Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Man bør altid være opmærksom på sin krop og gå til læge, hvis man opdager forandringer. Den bedste metode til at opdage brystkræft er mammografiscreening. Der er ikke videnskabeligt bevis for, at systematisk regelmæssig selvundersøgelse af brystet forbedrer overlevelsen af brystkræft.
Hvert år får cirka 5.000 kvinder konstateret brystkræft. Hvis brystkræft bliver opdaget tidligt, er der gode muligheder for helbredelse.
Mammografiscreening er den absolut bedste metode til at finde brystkræft på et tidligt stadie, dvs. før forandringerne kan mærkes med fingrene. Derfor er det vigtigt at deltage i screening for brystkræft.
Alle kvinder i alderen 50-69 år inviteres til screening for brystkræft hvert andet år.
Rynkedannelse kan være et symptom på brystkræft
Generelt bør du være opmærksom på din krop og vide, hvordan dine bryster føles.
Alle bryster er forskellige. Hvad der er normalt for en kvinde, behøver ikke at være det for en anden.
Brystet vil også se forskelligt ud og føles forskelligt afhængig af alder og eventuelt tidspunkt i menstruationscyklus.
Det er vigtigt at lære sine bryster at kende. Du bør være opmærksom på, om brysterne føles, som det plejer, og gå til læge, hvis du opdager uforklarlige forandringer.
Brystkræft er meget sjælden hos kvinder under 30 år, og langt de fleste forandringer i et yngre bryst er godartede. Du skal dog ikke tøve med at gå til læge, hvis du finder forandringer.
Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld din læge undersøge det.
En svag indtrækning i huden kan være et symptom på brystkræft.
Hvis du efter overgangsalderen opdager en knude i brystet, bør du altid gå til din egen læge og få brystet undersøgt.
Tidligere blev kvinder anbefalet regelmæssigt at undersøge deres bryster.
Forskning har ikke kunnet vise, at systematisk regelmæssig selvundersøgelse hverken forbedrer overlevelsen, eller at selvundersøgelse er bedre end generel opmærksomhed på kroppen.
I en stor undersøgelse fulgte forskerne en stor gruppe kvinder i 10 år. Kvinderne blev opdelt i to grupper: En der foretog systematisk regelmæssig selvundersøgelse, og en der ikke foretog systematisk regelmæssig selvundersøgelse.
Efter 10 år var der ingen forskel mellem de to grupper i forhold til, hvor mange kræftknuder der blev fundet, og hvor store de var.
Der var heller ikke en bedre overlevelse i den gruppe, der foretog systematisk regelmæssig selvundersøgelse af brystet.
At undersøge sine egne bryster er ikke nemt, og kvaliteten af undersøgelsen varierer meget fra kvinde til kvinde.
Mange kvinder finder knuder, der ikke er kræft. Det kan medføre unødig bekymring.
Det er dog fornuftigt at være opmærksom på sine bryster og gå til lægen, hvis man opdager nogle af de symptomer, der er nævnt ovenfor.
Sidst ændret:26.10.2021
Professor Niels Kroman, Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17