Effektiv behandling giver bedre overlevelse. Vi skal hurtigst muligt finde de bedste behandlinger.
Ny viden giver nye muligheder. Vi skal finde flere svar på, hvordan kræft opstår og udvikler sig.
Ca. 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi skal arbejde for, at flere får et liv uden kræft.
Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Vi skal blive bedre til at opdage, når nogen får kræft.
Kræft gør livet svært. Vi skal være bedre til at hjælpe alle og sikre et velfungerende kræftforløb.
Heldigvis overlever de fleste børn der får akut leukæmi, men mange lever med senfølger, der kan påvirke livskvaliteten resten af livet. I vores studie vil vi lave en systematisk opgørelse af de alvorligste senfølger, så vi får mere viden og bedre overblik over de udfordringer patienterne har. Med mere viden kan vi bedre forebygge senfølger og målrette behandlingen, så flere børn får et bedre liv efter kræft.
Åbn projektAkut Myeloid Leukæmi (AML) er en type blodkræft med begrænsede behandlingsmuligheder. Sygdommen skyldes mutationer i raske blodstamceller, som giver cellerne en vækstfordel. Vi vil undersøge de enkelte mutationers rolle i udviklingen af AML for at rette specifik behandling mod de muterede celler og forbedre behandlingen af AML.
Åbn projektSelvom der er fri adgang til HPV-vaccination i Danmark, tager færre piger fra de socialt udsatte dele af samfundet imod vaccinationen. Vi vil undersøge, om der er sammenhæng mellem opvækstforhold, seksuel risikoadfærd og deltagelse i HPV-vaccinationsprogrammet. Denne viden skal bidrage til at flere udsatte piger og unge kvinder får vaccinen.
Åbn projektPrognosemodeller anvendes til at give individuelle prognoser til patienter med lymfekræft. Vi vil udvikle en online platform, hvor forskerne nemt kan sammenligne kvaliteten af nye modeller med eksisterende modeller, og samtidig udvikle en ny prognosemodel til patienter med Hodgkin Lymfom. Målet er bedre informering af lymfekræftpatienter om deres prognose samt bedre udvælgelse af den optimale behandling til den enkelte patient.
Åbn projektPersoner med fejl i kræftgenet BRCA1 har øget risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft. Vi vil undersøge en endnu ukendt funktion af BRCA1-genet, der har betydning for, at cellerne deler sig korrekt og ikke bliver til kræftceller. Denne viden skal danne grundlag for ny, målrettet behandling til patienter med fejl i BRCA1-genet, hvor man rammer kræftcellerne uden at påvirke det raske væv.
Åbn projektGenetiske ændringer hos patienter med blærekræft gør, at kræftcellerne kan vokse og blive mere aggressive. Men de gør det også nemmere at ramme kræften med lægemidler. Vi vil derfor undersøge sammenhængen mellem specifikke mutationer i kræftcellerne og hvordan de reagerer på lægemidler for at kunne forbedre behandling af blærekræft.
Åbn projektMænd klarer sig generelt dårligere end kvinder, når det kommer til kræft. Vi vil undersøge forskelle i forekomst og dødelighed af kræft blandt mænd og kvinder. Denne viden skal bidrage til at forbedre overlevelsen for mænd gennem bedre forebyggelse, tidligere diagnostik og bedre behandling.
Åbn projektDer er kun får steder i Danmark, man kan få stillet en diagnose og blive behandlet, hvis man har tarmkræft med spredning til bughinden og leveren. Det udfordrer den lige adgang til behandling, da ikke alle patienter kan rejse tværs over landet. Vi vil undersøge omfanget af denne ulighed og undersøge, om uligheden påvirker nogle grupper eller steder mere end andre.
Åbn projektFlere og flere bliver overvægtige. Og overvægt øger risikoen for at få kræft, men viden om overvægts betydning for prognosen efter kræft er sparsom. Både overvægt og kræft er endvidere relateret til social ulighed. Vi vil derfor undersøge sammenhængen mellem social ulighed, overvægt og kræft for at finde de patienter, der har brug for støttende behandling, som kan forhindre tilbagefald og alvorlige bivirkninger.
Åbn projektDer findes mange behandlingsmuligheder ved prostatakræft, men behandlingerne kan give senfølger. Vi vil undersøge hvilke faktorer, der øger risikoen for at udvikle senfølger ved de forskellige behandlinger. Målet er bedre forebyggelse og behandling af senfølgerne, og bedre at kunne udvælge den behandling, der giver den enkelte patient færrest senfølger
Åbn projektVi vil undersøge, om socialt dårligere stillede borgere i ringere grad følger de anbefalede undersøgelser i perioden fra screening har vist tegn på kræft og indtil kræftdiagnosen stilles. Formålet med studiet er at sikre, at alle borgere har lige adgang til et effektivt og sammenhængende forløb, så flere kræftdiagnoser opdages i tide og færre dør af kræft.
Åbn projektMR skanninger bruges ofte til at vurdere effekten af behandlingen hos patienter med hjernekræft, men almindelige MR teknikker er ikke altid nøjagtige. Vi vil undersøge, om to nye MR teknikker kaldet MR stivhedsskanning og proteinskanning er mere nøjagtige. Målet er bedre behandlingsforløb til den enkelte patient samt forbedret livskvalitet.
Åbn projektMange patienter har gavn af immunterapi, men nogle patienter udvikler resistens, så de ikke længere har gavn af behandlingen. Vi vil undersøge, hvordan kræftcellerne ændrer sig under immunterapi. Det skal bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor immunterapien holder op med at virke hos nogle patienter og skal bane vejen for udvikling af bedre behandling til disse patienter i fremtiden.
Åbn projektKvinder med små brystkræftknuder får efter operationen ofte forebyggende behandling, som der kan være en række alvorlige bivirkninger ved. Vi vil derfor undersøge, om nogle af disse kvinder kan undvære den forebyggende behandling og derved undgå unødvendige bivirkninger.
Åbn projektI dette forsøg vil vi udvikle en metode til at identificere patienter, der har gavn af behandling med immunterapi, Det gør vi ved at finde frem til en vævsprofil (immunprofil) på kræftvæv, der kan vise, om behandlingen vil virke
Åbn projektGaldevejskræft bliver ofte først opdaget, når sygdommen har spredt sig og ikke kan helbredes. Vi vil undersøge, hvordan galdevejskræft udvikler sig ved at nærstudere NRF1-genet, som er med til at styre cellernes vækst. Vi undersøger, om NRF1 allerede i de tidlige stadier af sygdommen kan forudsige spredning og danne grundlag for ny, målrettet behandling.
Åbn projektForskning er et af Kræftens Bekæmpelses hovedformål, og arbejdet giver håb for både patienter og pårørende. Derfor er det vigtigt, at danskerne ved, hvilke fremskridt der sker. Kræftens Bekæmpelses Forskningsredaktion skal stå for formidlingen af nyt fra forskningens verden – fra de første opdagelser bliver gjort i laboratoriet eller foran computeren, og til en ny behandling når patienterne.
Åbn projektPersonlig immunterapi er en ny type behandling, som er under udvikling. Man bruger patientens eget immunforsvar til at finde og udrydde kræftceller i hele kroppen med baggrund i patientens egen unikke kræftceller. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan immunforsvaret finder og udrydder kræftcellerne i patienter, som er blevet behandlet med denne form for immunterapi.
Åbn projektVi vil bruge en ny type blodanalyser til at undersøge, hvilken betydning bindevævet i en kræftknude har for sygdommens aktivitet. Håbet er at kunne give en tidligere diagnose og bedre vurdering af behandlingsmuligheder for patienter med bugspytkirtelkræft.
Åbn projektVi vil forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt, så de samtidig får færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.
Åbn projekt