Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Medicinsk efterbehandling skal nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage. Langt størstedelen af kvinder med brystkræft bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af ens alder, og hvilken type brystkræft man har.
Medicinsk behandling bliver anbefalet, hvis man opfylder en af følgende kriterier:
Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet.
På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald.
Efterbehandling med kemoterapi eller antihormon mindsker også risikoen for kræft i det modsatte bryst.
Et fåtal af kvinder med brystkræft bliver ikke tilbudt medicinsk efterbehandling, fordi de kun har en meget lille risiko for, at sygdommen kommer igen. Har man fået en brystbevarende operation, vil man blive tilbudt strålebehandling.
Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej:
Kemoterapi bruges som efterbehandling af både hormonfølsom og ikke hormonfølsom brystkræft.
Kemoterapi kan indgå i efterbehandlingen, uanset om man er før eller efter overgangsalderen.
Kemoterapi er en medicinsk behandling, der består af forskellige celledræbende stoffer (cytostatika).
Stofferne virker på forskellig måde og uafhængig af hinanden. For at øge virkningen af kemoterapien får man derfor ofte en kombination af forskellige stoffer samtidig.
Gentesten PAM50 (Prosigna®) kan identificere forskellige undertyper af brystkræft, bl.a. undertypen Luminal A.
Kvinder med Luminal A brystkræft har meget lav risiko for, at sygdommen vender tilbage, og kan i nogle tilfælde undgå efterbehandling med kemoterapi. Ca. 200 kvinder om året vil have gavn af denne test.
Man får undersøgt kræftvævet med PAM50 efter operationen, hvis ALLE følgende kriterier er opfyldt:
Testen udføres i hele Danmark.
Man får kemoterapi i en blodåre gennem et drop i løbet af en halv til en hel time. Blodet bringer derefter medicinen rundt i hele kroppen.
Man får kemoterapi på hospitalet over 12-24 uger afhængigt af kræftens type og udbredelse. For eksempel anbefaler lægerne 12 ugers kemoterapi med trastuzumab til kvinder med en lille HER2positiv kræftknude, der ikke har spredt sig til armhulen. Hvis det under operationen alligevel viser sig, at der er spredning til flere lymfeknuder, anbefalerne lægerne ca. 24 ugers behandling med kemoterapi.
Det er som regel ikke nødvendigt at blive indlagt under behandlingen. Behandlingen med kemoterapien skal helst starte, så snart operationssåret er helet.
Standardbehandlingen varierer og er bl.a. afhængig af, hvilken type brystkræft man har, og om den gives før eller efter operationen.
Her kan du læse om de mest almindelige kemoterapistoffer, der bruges til efterbehandling af brystkræft.
Forskellige typer kemoterapi har hver især deres karakteristiske bivirkninger. Det er ikke alle patienter, der får samtlige bivirkninger, ligesom graden af bivirkninger varierer fra person til person.
Celler, som deler sig, er følsomme for kemoterapi. Det er derfor kemoterapien virker mod kræftceller.
Men også kroppens raske celler hæmmes i nogle tilfælde. Det drejer sig især om celler i hårsække, i tarm og slimhinder samt de celler i knoglemarven, som danner blodlegemer.
Efter behandlingen kan der i de første døgn komme bivirkninger i form af almen utilpashed, kvalme, opkastning, diarré og hos enkelte irritation af slimhinder i øjne og mund.
Hos nogle kan der også være en let øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingerne.
De fleste af disse bivirkninger kan lettes med medicin. Du vil få udleveret forebyggende kvalmestillende medicin.
Hvis du efter behandlingerne døjer med bivirkninger eller feber, skal du kontakte personalet på den afdeling, hvor du får behandlingen.
Hos kvinder før overgangsalderen kan behandlingens indvirkning på hormonbalancen betyde, at menstruationerne bliver uregelmæssige, eller at de ophører.
Hvis menstruationerne ophører under behandlingen, vil de i nogle tilfælde, specielt hos yngre kvinder, komme igen et stykke tid efter, behandlingen er afsluttet.
Hvis de ophører helt, betyder det, at overgangsalderen indtræder. Hvis man i forvejen er tæt på overgangsalderen, vil menstruationerne oftest udeblive for altid, når behandlingen er slut.
Hos nogle kan der opstå forskellige, som regel forbigående, symptomer på grund af den ændrede hormonbalance. Det kan f.eks. være hedeture, humørsvingninger og ledsmerter. Læs mere:
Næsten alle taber håret, når de får kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er slut.
Mange foretrækker at gå med paryk i en periode. Parykken er gratis (betales af kommunen) og udleveres via hospitalet. Spørg personalet på afdelingen, hvordan du får en paryk. Læs mere:
Hos enkelte patienter, der er behandlet med meget store mængder af epirubicin, kan der opstå en svækkelse af hjertemusklen.
Den mængde epirubicin, der bliver givet ved efterbehandlingen af brystkræft, er imidlertid langt mindre, og risikoen for svækkelse af hjertet er derfor meget ringe.
Under behandlingen med paclitaxel kommer der ofte nedsat og/eller ændret følesans i hænder og fødder.
Denne ændring kan komme og gå under behandlingen, men det er vigtigt at nævne det over for din læge, hvis den er generende og/eller vedvarende.
De fleste bivirkninger aftager gradvist og forsvinder, når behandlingen er afsluttet.
Enkelte kan dog, selv efter lang tid, have gener efter behandlingen f.eks. træthed og føleforstyrrelser. Se, hvad du kan gøre for at mindske gener som træthed, kvalme, diarré, vægtøgning, føleforstyrrelser m.v.:
Kvinder før overgangsalderen, som har østrogenreceptor-positiv brystkræft, kan få nedsat risikoen for tilbagefald ved at få undertrykt eller fjernet æggestokkenes produktion af østrogen. Dette kan gøres på flere måder.
Kemoterapi, tamoxifen og fjernelse af æggestokkene (operation eller strålebehandling) kan hver for sig nedsætte risikoen for tilbagefald hos kvinder før overgangsalderen.
Men nyere forskning viser, at moderne kemoterapi - med en kombination af flere typer stoffer - er en betydelig mere effektiv behandling end at fjerne æggestokkenes funktion ved hjælp af operation eller strålebehandling.
Lægerne i Danmark og i udlandet anbefaler derfor ikke længere at fjerne æggestokkene som alternativ til kemoterapi.
Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.
I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen.
70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.
Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.
Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.
Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen ca. 3 uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.
Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab, som bruges ved HER2-positiv brystkræft.
Ved at undersøge prøver af kræftknuden kan man afgøre, om den er påvirkelig af østrogen, hvilket kaldes, at kræften er østrogenreceptor-positiv.
Behandling med tamoxifen hæmmer kræftcellernes vækst ved at forhindre, at østrogen binder sig til kræftcellernes receptorer.
Tamoxifen virker ved at binde sig til de samme steder (receptorer) i kræftcellerne som hormonet østrogen, uden at have østrogens virkning på cellerne. På den måde blokerer tamoxifen væksten af hormonfølsomme brystkræftknuder.
Tamoxifen anvendes sommetider ved behandling af brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, hvis der er bivirkninger ved behandling med aromatasehæmmer.
Bivirkninger ved behandling med tamoxifen kan være hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen.
Man kan også få menstruationslignende blødning, tørre slimhinder i skeden, uregelmæssige blødninger og eventuelt ophør af menstruationerne.
Blodpropper ses hos nogle få, der er i behandling med tamoxifen. Der er dog enighed blandt lægerne om, at fordelene ved tamoxifen opvejer de risici, der er forbundet med behandlingen.
Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, så man kan søge læge og få hurtig behandling. Kontakt derfor straks lægen, his du er bekymret for, om du har symptomer på en blodprop ved symptomer på en blodprop.
Behandling af blodpropper er som regel medicin, der fortynder blodet (antikoagulerende behandling). Denne type behandling forhindrer, at blodproppen bliver større, og at der opstår flere blodpropper.
Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få livmoderkræft.
Den let øgede risiko for livmoderkræft skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften.
Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme.
Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen.
Letrozol er en såkaldt aromatasehæmmer. Behandling med letrozol hæmmer kræftcellernes vækst ved at ophæve virkningen af enzymet aromatase, som findes i kroppen.
Aromatase medvirker til dannelsen af østrogen i kroppen. Ved at hæmme virkningen af enzymet aromatase bliver mængden af østrogen i kroppen mindre, og dermed kan de hormonfølsomme brystkræftceller ikke vokse.
Der findes flere forskellige aromatasehæmmere. Blandt disse anbefaler læger stoffet letrozol, hvor man får en tablet en gang dagligt i 5 år.
Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed.
Du får kun foretaget en DEXA-scanning rutinemæssigt, hvis du er efter overgangsalderen og ikke ønsker supplerende behandling med knoglebeskyttende medicin (zoledronsyre).
Ved øget risiko for knogleskørhed bør man tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D. Læs mere om knogleskørhed:
De hyppigste bivirkninger ved letrozol er smerter i muskler og led, tørhed i skeden, hedeture, væskeophobning i kroppen og udtynding af håret.
Der er en øget tendens til knogleskørhed ved behandling med letrozol, og derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Alle kvinder i og efter overgangsalderen - som anbefales forebyggende behandling - anbefales knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre.
Det anbefales både for at forhindre knogleskørhed, men også fordi zoledronsyre nedsætter risikoen for, at brystkræften kommer igen.
Nogle af bivirkningerne ved behandling med letrozol er de samme som de symptomer, man kan få i forbindelse med overgangsalderen. Det skyldes medicinens anti-østrogenvirkning.
Bivirkningerne er som regel milde til moderate, og det er sjældent, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen på grund af bivirkningerne.
De hyppigste bivirkninger ved behandling med letrozol er smerter i muskler og led, hedeture og udtørring af slimhinder - særligt i underlivet.
Et migrænemiddel, antihistamin eller visse typer antidepressiv medicin kan hjælpe på hedeturene, og akupunktur kan mindske generne.
Ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter. Ved tørhed i skeden kan man i stedet for hormoner anvende en fugtende gel. Tal med din læge, hvis gelen ikke afhjælper generne. I så fald kan behandling med lokal østrogen forsøges. Få flere råd og læs mere om lokal østrogenbehandling:
Er brystkræften HER2-positiv får man ud over kemoterapi et års behandling med antistoffet trastuzumab. Læs mere:
Behandling af HER2-positiv brystkræft
Nye forskningsresultater har vist, at risikoen for tilbagefald bliver nedsat, hvis man, ud over den øvrige brystkræftbehandling, også får behandling med stoffet zolendrolsyre.
Zolendrolsyre er et såkaldt bisfosfonat, der bruges i behandling af knogleskørhed. Bisfosfonater beskytter knoglevævet, og hos kvinder med brystkræft kan det beskytte mod, at kræften spreder sig til knoglerne.
Behandlingen med zolendronsyre nedsætter dog kun risikoen for tilbagefald hos kvinder med lavt indhold af østrogen i kroppen.
Behandlingen anbefales derfor til kvinder, der:
Det er vigtigt, at du i dagene før og efter behandlingen drikker 2-2½ liter væske dagligt for at beskytte nyrerne. Nogle dage før din planlagte behandling får du taget en blodprøve, der kontrollerer din nyrefunktion og kalkindholdet i blodet.
Man får zoledronsyre i et drop i løbet af 15 minutter, og får behandlingen i alt 8 gange med 6 måneders interval.
Bivirkningerne er almindeligvis få, milde og kortvarige, men kan for nogle få være af længere varighed (3-7 dage). Enkelte kan efter den første behandling få bivirkninger, hvor det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin nogle dage. Risikoen for at få disse bivirkninger mindskes ved gentagne behandlinger.
De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer, som kan behandles med paracetamol (smertestillende) i nogle dage.
I sjældne tilfælde kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan medføre forvirring, tørst, kvalme og opkastning. Hvis du oplever dette, skal du straks kontakte onkologisk afdeling på sygehuset.
I sjældne tilfælde (hos mindre end 1 pct.) kan der opstå nedbrydning (osteonekrose) af kæben.
For at minimere risikoen for at kæben bliver beskadiget, skal tænderne være i orden, før man starter behandlingen med bisfosfonater eller denosumab.
Hvis du har dårlige tænder, bør du derfor blive behandlet hos din tandlæge, inden du starter behandlingen med knoglestyrkende medicin.
For at forebygge dette problem er det vigtigt, at man er omhyggelig med sin mund- og tandhygiejne, og man bør gå til regelmæssige eftersyn hos sin tandlæge.
Fortæl altid din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Problemet med osteonekrose ses også efter kirurgiske indgreb på tænder og kæber, så derfor skal tænderne være i orden, før man starter behandling med bisfosfonat.
Vis tandlægen din patientinformation fra onkologisk afdeling. Hvis din tandlæge siger god for din tandstatus, kan du starte behandlingen. Læs mere om osteonekrose som bivirkning ved behandling med bisfosfonat på Tandlægeforeningens hjemmeside:
Kræft kan medføre tab af muskelmasse, træthed og nedsat fysisk formåen. Men der er stigende opmærksomhed på fysisk aktivitet som middel til at forbedre funktion og livskvalitet for patienter med kræft.
En undersøgelse tyder på, at fysisk aktivitet, efter man har fået diagnosen hormonfølsom brystkræft, også kan forbedre overlevelsen. 70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv).
Få gode råd om, hvordan du kan få mere motion ind i hverdagen:
Forskning i bl.a. behandling og bivirkninger, er den måde lægerne på de onkologiske afdelinger skaffer sig viden, der kan forbedre behandlingen.
Når du møder til den medicinske behandling, kan du blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt.
Projekterne kan være af meget forskellig karakter; nogle handler om f.eks. fysisk træning, andre om måder at registrere bivirkninger på eller forskellige måder at give strålebehandling på.
Al projektdeltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig ud af et projekt – uden at din igangværende behandling påvirkes.