Mere om COSMOS

Mobiltelefoner og anden ny teknologi er en uundværlig del af de flestes hverdag, dog ofte ledsaget af en bekymring for eventuelle negative helbredseffekter af elektromagnetisk stråling. COSMOS-undersøgelsen skal give os svar på, om der en sammenhæng med sygdomme som kræft, Parkinson, demens, hovedpine og søvnforstyrrelser.

Ikke-ioniserende stråling

Elektromagnetiske felter er overalt omkring os. Jordens magnetfelt, solens lys og radioaktivitet er alle eksempler på naturligt forekommende stråling. Det der adskiller dem er deres bølgelængde, som er tæt knyttet til den energi, de afsætter når de møder et legeme. Hvis bølgelængden er kortere end synligt lys, afsættes tilstrækkelig energi til at omdanne molekyler til ioner. Stråling med længere bølgelængder har ikke den egenskab og betegnes derfor som ikke-ioniserende. Ikke-ioniserende stråling kan opdeles i: lavfrekvente bølger, radiobølger og optiske bølger. Den energi som radiobølger afsætter i et legeme bliver til varme, sådan som det kendes fra mikrobølgeovne.

Radiobølger er overalt

Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling, som oftest i form af radiobølger er det medie, man benytter når man overfører information trådløst. Signalet til radio og tv overføres ved hjælp af radiobølger. Mobiltelefoner, trådløse telefoner, trådløst internet og andre teknologier er ofte tildelt frekvenser i den del af det radiofrekvente, der kaldes mikrobølger. Stråling i dette frekvensområde medfører en opvarmning af væv, sådan som det kendes fra mikrobølgeovne. Når mikrobølger benyttes til kommunikation er der fastsat grænseværdier, der skal sikre, at man ikke udsættes for skader.

Vores viden er ufuldstændig

De eksisterende grænseværdier for stråling fra trådløst kommunikationsudstyr beskytter imod opvarmning af væv, som er den eneste kendte fare ved mikrobølger, men de kan jo i sagens natur ikke tage højde for eventuelle uidentificerede risici.

Mobiltelefoner er en af de bedst undersøgte strålingskilder, og når den eksisterende forskning afvejes, konkluderer både verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og Sundhedsstyrelsen, at der ikke er nogen påviselig risiko ved at tale i mobil, men at der er nogle udestående spørgsmål som bør undersøges, ikke mindst fordi brugen af mobiltelefoner er så udbredt:

  • Er der en forøget risiko for sjældne hjernesvulster?
  • Er der en forøget risiko for andre lidelser såsom demens, tinnitus eller søvnforstyrrelser?
  • Er der særlige risici ved langtidsbrug?
  • Er der en forøget risiko hos særlige brugergrupper?

COSMOS en uvurderlig vidensbank

For at besvare de ovenstående spørgsmål har vi hos Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med andre lande planlagt en stor befolkningsundersøgelse, hvor mindst 250.000 europæere skal følges i de næste mange år. Med 4-5 års mellemrum vil deltagerne besvare et spørgeskema om forskellige emner, og desuden vil vi indhente data fra de offentlige sundhedsregistre og fra en række mobiltelefonselskaber, således at vi får tilstrækkelig information til at besvare nogle af de udestående spørgsmål om mobiltelefoner og helbred. Den database, som vi etablerer i COSMOS vil også være et uvurderligt udgangspunkt, når helbredseffekterne af kommende teknologier skal vurderes.

Undersøgelsens finansiering

Den danske del af COSMOS er finansieret ved en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens strategiske forskningsprogram om ikke-ioniserende stråling.

Data om mobiltelefonbrug

Fire danske mobiltelefonselskaber har indvilliget i at levere data om forbrugsmønsteret for de af deres kunder, der deltager i COSMOS-undersøgelsen. De leverede data viser ikke hvornår eller med hvem man har talt, men giver et indblik i hvor ofte og hvor længe man bruger sin telefon. Vi har også udførlige spørgsmål om brugen af mobiltelefoner i spørgeskemaet, men hverken spørgeskema eller abonnementsdata er ideelle i sig selv. Svagheden ved data fra selskaberne er, at de ikke kan afsløre hvem der har talt i en given telefon. Så hvis man har lånt sin telefon ud eller lånt en telefon af en anden, så er det information man kun kan få fra et spørgeskema. På den anden side er der ikke mange af os, der kan huske hvor mange gange vi har ringet op uden at få forbindelse i den seneste måned, eller har et retvisende billede af hvor lange vores korte samtaler er. Ved at kombinere de to datakilder får vi eksponeringsdata af en kvalitet, som ikke tidligere er set i et studie af denne art.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter, men vil også kunne følges i dagspressen og her på siden. Hverken mobilselskaberne eller Forskningsstyrelsen vil se konklusionerne før end artiklerne er antaget til publikation og vi derfor ikke længere kan ændre på noget.

Læs mere