Rygning øger risikoen for at udvikle de sygdomme, som flest mennesker dør af i Danmark. Der er stor social ulighed i rygning. Andelen af rygere er større hos personer med kortere uddannelser, personer på førtidspension og hos fraskilte. Vi vil etablere flere røgfri miljøer og halvere den sociale ulighed i rygningen i 2025 i forhold til 2019.

Cirka 3.000 danskere dør hvert år som følge af deres alkoholforbrug. Gennem oplysning og kommunikation vil vi ændre rammer og normer for alkoholforbrug, og indsamle viden til dokumentation. Vores mål er, at flere indtager mindre alkohol, mindske presset for at drikke alkohol, og at øge kendskab til sammenhæng mellem alkohol og kræft.

En ud af seks danskere får kræft i huden, før de fylder 75 år. UV-stråling fra solarier eller fra solen kan resultere i skoldning, som er en risikofaktor for hudkræft. Gennem en bred oplysningsindsats vil vi informere danskere om, hvordan de kan omgås solen på en fornuftig måde. Derudover vil vi lave målrettede, forebyggende indsatser henvendt til tidligere hudkræftpatienter, som har markant forhøjet risiko for at udvikle en ny hudkræft.

Tobak er den enkeltfaktor, som er årsag til mest sygdom og flest årlige dødsfald i Danmark. Vi vil etablere flere røgfri miljøer, gøre det unormalt at ryge og forhindre, at børn og unge eksperimenterer med rygning. Vores mål er, at i 2030 vil max 5% af voksne og ingen børn og unge ryge. Færre, som ryger, vil betyde færre, som får kræft.

Målet med dette forsøg er at få mere viden om, hvorfor nogle vælger ikke at blive vaccineret med HPV-vaccinen, hvor effektiv vaccinen er, og hvilke potentielle bivirkninger og gener vaccinen har.

I undersøgelsen ser vi på, hvordan en dansk supermarkedskæde i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har arbejdet med at reducere salget af kalorieholdige fødevarer til gavn for sundheden.

Mad- og drikkevarer har haft vokseværk de sidste årtier, og de store portioner får os til at spise og drikke mere, end vi har behov for. Overvægt kommer snigende gennem en årrække, og det øger risikoen for kræft, men det ved de fleste ikke. Vi vil øge danskernes viden om årsagerne til overvægt og arbejde for et bedre udbud af fødevarer i mindre portioner og pakker, så det bliver lettere at holde en sund vægt.

Hvert år rammes ca. 2.000 danskere af blærekræft. Vi vil undersøge om brug af aspirin og NSAID (gigtmedicin) kan nedsætte risikoen for at få blærekræft. Forskning viser nemlig, at disse almindelige lægemidler kan nedsætte risikoen for at udvikle andre former for kræft.

Luftforurening kan være årsag til lungekræft, men det er endnu uvist, om det også kan være skyld i andre kræftsygdomme. Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem luftforurening og de hyppigste kræftformer, og om det fremover er nødvendigt at stille strengere krav til luftkvaliteten.

Den stigende sociale ulighed i sundhed spænder ben for mange mennesker, som ikke har gavn af de store fremskridt på for eksempel forebyggelses- og behandlingsområdet, som vi oplever i disse år. Vi vil danne en bred alliance af partnere fra forskellige felter og brancher, der i fællesskab skal bidrage til at mindske den sociale ulighed, så hele befolkningens sundhed løftes.

Rygning er årsag til mange kræfttilfælde – det vil vi lave om på. Vi vil arbejde for et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og mindre end fem procent af de voksne ryger. Vi vil gøre Danmark røgfrit i år 2030, fordi det vil redde mange menneskeliv.

Vi vil forebygge alkoholrelateret kræft ved at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Det gør vi bl.a. gennem vores mediekampagne ’Fuld af Liv’.

Vi ved, at infektion med HPV er en årsag til kræft i livmoderhalsen. Vi vil undersøge, hvordan HPV påvirker risikoen for kræft og alvorlige forstadier til kræft i skamlæber, skede og endetarmsåbning, og om disse kræftformer kan forebygges med HPV-vaccination.

Vi skal udvikle og udføre en indsats på danske gymnasier, som skal føre til, at 30 pct. færre unge drikker for meget alkohol.

WHO har vurderet, at HPV-vaccinen er sikker, men stadig flere piger og kvinder rapporterer om bivirkninger ved vaccinen. Vi vil finde ud af, hvorfor nogle oplever bivirkninger og bliver syge, efter de er blevet HPV-vaccineret.

Vi skal sikre en høj deltagelse til HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Målet er, at mindst 80 pct. af alle piger og drenge, som tilbydes HPV-vaccination, bliver færdigvaccineret, så vi på sigt kan udrydde HPV-relateret kræft.

Mere end halvdelen af danskerne er overvægtige uden at vide, at overvægt har stor betydning for, om man senere får kræft. Projektet skal knække overvægtskurven ved at øge danskernes viden om denne sammenhæng og give dem konkrete råd til, hvordan de lykkes med at holde vægten.

Vi vil undersøge risikoen for at få alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Det gør vi ved at sammenligne de resultater, som vaccinerede og ikke-vaccinerede unge i Norden opnår på deres uddannelse.

Det arvelige Lynch syndrom forhøjer risikoen for at udvikle især tarmkræft. Forskning viser, at en sund livsstil kan nedbringe risikoen. Vi vil indsamle viden om sundhedsadfærd blandt familier med Lynch syndrom og dermed sikre en bedre forebyggelse.

Dette projekt skal evaluere effekten af en rygeforebyggende indsats blandt skoleelever i 7.-9. klasse. Især er der fokus på, om man kan opnå den samme forebyggende effekt blandt børn med forskellige sociale baggrunde.