Gå til sygdomsliste

Medicinsk behandling efter operationen

Medicinsk efterbehandling skal nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage. Langt størstedelen af kvinder med brystkræft bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af ens alder, og hvilken type brystkræft man har.

Disse faktorer afgør, om man skal have medicinsk behandling

Medicinsk behandling bliver anbefalet, hvis man opfylder en af følgende kriterier:

  • Er under 60 år
  • Er over 60 år og har spredning til en eller flere lymfeknuder
  • Er over 60 år og har en kræftknude, der er større end 10 mm
  • Har hormon ufølsom eller HER2-positiv brystkræft
  • Kræftcellerne er vurderet til at have høj aggressivitet score

Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.

Den medicinske efterbehandling kan bestå af en eller flere typer medicin:

  • Kemoterapi
  • Antihormonbehandling (tamoxifen eller aromatasehæmmere)
  • Biologisk behandling med antistoffet trastuzumab
  • Knoglestyrkende behandling til kvinder med lavt østrogen (zolendrolsyre)

Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet. På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald.

Efterbehandling med kemoterapi eller antihormon mindsker også risikoen for kræft i det modsatte bryst. 

For ca.10 pct. er efterbehandling ikke nødvendig

Et fåtal af kvinder med brystkræft bliver ikke tilbudt medicinsk efterbehandling, fordi de kun har en meget lille risiko for, at sygdommen kommer igen. Har man fået en brystbevarende operation, vil man blive tilbudt strålebehandling.

Se stadieinddelingen i høj- og lavrisikogruppe:

Diagnose og stadieinddeling ved brystkræft

Hvem skal have hvilken type medicinsk efterbehandling?

Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej:

  • Hormonfølsom brystkræft
    Hvis kræften er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-positiv), består efterbehandlingen af antihormonbehandling – alene eller i kombination med kemoterapi.

    Antihormonbehandlingen kombineres som regel med kemoterapi hos kvinder, som er:
    • Under 40 år
    • 40-49 år, hvis knuden er mere end 1 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
    • 50 år eller derover, men stadig før overgangsalderen, hvis knuden er mere end 2 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
    • 50 år eller derover og er efter overgangsalderen, hvis kvinden har moderat til høj risiko (vurderet på en lang række faktorer kaldet Q2 – Q4) eller der er spredning til fire eller flere lymfeknuder
  • Ikke hormonfølsom brystkræft

    Hvis kræften ikke er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-negativ), består efterbehandlingen af kemoterapi
  • HER2-positiv brystkræft
    Har man HER2-positiv brystkræft, får man et års behandling med antistoffet trastuzumab i kombination med kemoterapi

Kemoterapi efter operation

Kemoterapi bruges som efterbehandling af både hormonfølsom og ikke hormonfølsom brystkræft. Kemoterapi kan indgå i efterbehandlingen, uanset om man er før eller efter overgangsalderen.

Kemoterapi er en medicinsk behandling, der består af forskellige celledræbende stoffer (cytostatika). Stofferne virker på forskellig måde og uafhængig af hinanden. For at øge virkningen af kemoterapien får man derfor ofte en kombination af forskellige stoffer samtidig.

Gentest viser, om du har 'Luminal A brystkræft' og kan undgå kemoterapi

Gentesten PAM50 (Prosigna®) kan identificere forskellige undertyper af brystkræft, bl.a. undertypen Luminal A. Kvinder med Luminal A brystkræft har meget lav risiko for, at sygdommen vender tilbage, og kan i nogle tilfælde undgå efterbehandling med kemoterapi. Ca. 200 kvinder om året vil have gavn af denne test.

Man får undersøgt kræftvævet med PAM50 efter operationen, hvis ALLE følgende kriterier er opfyldt:

  • Man er i eller efter overgangsalderen
  • Der er spredning til maks. tre lymfeknuder
  • Kræftvævet er hormonfølsomt og HER2-negativt
  • Kræftvævet er scoret Q2 – (en klassificering baseret på bl.a. alder og tumorstørrelse)

Testen udføres i hele Danmark.

Hvordan foregår behandlingen med kemo?

Man får kemoterapi i en blodåre gennem et drop i løbet af en halv til en hel time. Blodet bringer derefter medicinen rundt i hele kroppen. Man får kemoterapi på hospitalet i alt 12 gange. Man skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Det anbefales at starte med kemoterapien, så snart operationssåret er helet. 

Som standardbehandling er de første tre behandlinger med stofferne epirubicin og cyklofosfamid, som man får hver 3. uge. De efterfølgende ni behandlinger er med stoffet paclitaxel, som man får ugentligt. De enkelte serier gives med henholdsvis 3 og 1 uges mellemrum

Her kan du læse om de mest almindelige kemoterapistoffer, der bruges til efterbehandling af brystkræft.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Cyklofosfamid

Epirubicin

Paclitaxel

Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

Bivirkninger ved kemoterapi

Forskellige typer kemoterapi har hver især deres karakteristiske bivirkninger. Det skal understreges, at det ikke er alle patienter, der får samtlige bivirkninger, ligesom graden af bivirkninger varierer fra person til person.

Hvilke bivirkninger kan optræde?

Celler, som deler sig, er følsomme for kemoterapi. Det er derfor kemoterapien virker mod kræftceller. Men også kroppens raske celler hæmmes i nogle tilfælde. Det drejer sig især om celler i hårsække, i tarm og slimhinder samt de celler i knoglemarven, som danner blodlegemer.

Efter behandlingen kan der i de første døgn komme bivirkninger i form af almen utilpashed, kvalme, opkastning, diarré og hos enkelte irritation af slimhinder i øjne og mund. Hos nogle kan der også være en let øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingerne.

De fleste af disse bivirkninger kan lettes med medicin. Du vil få udleveret forebyggende kvalmestillende medicin. Hvis du efter behandlingerne får udtalte bivirkninger eller feber skal du kontakte personalet på den afdeling, hvor du får behandlingen.

Kemoterapi kan standse menstruationerne

Hos kvinder før overgangsalderen kan behandlingens indvirkning på hormonbalancen betyde, at menstruationerne bliver uregelmæssige, eller at de ophører. Hvis menstruationerne ophører under behandlingen, vil de i nogle tilfælde, specielt hos yngre kvinder, komme igen et stykke tid efter at behandlingen er afsluttet.

Hvis de ophører helt, betyder det, at overgangsalderen indtræder. Hvis man i forvejen er tæt på overgangsalderen, vil menstruationerne oftest udeblive for altid, når behandlingen er slut.

Hos nogle kan der opstå forskellige, som regel forbigående, symptomer på grund af den ændrede hormonbalance. Hyppigst ses hedeture, humørsvingninger og ledsmerter. Læs mere:

Tidlig overgangsalder

Hårtab og ret til paryk

Næsten alle taber håret, når de får kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er slut. Mange foretrækker at gå med paryk i en periode. Parykken er gratis (betales af kommunen) og udleveres via hospitalet. Spørg personalet på afdelingen, hvordan du får en paryk. Læs mere:

Hårtab

Meget lille risiko for svækkelse af hjertet

Hos enkelte patienter, der er behandlet med meget store mængder af epirubicin, kan der opstå en svækkelse af hjerte-musklen. Den mængde epirubicin, der bliver givet ved efterbehandlingen af brystkræft, er imidlertid langt mindre, og risikoen for svækkelse af hjertet er derfor meget ringe.

Under behandlingen med paclitaxel kommer der ofte nedsat og/eller ændret følesans i hænder og fødder. Denne ændring kan komme og gå under behandlingen, men det er vigtigt at nævne det over for din læge, hvis den er generende og/eller vedvarende.

Få gode råd til at håndtere senfølger og bivirkninger

De fleste bivirkninger aftager gradvist og forsvinder, når behandlingen er afsluttet. Enkelte kan dog, selv efter lang tid, have gener efter behandlingen f.eks. træthed og føleforstyrrelser. Se, hvad du kan gøre for at mindske gener som træthed, kvalme, diarré, vægtøgning, føleforstyrrelser m.v.:

Bivirkninger og senfølger

Kan man få fjernet æggestokkene i stedet for kemoterapi?

Kvinder før overgangsalderen, som har østrogenreceptor-positiv brystkræft, kan få nedsat risikoen for tilbagefald ved at få undertrykt eller fjernet æggestokkenes produktion af østrogen. Dette kan gøres på flere måder.

Kemoterapi, tamoxifen og fjernelse af æggestokkene (operation eller strålebehandling) kan hver for sig nedsætte risikoen for tilbagefald hos kvinder før overgangsalderen.

Men nyere forskning viser, at moderne kemoterapi – med en kombination af flere typer stoffer – er en betydelig mere effektiv behandling end fjernelse af æggestokkenes funktion ved hjælp af operation eller strålebehandling.

Fjernelse af æggestokkene anbefales derfor ikke længere som muligt alternativ til kemoterapi, hverken i Danmark eller i udlandet.

Hvad består antihormonbehandlingen af?

Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.

I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen. 

Typen af antihormonbehandling afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen:

  • Kvinder før overgangsalder får tamoxifen
    Til kvinder før overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med stoffet tamoxifen, som man får en gang dagligt i 10 år
  • Kvinder efter overgangsalder får letrozol
    Til kvinder efter overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med aromatasehæmmeren letrozol, som man får en gang dagligt i 5 år. Hvis man ikke kan tåle aromatasehæmmere, kan man få tamoxifen i stedet for
Man er i kategorien 'før overgangsalder', hvis man:
  • Har haft menstruation inden for det seneste år
  • Er under 55 år og har fået fjernet livmoderen
  • Er under 55 år og får cyklisk hormonbehandling

Man er efter overgangsalderen, hvis man:

  • Ikke har haft menstruation det seneste år
  • Har fået fjernet æggestokkene
  • Er 55 år eller ældre og har fået fjernet livmoderen eller får cyklisk hormonbehandling

Hvordan virker antihormonbehandling?

70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.

Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.

Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.

Hvornår begynder man på antihormonbehandlingen?

Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.

Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen ca. 3 uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.

Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab, som bruges ved HER2-positiv brystkræft.

Antihormonbehandling med tamoxifen til kvinder før overgangsalderen

Ved at undersøge prøver af kræftknuden kan man afgøre, om den er påvirkelig af østrogen, hvilket kaldes, at kræften er østrogenreceptor-positiv.

Behandling med tamoxifen hæmmer kræftcellernes vækst ved at forhindre, at østrogen binder sig til kræftcellernes receptorer.

Tamoxifen virker ved at binde sig til de samme steder (receptorer) i kræftcellerne som hormonet østrogen, uden at have østrogens virkning på cellerne. På den måde blokerer tamoxifen væksten af hormonfølsomme brystkræftknuder.

Tamoxifen anvendes sommetider ved behandling af brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, hvis der er bivirkninger ved behandling med aromatasehæmmer.

Bivirkninger ved tamoxifen

Bivirkninger ved behandling med tamoxifen kan være hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen.

Man kan også få menstruationslignende blødning, tørre slimhinder i skeden, uregelmæssige blødninger og eventuelt ophør af menstruationerne.

Behandling med tamoxifen øger risikoen for blodpropper i benene eller lungerne

Blodpropper ses hos 1-10 pct. i tamoxifenbehandling. Der er dog enighed blandt lægerne om, at fordelene ved tamoxifen opvejer de risici, der er forbundet behandlingen, og at man bør fortsætte med at tage tamoxifen, hvis man er sat i behandling.

Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, så man kan søge læge og få hurtig behandling. Kontakt straks læge ved symptomer på en blodprop.

Almindelige symptomer på en blodprop i benene er:

  • Smerte, rødme og hævelse omkring det område, hvor blodproppen er
  • Området omkring blodproppen kan føles varmt, når man rører ved det

Symptomer på en blodprop i lungerne:

  • Nyopstået åndenød
  • Smerter i brystet eller øvre ryg
  • Evt. hoste blod op

Behandling af blodpropper

Behandling af blodpropper er som regel medicin, der fortynder blodet (antikoagulerende behandling). Denne type behandling forhindrer, at blodproppen bliver større, og at der opstår flere blodpropper.

Generelle gode råd til at modvirke blodpropper

  • Gå korte ture dagligt
  • Hvis man ikke kan bevæge sig meget rundt, kan man lave simple benøvelser, såsom at bøje og strække tæerne en gang i timen
  • Søg for at drikke rigeligt vand

Lille øget risiko for livmoderkræft ved behandling med tamoxifen

Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få livmoderkræft. 

Den let øgede risiko for livmoderkræft skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften.

Tamoxifen nedsætter risiko for at få brystkræft igen, hjertesygdomme og kalktab

Tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme.

Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Tamoxifen

Antihormonbehandling med letrozol til kvinder efter overgangsalderen

Letrozol er en såkaldt aromatasehæmmer. Behandling med letrozol hæmmer kræftcellernes vækst ved at ophæve virkningen af enzymet aromatase, som findes i kroppen.

Aromatase medvirker til dannelsen af østrogen i kroppen. Ved at hæmme virkningen af enzymet aromatase bliver mængden af østrogen i kroppen mindre, og dermed kan de hormonfølsomme brystkræftceller ikke vokse.

Der findes flere forskellige aromatasehæmmere. Blandt disse anbefaler læger stoffet letrozol, hvor man får en tablet en gang dagligt i 5 år.

Forebyggelse af knogleskørhed

Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed.

Du får kun foretaget en DEXA-scanning rutinemæssigt, hvis du er efter overgangsalderen – og ikke ønsker supplerende behandling med knoglebeskyttende medicin (zoledronsyre).

Ved øget risiko for knogleskørhed bør man tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D. Læs mere om knogleskørhed:

DEXA-scanning

Særlige bivirkninger ved letrozol

De hyppigste bivirkninger ved aromatasehæmmeren letrozol er hedeture, smerter i muskler og led, tørhed i skeden, væskeophobning i kroppen og udtynding af håret.

Der er en øget tendens til knogleskørhed ved behandling med letrozol, og derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Alle kvinder i og efter overgangsalderen - som anbefales forebyggende behandling - anbefales knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre for at forhindre knogleskørhed.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Letrozol

Generelle bivirkninger ved antihormonbehandling

Nogle af bivirkningerne ved behandling med letrozol er de samme som de symptomer, man kan få i forbindelse med overgangsalderen. Det skyldes medicinens anti-østrogenvirkning.

Bivirkningerne er som regel milde til moderate, og det er sjældent, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen på grund af bivirkningerne.

De hyppigste bivirkninger ved behandling med letrozol er hedeture, smerter i muskler og led samt udtørring af slimhinder - særligt i underlivet. Visse typer antidepressiv medicin kan hjælpe på hedeturene, og kan i visse tilfælde afhjælpes med et migrænemiddel eller antihistamin.

Ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter. Ved tørhed i skeden kan man i stedet for hormoner anvende en fugtende gel. Tal med din læge, hvis gelen ikke afhjælper generne. I så fald kan behandling med lokal østrogen forsøges. Få flere råd og læs mere om lokal østrogenbehandling:

At leve med brystkræft

Yderligere behandling hvis brystkræften også er HER2-positiv

Er brystkræften HER2-positiv får man ud over kemoterapi desuden 1 års behandling med antistoffet trastuzumab. Læs mere:

Behandling af HER2-positiv brystkræft

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Trastuzumab (Herceptin®)

Medicin mod knogleskørhed nedsætter risikoen for spredning

Nye forskningsresultater har vist, at risikoen for tilbagefald nedsættes, hvis man, ud over den øvrige brystkræftbehandling, også får behandling med stoffet zolendrolsyre.

Zolendrolsyre er et såkaldt bisfosfonat, der bruges i behandling af knogleskørhed. Bisfosfonater beskytter knoglevævet, og hos kvinder med brystkræft kan det beskytte mod, at kræften spreder sig til knoglerne.

Behandlingen med zolendronsyre nedsætter dog kun risikoen for tilbagefald hos kvinder med lavt indhold af østrogen i kroppen.

Behandlingen anbefales derfor til kvinder, der:

  • er i eller efter overgangsalderen (på operationstidspunktet), og som får anden forebyggende behandling, eller
  • før overgangsalderen til kvinder, der har fået fjernet æggestokkene/får medicin, som sætter æggestokkene ud af funktion

Behandling med zolendrolsyre

Det er vigtigt, at du i dagene før og efter behandlingen drikker 2-2½ liter væske dagligt for at beskytte nyrerne. Nogle dage før din planlagte behandling får du taget en blodprøve, der kontrollerer din nyrefunktion og kalkindholdet i blodet.

Man får zoledronsyre i et drop i løbet af 15 minutter, og får behandlingen i alt 8 gange med 6 måneders interval.

Bivirkninger ved zolendrolsyre er ofte få og milde

Bivirkningerne er almindeligvis få, milde og kortvarige, men kan for nogle få være af længere varighed (3-7 dage). Risikoen for at få disse bivirkninger mindskes ved gentagne behandlinger.

De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer. Behandling med tablet paracetamol i nogle dage kan hjælpe. I sjældne tilfælde kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan medføre forvirring, tørst, kvalme og opkastning. Hvis du oplever dette, skal du straks rette henvendelse til onkologisk afdeling.

Kæben kan i sjældne tilfælde tage skade

I sjældne tilfælde (hos mindre end 1 pct.) kan der opstå nedbrydning (osteonekrose) af kæben. For at forebygge dette problem er det vigtigt, at man er omhyggelig med sin mund- og tandhygiejne, og man bør gå til regelmæssige eftersyn hos sin tandlæge.

Fortæl altid din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Zoledronsyre

Få tjekket dine tænder inden behandling med bisfosfonater

Problemet med osteonekrose ses også efter kirurgiske indgreb på tænder og kæber, så derfor skal tænderne være i orden, før man starter behandling med bisfosfonat.

Vis tandlægen din patientinformation fra onkologiske afdeling. Hvis din tandlæge siger god for din tandstatus, kan du starte behandlingen. Læs mere om osteonekrose som bivirkning ved behandling med bisfosfonat på Tandlægeforeningens hjemmeside:

Osteonekrose af kæben

Fysisk træning under kræftbehandling

Kræft kan medføre tab af muskelmasse, træthed og nedsat fysisk formåen. Men der er stigende opmærksomhed på fysisk aktivitet som middel til at forbedre funktion og livskvalitet for patienter med kræft.

En nyere undersøgelse tyder på, at fysisk aktivitet, efter  man har fået diagnosen  hormonfølsom brystkræft, også kan forbedre overlevelsen. 70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv).

Få gode råd om, hvordan du kan få mere motion ind i hverdagen:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Måske bliver du spurgt, om du vil deltage i et forsøg

Forskning i bl.a. behandling og bivirkninger, er den måde lægerne på de onkologiske afdelinger skaffer sig viden, der kan forbedre behandlingen.

Når du møder til den medicinske behandling, kan du blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt. Projekterne kan være af meget forskellig karakter; nogle handler om f.eks. fysisk træning, andre om måder at registrere bivirkninger på eller forskellige måder at give strålebehandling på.

Al projektdeltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig ud af et projekt – uden at din igangværende behandling påvirkes.


Læs alt om behandling af brystkræft:

Behandling af brystkræft (forsiden)

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende