I forbindelse med mammografi screening for brystkræft foretages der ofte vævsprøver som i de fleste tilfælde heldigvis ikke viser tegn på kræft. Med avanceret kunstig intelligens algoritmer kan vi ud fra de raske vævsprøver se, om kvinden har risiko for senere at udvikle brystkræft. I vores studie vil vi teste og videreudvikle disse algoritmer så vi bliver endnu bedre til at opdage kræften så tidligt som muligt, og så vi kan forbedre screeningen for brystkræft.

Vi vil undersøge, om patienter med kræft, i højere grad får stillet diagnosen rettidigt, hvis patienten møder det samme personale hos sin egen læge i forløbet op til diagnosen, frem for forskelligt personale. Desuden vil vi undersøge om denne sammenhæng påvirkes af typen af symptomer, patientens andre sygdomme og sociale status. Studiet skal give viden om betydningen af kontinuitet i behandlingen i almen praksis, når kræft skal opdages i tide.

Leverkræft kan være svær at diagnosticere, og opdages ofte for sent til, at patienten kan helbredes. Nye forskningsresultater har vist, at bestemte kemiske stoffer fra leverens stofskifte ændres under udvikling af leverkræft. Ved at måle disse kemiske stoffer i blodprøver, vil vi undersøge, om vi kan opdage leverkræft tidligt. Målet er, at vi kan stille diagnosen meget tidligere i forløbet, på et stadie hvor sygdommen stadig kan behandles.

Når kræft i underlivet findes tidligt, øges chancerne for helbredelse, og behandlingsforløbet er ofte mildere. Vi vil undersøge hvad der har betydning for at kvinder søger læge med symptomer fra underlivet, og hvilke barrierer de oplever på deres vej. Mere viden på dette område skal bidrage til forbedret diagnosticering af kræft i underlivet, hvilket vil bedre både prognose og livskvalitet for kvinderne.

Ved små kræftknuder i lungerne kan det være svært at tage en biopsi, der er stor nok til, at stille den præcise diagnose. Med en ny fryseteknik, hvor man fryser et lille område af lungen, kan man tage større biopsier og dermed også undersøge forskellige kræftmarkører i kræftknuden, som kan have betydning for behandlingen. Hvis den nye teknik lever op til forventningerne, vil man kunne få en bedre diagnosticering og et bedre udgangspunkt for behandling af patienterne.

Forebyggelse af tyk- og endetarmskræft afhænger bl.a. af lægers og sygeplejerskers evne til at opdage og fjerne forstadier til kræften. Vi vil undersøge, om man kan forbedre opdagelsen af disse forstadier ved at anvende kunstig intelligens i forbindelse med screening for tyk- og endetarmskræft. Målet er at gøre kikkertundersøgelserne af tyktarmen bedre, og derved mere effektivt forebygge at tyk- og endetarmskræft opstår.

Tarmkræft er den tredje hyppigste kræftsygdom i Danmark, men flere bør deltage i screening. I dette studie vil vi indsamle viden og på den baggrund udvikle og gennemføre en oplysningskampagne, der har til formål sikre, at en større andel bliver informeret om tarmkræftscreening, så flere kan tage stilling. Indsatsen har fokus på kortuddannede og mænd mellem 50-74 år

Undersøgelser viser, at ikke-vestlige etniske minoriteter deltager sjældnere i screening for kræft end etniske danskere. Samtidig har denne gruppe oftere symptomer på tarmkræft, men mange får ikke søgt læge i tide. Vi vil undersøge, om en skræddersyet oplysningsindsats kan få flere ikke-vestlige etniske minoriteter til at blive mere opmærksomme på symptomer og gå til lægen tidligere, og om det kan få flere til at deltage i screening.

Opdager man lungekræft tidligt og fjerner den med kirurgi, helbredes 50 procent – og det er bedre og billigere end de nye immunterapier. Desværre kan de nuværende screeningsmetoder ikke opdage kræften tidligt nok. Vi vil derfor undersøge, om man med to slags DNA-analyser fra blodprøver kan påvise lungekræft tidligere.

Undersøgelser har vist, at kvinder foretrækker en urinprøve til screening for livmoderhalskræft frem for lægebesøg eller en selvopsamlet vaginal prøve. Vi vil undersøge, om en urinprøve kan give ligeså gode resultater som det celleskrab, lægen anvender i dag. Målet er, at muligheden for en urinprøve skal få flere kvinder til at deltage i screening for livmoderhalskræft, så sygdommen kan opdages i tide.

Patienter, der er blevet opereret for tyk- eller endetarmskræft, kan få tilbagefald og mange oplever senfølger. Vi vil udvikle et opfølgningsprogram, hvor man ved hjælp af en blodprøve kan opdage tilbagefald tidligt og dermed forbedre muligheden for behandling af tilbagefaldet. Vi vil også bruge spørgeskemaer til at vurdere senfølger og livskvalitet hos patienterne, så vi kan tilbyde patienterne den rette behandling af senfølger og øge deres livskvalitet.

Patienter med lymfekræft af typen diffust storcellet B-celle lymfom har høj risiko for, at kræften spreder sig til hjernen, hvilket er svært at behandle. Vi vil undersøge, om man med en ny MR-skanningsmetode kan forudsige om en patient vil få spredning til hjernen. Målet er, at opdage spredning tidligere, så man kan komme hurtigt i gang med behandling og dermed øge overlevelsen.

Vi vil lave et opfølgningsprogram for kræftpatienter, så de får redskaberne til selv at holde øje med symptomer på tilbagefald. Det skal mindske deres angst og få dem hurtigere behandlet.

Kræftpatienter med psykisk sygdom har en markant dårligere overlevelse end andre kræftpatienter. Vi vil kigge nærmere på deres diagnoseforløb og undersøge, og om de får den optimale behandling. Vores projekt skal vise vej til et bedre forløb for kræftpatienter med psykisk sygdom, så flere af dem kan overleve kræften.

Vi vil undersøge, om man kan opdage kræft i æggestokkene i et tidligt stadie. Det gør vi ved at bruge ny teknologi til at teste DNA for forandringer, der kan være tegn på kræft.

Bugspytkirtelkræft er en aggressiv kræftform, og det er derfor vigtigt at finde sygdommen så tidligt som muligt. Vi undersøger, om et indeks af 29 proteiner og bestemte mutationer i DNA’et, som kan måles i en blodprøve, kan bruges til at finde sygdommen tidligt.

Vi vil bruge en ny type blodanalyser til at undersøge, hvilken betydning bindevævet i en kræftknude har for sygdommens aktivitet. Håbet er at kunne give en tidligere diagnose og bedre vurdering af behandlingsmuligheder for patienter med bugspytkirtelkræft.

Vi vil finde de genmutationer, der kan forudsige, om man har høj risiko for at få kræft i bugspytkirtlen, hvis man har arvelig bugspytkirtelkræft i familien. Håbet er, at vi i fremtiden kan sikre en tidlig opsporing og behandling.

Det er altafgørende for patienternes overlevelse, at modermærkekræft opdages tidligt. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger er dygtige til at opdage kræften. Det tager ca. seks år for læger at blive gode til at bedømme modermærker, men den tid vil vi undersøge, om vi kan reducere til to måneder ved hjælp af en ny læringsmetode hjulpet af kunstig intelligens.

Screeningen har været god til at nedsætte risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder op til 60-års alderen. Vi undersøger, om det vil sikre ældre danske kvinder en bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft, hvis de også bliver tilbudt screening.