Indsatsområder:

Bedre behandling

Effektiv behandling giver bedre overlevelse. Vi skal hurtigst muligt finde de bedste behandlinger.

Mere viden om kræft

Ny viden giver nye muligheder. Vi skal finde flere svar på, hvordan kræft opstår og udvikler sig.

Flere skal undgå kræft

Ca. 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi skal arbejde for, at flere får et liv uden kræft.

Kræft skal opdages i tide

Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Vi skal blive bedre til at opdage, når nogen får kræft.

Et bedre liv med kræft

Kræft gør livet svært. Vi skal være bedre til at hjælpe alle og sikre et velfungerende kræftforløb.

Projekter:

Der er desværre ingen projekter, der passer til din søgning

Målrettet behandling af hjernekræft med NF1-mutation

Et gliom med mutationer i NF1-genet er en type hjernekræft med høj dødelighed. NF1-genet er med til at styre cellernes vækst, og når det muterer, kan det fremme kræftens vækst. Vi vil undersøge, om man, ved at målrette behandlingen mod mutationen, kan øge effekten af behandlingen og dermed forbedre overlevelsen for hjernetumorpatienter med mutation i NF1-genet.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.295.000
Forventes afsluttet midt i 2024

3D-print teknologi skal forbedre behandlingen af sarkomer

Behandlingen af sarkomer er ofte en omfattende operation, som kan være invaliderende for patienten. Vi vil undersøge og implementere en ny 3D-print teknologi, hvor man under operationen bruger 3D-modeller af patientens egne CT- og MR-scanninger. Målet er mere nøjagtige og skånsomme operationer, så flere kan overleve og samtidig får færre følgevirkninger af operationen.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.600.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Hvem skal tilbydes screening for lungekræft i Danmark?

Lungekræft er en af de mest udbredte og dødelige kræftformer. Det er nu muligt at screene for lungekræft, så kræften kan opdages og behandles tidligere. Målgruppen for screening skal afgrænses, da der også er ulemper ved screening, bl.a. overdiagnostik. Vi vil ud fra undersøgelser og registre finde ud af, hvem der skal tilbydes screening for lungekræft.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 475.000
Forventes afsluttet midt i 2023

Forbedret immunterapi mod triple-negativ brystkræft

I gennemsnit overlever kvinder med udbredt triple-negativ brystkræft kun et år. Man ved, at nogle har gavn af immunterapi, men behandlingen er indtil videre ikke effektiv nok. Vi vil undersøge, om vi kan gøre behandlingen af triple-negativ brystkræft mere effektiv, hvis vi bruger en ny type immunterapi, ALECSAT, i kombination med andre lægemidler.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.550.000
Forventes afsluttet sidst i 2023

Bedre behandling af kræftpatienter med Bloom Syndrom

Patienter med sygdommen Bloom Syndrom har forhøjet risiko for kræft, og i 40-års alderen har 8 ud af 10 fået kræft. Bloom syndrom skyldes en genfejl, der svækker cellernes evne til at reparere skader på kroppens DNA. Patienterne har derfor svært ved at tåle kræftbehandlingen, og behandlingen medfører ofte, at de får en ny kræftsygdom. Vi vil nærstudere de genetiske ændringer ved Bloom Syndrom og undersøge, om vi med målrettede lægemidler kan forbedre overlevelsen.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.630.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Mere effektiv immunterapi mod lungekræft

Når en celle er under angreb, frigiver den signalmolekyler for at fortælle immunsystemet, at den har brug for hjælp. Vi vil undersøge, om signalmolekylet ’type III interferon’ kan hæmme væksten af lungekræftceller, hvis man fremprovokerer en øget produktion af type III interferon inde i lungekræftcellerne, eller hvis man tilføjer det til kræftknuden som medicinsk behandling. Vores hypotese er, at type III interferon i samspil med eksisterende immunterapi kan gøre immunsystemet mere aktivt i at bekæmpe lungekræft.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.450.000
Forventes afsluttet først i 2025

Kræft skal opdages tidligere hos patienter med milde symptomer

Patienter med uspecifikke eller vage symptomer får ofte stillet deres kræftdiagnose på et sent tidspunkt, fordi de tøver med at gå til lægen, eller fordi lægen ikke sender dem til udredning med det samme. Vi vil lave en oplysningsindsats, der skal sikre, at flere får stillet diagnosen tidligt og kommer hurtigt i behandling, så deres mulighed for at overleve bliver bedre.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 6.000.000
Forventes afsluttet sidst i 2024