Effektiv behandling giver bedre overlevelse. Vi skal hurtigst muligt finde de bedste behandlinger.
Ny viden giver nye muligheder. Vi skal finde flere svar på, hvordan kræft opstår og udvikler sig.
Ca. 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi skal arbejde for, at flere får et liv uden kræft.
Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Vi skal blive bedre til at opdage, når nogen får kræft.
Kræft gør livet svært. Vi skal være bedre til at hjælpe alle og sikre et velfungerende kræftforløb.
Unge pårørende - kærester, ægtefæller, søskende og nære venner - spiller en stor og afgørende rolle for, hvordan de unge kræftpatienter klarer sig igennem deres sygdomsforløb. Men det er sårbart og hårdt at være ung pårørende til en ung kræftramt. Derfor ønsker Ung Kræft at styrke kommunikationen omkring unge pårørende, at etablere et solidt netværk for unge pårørende, tilbyde flere faglige arrangementer til unge pårørende, samt etablere et ”Fortællerkorps for unge pårørende”, som på lige fod med de kræftramte unge i ”Fortællerkorpset”, formidler de pårørendes fortællinger.
Seksuelle problemer er en af de mest almindelige senfølger af kræft og kræftbehandling, og kan nedsætte kræftoverleveres livskvalitet. I dette projekt vil vi undersøge kræftoverleveres seksuelle sundhed, og om der er sammenhæng mellem seksuelle problemer og typen af kræft, typen af kræftbehandling og andre senfølger. Projektet vil give os vigtig viden til brug i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser, så alle får det bedst mulige liv efter kræft.
Åbn projektPatienter med kræft i mund og hals får ofte brug for ernæring gennem en sonde for at undgå et stort vægttab, da behandlingen gør det svært at spise nok på normal vis. I vores studie vil vi undersøge, hvordan vi tidligt og bedst identificerer de patienter der har brug for sondemad. Desuden vil vi teste en ny model for en bedre overgang fra sygehus til kommune, så patienten hurtigt og sikkert kan komme væk fra sondeernæring og få almindelig mad igen.
Åbn projektMange kræftpatienter lider af træthed som følge af kræftbehandling, hvilket nedsætter deres livskvalitet. Døgnrytmeterapi kan øge patienternes energi ved at påvirke døgnrytmen gennem lys og mørke eksponering samt timing af let fysisk aktivitet og måltider. Formålet med vores forskningsprojekt er at undersøge om døgnrytmeterapi kan reducere træthed og øge livskvalitet hos kræftpatienter, og dermed bidrage til et bedre liv.
Åbn projektEn betydelig del af brystkræftpatienter oplever problemer med søvn, hukommelse og koncentration efter deres kræftbehandling, hvilket nedsætter livskvaliteten. Vores forskere har udviklet appen HVIL®, som skal testes, for at se om den er effektiv til behandling af søvnproblemer hos brystkræftpatienter. HVIL® kan potentielt hjælpe fremtidige kræftpatienter med at sove, og derigennem forbedre deres hukommelse og koncentration samt livskvalitet.
Åbn projektKnoglemarvstransplantation er en livreddende behandling ved visse kræftformer, men kan medføre alvorlige senfølger. Vi vil undersøge omfanget af senfølger og hvilke uopfyldte omsorgsbehov der kan forekomme hos patienter efter knoglemarvstransplantation. Denne viden skal bruges til udvikling af en indsats bestående af konsultationer og undervisning, som vil hjælpe patienter og pårørende til bedre at håndtere de alvorlige senfølger.
Åbn projektMennesker med lungekræft er ofte overladt til sig selv efter operation, og mange har nedsat livskvalitet og stor symptombyrde. Et dansk studie har vist, at en særlig sang-træning kan øge fysisk og psykisk sundhed hos mennesker med lungesygdommen KOL. I det næste studie vil vi undersøge, om sang-træning har samme effekter for mennesker med lungekræft, og målet er, at projektet skal bidrage til et mere personligt tilrettelagt rehabiliteringstilbud.
Åbn projektPatienter med knoglemarvskræft lever længere end nogensinde før, men desværre lever mange med væsentlig nedsat livskvalitet. Der er behov for mere viden på området, og med vores projekt vil vi lave en undersøgelse af patienternes oplevede livskvalitet, og hvilke konsekvenser symptomerne har for deres liv. Resultaterne skal bidrage til målrettede indsatser, der skal øge livskvaliteten hos patienter med knoglemarvskræft.
Åbn projektDans og kunst kan give øget psykisk og fysisk velbefindende, når man er ramt af sygdom, men er aktuelt ikke en del af genoptræningstilbuddene for kræftpatienter. Vores projekt vil undersøge, hvilken betydningen dans og den kreativt udøvende krop kan have for rehabiliteringen blandt unge med kræft. Resultaterne vil kunne danne grundlag for nye genoptræningstilbud til unge kræftoverlevere i Danmark.
Åbn projektSocialt udsatte menneskers adgang til og brug af lindrende behandling er stærkt begrænset og udfordret. I vores projekt vil vi undersøge socialt udsattes behov for palliative indsatser, samt hvordan lindrende pleje og omsorg i praksis foregår blandt mennesker, som lever på kanten af samfundet. Målet er at skabe ny viden på området, og bidrage til at forbedre tilbuddet til socialt udsatte mennesker.
Åbn projektI dette studie vil vi undersøge de forskellige udfordringer, der er i kræftforløb hos særligt sårbare patienter og der ud fra give forslag til optimering af forløbene. Vi vil bl.a. undersøge forløb hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter med psykiatrisk sygdom og etnisk minoritetsbaggrund, da der mangler viden om, hvordan sundhedssystemet hjælper disse grupper af patienter med at få den bedst mulige afslutning på livet.
Åbn projektMange kræftpatienter oplever dødsangst. Amerikansk forskning om ”End of Life Dreams and Visions” viser, at patienter ofte har særlige drømme eller syner i den sidste del af livet, som føles meget livagtige, og at disse kan have en lindrende effekt på dødsangst. Vi vil undersøge fænomenet hos kræftpatienter tilknyttet Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, så vi kan blive bedre til at hjælpe kræftpatienter med dødsangst.
Åbn projektPalliation gives både på og uden for hospitalet. Vi ved for lidt om den palliative indsats, der foregår i hjemmeplejen, på plejehjem og hos praksislæger. Vi vil forbedre den palliative indsats de tre steder ved at undersøge, hvad man gør nu, og hvordan man kan bruge systematisk palliativ behovsvurdering af patienterne, og ved at udvikle et simpelt, fælles ’sprog’ om palliation, som kan styrke kommunikationen på tværs af sektorerne.
Åbn projektVi vil udføre en række projekter, som skal bidrage til at forbedre kvalitet og sammenhæng i det enkelte kræftforløb. Projekterne omfatter undersøgelse af kvalitet og omfang af hjemmebehandling, den kommunale håndtering af senfølger, hvordan nye lægemidler implementeres på kræftafdelingerne og patientens møde med det digitaliserede sundhedsvæsen.
Åbn projektMange patienter med hoved-halskræft oplever spise- og synkebesvær før, under og efter behandling.
Vi ønsker derfor at undersøge patienter med synke- og spiseproblemerne. Vi vil finde de faktorer, der har betydning for udvikling af synke- og spiseproblemer, så vi kan udpege højrisiko-patienter, der sandsynligvis kan få gavn af intensiv genoptræning. Derudover vil vi analysere hvilke genoptræningsmetoder, der virker bedst.
Frygt for tilbagefald af kræft er en meget belastende psykisk senfølge. Cirka halvdelen af alle kræftoverlevere har frygt for tilbagefald. Vi vil derfor afprøve, om vi med online-træning kan instruere kræftlæger i, hvordan de kan hjælpe deres patienter med at håndtere frygten. Vi vil teste effekten på frygt for tilbagefald, og vi vil undersøge patienter og lægers tilfredshed med metoden og dens anvendelighed på hospitalet.
Åbn projektMange patienter med endetarmskræft oplever, at det er svært at holde styr på de mange informationer i deres kræftforløb. Vi vil udvikle en app, der giver let adgang til vigtig information om aftaler og senfølger, og som samtidig kan anvendes til at indsamle spørgeskemaer om patientens symptomer. Det skal bidrage til, at patienten får bedre overblik over sit forløb, og at senfølger eller tilbagefald af sygdommen bliver opdaget og behandlet tidligt.
Åbn projektDer er stor social ulighed i hele kræftforløbet, især blandt lungekræftpatienter. Vi ved ikke meget om, hvordan vi bedst møder de særligt sårbare kræftpatienter, og derfor har vi udviklet NAVIGATE-interventionen til sårbare patienter. NAVIGATE består af samtaler med en navigatorsygeplejerske, støtte ved symptomer og fysisk træning. I dette studie vil vi undersøge, hvor godt det virker, og hvordan patienter og sygeplejersker tager imod det.
Åbn projektKontakten mellem patient og kræftlæge er vigtig for et velfungerende kræftforløb, men alligevel oplever mange patienter, at kommunikationen ikke er optimal. Vi vil udføre en undersøgelse, hvor en psykolog overværer et antal konsultationer mellem læge og patient og efterfølgende giver feedback til lægen. Det skal bidrage til at forbedre læge-patient-kommunikationen og dermed kræftforløbet.
Åbn projektPårørende til patienter med glioblastom (hjernetumor) føler sig ofte ikke ordentligt klædt på til rollen som pårørende. Vi vil undersøge effekten af støttegrupper til pårørende, hvor der er mulighed for, at pårørende løbende kan få støtte og møde andre pårørende i samme situation. Det skal bidrage til at reducere stress hos de pårørende, hvilket potentielt kan øge livskvaliteten hos både pårørende og patienter
Åbn projekt