Mere end halvdelen af danskerne er overvægtige uden at vide, at overvægt har stor betydning for, om man senere får kræft. Projektet skal knække overvægtskurven ved at øge danskernes viden om denne sammenhæng og give dem konkrete råd til, hvordan de lykkes med at holde vægten.

Vi vil forebygge alkoholrelateret kræft ved at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Det gør vi bl.a. gennem vores mediekampagne ’Fuld af Liv’.

Vi vil have børn og unge til ikke at ryge. Vi sætter unge og rygning på dagsordenen med vores landsdækkende mediekampagne, og vi kommer helt ud i lokalområderne ved bl.a. at lave informationsmateriale, events og konkurrencer til de unge selv, til skolerne og til ungdomsuddannelserne.

Vi vil udvikle, indføre og evaluere en todelt indsats, der både skal minimere antallet af nye rygere, og reducere antallet af nuværende rygere blandt elever på erhvervsuddannelser.

Rygning er årsag til mange kræfttilfælde – det vil vi lave om på. Vi vil arbejde for et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og mindre end fem procent af de voksne ryger. Vi vil gøre Danmark røgfrit i år 2030, fordi det vil redde mange menneskeliv.

Op til 40 procent af børns daglige fysiske aktivitet i skolen foregår i frikvarteret. Vi undersøger derfor, hvordan ændringer i skolegårdens fysiske og organisatoriske rammer, kan få børnene til at være mere fysisk aktive i løbet af deres skoledag.

Hver dag lærer nye unge at ryge, og hver femte voksne dansker ryger. Vi vil arbejde for at nedsætte antallet af kræfttilfælde i Danmark ved at få flere danskere til at leve røgfrit.

Motion modarbejder kræft, men man ved ikke hvordan. Vi vil derfor finde de stoffer, musklerne udskiller, og udpege dem, som kan hæmme kræftcellerne.

I undersøgelsen ser vi på, hvordan en dansk supermarkedskæde i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har arbejdet med at reducere salget af kalorieholdige fødevarer til gavn for sundheden.

Vi undersøger, om en målrettet og aktiv indsats fra de praktiserende lægers side kan motivere socialt sårbare mennesker til at komme til helbredstjek og justere deres livsstil. Målet er at opdage eventuelle sygdomme tidligere og hjælpe folk med at få en sundere livsstil.

Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Vi vil undersøge, om kvinder kan få deres infektion med HPV og forstadier til livmoderhalskræft til at forsvinde ved at bruge kondom ved samleje i en 3-6 måneders periode.

Nogle patienter kan undgå at få mavetarmkræft ved at spise aspirin. Vi undersøger, om to biomarkører i kroppen kan udpege de patienter, som aspirinbehandlingen kan hjælpe.

Vi vil undersøge risikoen for at få alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Det gør vi ved at sammenligne de resultater, som vaccinerede og ikke-vaccinerede unge i Norden opnår på deres uddannelse.

WHO har vurderet, at HPV-vaccinen er sikker, men stadig flere piger og kvinder rapporterer om bivirkninger ved vaccinen. Vi vil finde ud af, hvorfor nogle oplever bivirkninger og bliver syge, efter de er blevet HPV-vaccineret.

Vi vil ved hjælp af de unikke danske sundhedsregistre undersøge, om HPV-vaccinen er årsag til alvorlige bivirkninger hos danske piger og kvinder.

I projekt Fri Start vil vi sammenligne effekten af fire rygestopmetoder, der bruger forskellige medier: internettet, sms, telefonsamtaler og skriftligt materiale.

Vi udvikler og iværksætter en ny form for fødsels- og forældreforberedelse, der ikke kun forbereder de kommende forældre på fødslen, men også hjælper dem med at opretholde en livsstil med gode sundhedsvaner, som de kan give videre til deres barn. Det skal være med til at give barnet et liv uden kræft.

Målet med dette forsøg er at få mere viden om, hvorfor nogle vælger ikke at blive vaccineret med HPV-vaccinen, hvor effektiv vaccinen er, og hvilke potentielle bivirkninger og gener vaccinen har.

Dette projekt skal evaluere effekten af en rygeforebyggende indsats blandt skoleelever i 7.-9. klasse. Især er der fokus på, om man kan opnå den samme forebyggende effekt blandt børn med forskellige sociale baggrunde.