antihormonbehandling med tamoxifen til kvinder før overgangsalderen
Ved at undersøge prøver af kræftknuden kan man afgøre, om den er påvirkelig af østrogen, hvilket kaldes, at kræften er østrogenreceptor-positiv.
Behandling med tamoxifen hæmmer kræftcellernes vækst ved at forhindre, at østrogen binder sig til kræftcellernes receptorer.
Tamoxifen virker ved at binde sig til de samme steder (receptorer) i kræftcellerne som hormonet østrogen, uden at have østrogens virkning på cellerne. På den måde blokerer tamoxifen væksten af hormonfølsomme brystkræftknuder.
Tamoxifen anvendes sommetider ved behandling af brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, hvis der er bivirkninger ved behandling med aromatasehæmmer.
Sara på 30 år og Anne Mette på 54 har begge haft brystkræft og fortæller hinanden om deres oplevelser med kemoterapi
Bivirkninger ved tamoxifen
Bivirkninger ved behandling med tamoxifen kan være hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen.
Man kan også få menstruationslignende blødning, tørre slimhinder i skeden, uregelmæssige blødninger og eventuelt ophør af menstruationerne.
Behandling med tamoxifen øger risikoen for blodpropper i benene eller lungerne
Blodpropper ses hos nogle få, der er i behandling med tamoxifen. Der er dog enighed blandt lægerne om, at fordelene ved tamoxifen opvejer de risici, der er forbundet med behandlingen.
Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, så man kan søge læge og få hurtig behandling. Kontakt derfor straks lægen, his du er bekymret for, om du har symptomer på en blodprop ved symptomer på en blodprop.
Almindelige symptomer på en blodprop i benene er:
- Smerte, rødme og hævelse omkring det område, hvor blodproppen er
- Området omkring blodproppen kan føles varmt, når man rører ved det
Symptomer på en blodprop i lungerne:
- Nyopstået åndenød
- Smerter i brystet eller øvre ryg
- Evt. hoste blod op
Behandling af blodpropper
Behandling af blodpropper er som regel medicin, der fortynder blodet (antikoagulerende behandling). Denne type behandling forhindrer, at blodproppen bliver større, og at der opstår flere blodpropper.
Generelle råd til at modvirke blodpropper
- Gå korte ture dagligt
- Hvis man ikke kan bevæge sig meget rundt, kan man lave simple øvelser, såsom at bøje og strække tæerne en gang i timen
- Sørg for at drikke rigeligt vand
- Brug støttestrømper på flyveture
Let øget risiko for livmoderkræft ved behandling med tamoxifen
Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få livmoderkræft.
Den let øgede risiko for livmoderkræft skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften.
Tamoxifen nedsætter risiko for at få brystkræft igen, for at få hjertesygdomme og kalktab
Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme.
Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Antihormonbehandling med letrozol til kvinder efter overgangsalderen
Letrozol er en såkaldt aromatasehæmmer. Behandling med letrozol hæmmer kræftcellernes vækst ved at ophæve virkningen af enzymet aromatase, som findes i kroppen.
Aromatase medvirker til dannelsen af østrogen i kroppen. Ved at hæmme virkningen af enzymet aromatase bliver mængden af østrogen i kroppen mindre, og dermed kan de hormonfølsomme brystkræftceller ikke vokse.
Der findes flere forskellige aromatasehæmmere. Blandt disse anbefaler læger stoffet letrozol, hvor man får en tablet en gang dagligt i 5 år.
Forebyggelse af knogleskørhed
Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed.
Du får kun foretaget en DEXA-scanning rutinemæssigt, hvis du er efter overgangsalderen og ikke ønsker supplerende behandling med knoglebeskyttende medicin (zoledronsyre).
Ved øget risiko for knogleskørhed bør man tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D. Læs mere om knogleskørhed:
Særlige bivirkninger ved letrozol
De hyppigste bivirkninger ved letrozol er smerter i muskler og led, tørhed i skeden, hedeture, væskeophobning i kroppen og udtynding af håret.
Der er en øget tendens til knogleskørhed ved behandling med letrozol, og derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Alle kvinder i og efter overgangsalderen - som anbefales forebyggende behandling - anbefales knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre.
Det anbefales både for at forhindre knogleskørhed, men også fordi zoledronsyre nedsætter risikoen for, at brystkræften kommer igen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Generelle bivirkninger ved antihormonbehandling
Nogle af bivirkningerne ved behandling med letrozol er de samme som de symptomer, man kan få i forbindelse med overgangsalderen. Det skyldes medicinens anti-østrogenvirkning.
Bivirkningerne er som regel milde til moderate, og det er sjældent, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen på grund af bivirkningerne.
De hyppigste bivirkninger ved behandling med letrozol er smerter i muskler og led, hedeture og udtørring af slimhinder - særligt i underlivet.
Et migrænemiddel, antihistamin eller visse typer antidepressiv medicin kan hjælpe på hedeturene, og akupunktur kan mindske generne.
Ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter. Ved tørhed i skeden kan man i stedet for hormoner anvende en fugtende gel. Tal med din læge, hvis gelen ikke afhjælper generne. I så fald kan behandling med lokal østrogen forsøges. Få flere råd og læs mere om lokal østrogenbehandling:
Yderligere behandling hvis brystkræften også er HER2-positiv
Er brystkræften HER2-positiv får man ud over kemoterapi et års behandling med antistoffet trastuzumab. Læs mere:
Behandling af HER2-positiv brystkræft
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Medicin mod knogleskørhed nedsætter risikoen for spredning
Nye forskningsresultater har vist, at risikoen for tilbagefald bliver nedsat, hvis man, ud over den øvrige brystkræftbehandling, også får behandling med stoffet zolendrolsyre.
Zolendrolsyre er et såkaldt bisfosfonat, der bruges i behandling af knogleskørhed. Bisfosfonater beskytter knoglevævet, og hos kvinder med brystkræft kan det beskytte mod, at kræften spreder sig til knoglerne.
Behandlingen med zolendronsyre nedsætter dog kun risikoen for tilbagefald hos kvinder med lavt indhold af østrogen i kroppen.
Behandlingen anbefales derfor til kvinder, der:
- er i eller efter overgangsalderen (på operationstidspunktet), og som får anden forebyggende behandling
- eller før overgangsalderen til kvinder, der har fået fjernet æggestokkene/får medicin, som sætter æggestokkene ud af funktion
Behandling med zolendrolsyre
Det er vigtigt, at du i dagene før og efter behandlingen drikker 2-2½ liter væske dagligt for at beskytte nyrerne. Nogle dage før din planlagte behandling får du taget en blodprøve, der kontrollerer din nyrefunktion og kalkindholdet i blodet.
Man får zoledronsyre i et drop i løbet af 15 minutter, og får behandlingen i alt 8 gange med 6 måneders interval.
Bivirkninger ved zolendrolsyre er ofte få og milde
Bivirkningerne er almindeligvis få, milde og kortvarige, men kan for nogle få være af længere varighed (3-7 dage). Enkelte kan efter den første behandling få bivirkninger, hvor det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin nogle dage. Risikoen for at få disse bivirkninger mindskes ved gentagne behandlinger.
De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer, som kan behandles med paracetamol (smertestillende) i nogle dage.
I sjældne tilfælde kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan medføre forvirring, tørst, kvalme og opkastning. Hvis du oplever dette, skal du straks kontakte onkologisk afdeling på sygehuset.
Kæben kan i sjældne tilfælde tage skade af behandling med bisfosfonater
I sjældne tilfælde (hos mindre end 1 pct.) kan der opstå nedbrydning (osteonekrose) af kæben.
For at minimere risikoen for at kæben bliver beskadiget, skal tænderne være i orden, før man starter behandlingen med bisfosfonater eller denosumab.
Hvis du har dårlige tænder, bør du derfor blive behandlet hos din tandlæge, inden du starter behandlingen med knoglestyrkende medicin.
For at forebygge dette problem er det vigtigt, at man er omhyggelig med sin mund- og tandhygiejne, og man bør gå til regelmæssige eftersyn hos sin tandlæge.
Fortæl altid din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Få tjekket dine tænder inden behandling med bisfosfonater (knoglestyrkende medicin)
Problemet med osteonekrose ses også efter kirurgiske indgreb på tænder og kæber, så derfor skal tænderne være i orden, før man starter behandling med bisfosfonat.
Vis tandlægen din patientinformation fra onkologisk afdeling. Hvis din tandlæge siger god for din tandstatus, kan du starte behandlingen. Læs mere om osteonekrose som bivirkning ved behandling med bisfosfonat på Tandlægeforeningens hjemmeside:
Fysisk træning under kræftbehandling
Kræft kan medføre tab af muskelmasse, træthed og nedsat fysisk formåen. Men der er stigende opmærksomhed på fysisk aktivitet som middel til at forbedre funktion og livskvalitet for patienter med kræft.
En undersøgelse tyder på, at fysisk aktivitet, efter man har fået diagnosen hormonfølsom brystkræft, også kan forbedre overlevelsen. 70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv).
Få gode råd om, hvordan du kan få mere motion ind i hverdagen:
Måske bliver du spurgt, om du vil deltage i et forsøg
Forskning i bl.a. behandling og bivirkninger, er den måde lægerne på de onkologiske afdelinger skaffer sig viden, der kan forbedre behandlingen.
Når du møder til den medicinske behandling, kan du blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt.
Projekterne kan være af meget forskellig karakter; nogle handler om f.eks. fysisk træning, andre om måder at registrere bivirkninger på eller forskellige måder at give strålebehandling på.
Al projektdeltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig ud af et projekt – uden at din igangværende behandling påvirkes.
Læs alt om behandling af brystkræft:
Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.