Indsatsområder:

Bedre behandling

Effektiv behandling giver bedre overlevelse. Vi skal hurtigst muligt finde de bedste behandlinger.

Mere viden om kræft

Ny viden giver nye muligheder. Vi skal finde flere svar på, hvordan kræft opstår og udvikler sig.

Flere skal undgå kræft

Ca. 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi skal arbejde for, at flere får et liv uden kræft.

Kræft skal opdages i tide

Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Vi skal blive bedre til at opdage, når nogen får kræft.

Et bedre liv med kræft

Kræft gør livet svært. Vi skal være bedre til at hjælpe alle og sikre et velfungerende kræftforløb.

Projekter:

Der er desværre ingen projekter, der passer til din søgning

Giver bugspytkirtelkræft spredt til bughinden og blodet dårligere overlevelse?

Vi vil undersøge, hvor ofte patienter med bugspytkirtelkræft har kræftceller i bughinden og i blodet, og hvad det betyder for deres overlevelse. Der findes nemlig nu nye behandlinger mod disse kræftceller, så patienterne på sigt kan få forebyggende behandling, hvis det kan forbedre deres overlevelse.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2018: 342.900
Afsluttet

Har patienters immunforsvar indflydelse på gavn af strålebehandling?

Strålebehandling efter en operation for brystkræft nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen. Men ikke alle patienter har gavn af behandlingen. Vi vil undersøge, om immunsystemet kan forudsige, hvilke patienter der får gavn af strålebehandlingen. På den måde kan vi bedre tilrettelægge behandlingen til den enkelte patient.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2016: 2.600.000
Afsluttet

Har lange ikke-kodende RNA molekyler betydning for udviklingen af lymfeknudekræft?

Projektet undersøger, hvilken betydning lange ikke-kodende RNA molekyler har i forhold til, at patienter udvikler den type Non-Hodgkin lymfom, der kaldes diffust storcellet B-celle lymfom. Projektet skal give øget biologisk indsigt i udvikling af lymfeknudekræft og på sigt være med til at forbedre behandling af sygdommen.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2016: 1.000.000
Afsluttet

Flere skal overleve æggestokkræft

Æggestokkræft bliver ofte først opdaget, når kræften har spredt sig, og selv om man både bliver opereret og får kemoterapi, vender kræften ofte tilbage, og 2 ud af 3 kvinder dør af sygdommen. Vi vil undersøge, hvad der forhindrer kemoterapien i at virke optimalt og finde lægemidler, der kan øge behandlingens effekt, så flere kvinder kan overleve.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.625.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Hvordan bliver kræftceller resistente over for kemoterapi?

Trods den store indsats for at kurere kræft, dør alt for mange patienter stadig, fordi kræften bliver resistent over for behandlingen. Vores mål er at forstå, hvordan kræftceller tilpasser sig og bliver modstandsdygtige, så vi kan designe nye strategier til at dræbe kræftceller uden at skade de normale celler.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 3.900.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Kan nukleolær stress forudsige, om behandling vil virke på bryst- og æggestokkræft?

Kræftceller vokser meget hurtigt. Der kan derfor opstå en form for overophedning kaldet nukleolær stress. Der er en sammenhæng mellem nukleolær stress, og hvor følsom kræft er over for behandling med visse lægemidler. Vi undersøger derfor, om nukleolær stress i celleprøver og væv fra kræftpatienter kan pege på, hvordan patienter vil reagere på behandling.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.325.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Mere viden om modstandsdygtige kræftceller

Kemoterapi dræber ofte kræftceller ved at skade deres DNA, så de ikke længere kan dele sig. Vi vil undersøge, hvordan kræftceller lærer at reparere disse DNA-skader og dermed bliver modstandsdygtige over for kemoterapien. Vi bruger en helt ny metode, som ved hjælp af proteinekstrakter kan gengive reparation af skaden i et reagensglas.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.670.000
Forventes afsluttet sidst i 2023

Hvor meget påvirker kost og motion gennem livet risikoen for kræft?

I Danmark og Norge har to store videnskabelige studier fulgt 180.000 børn fra fosterstadiet og frem gennem livet. De ældste er nu 24 år, og vi ønsker at udvide de to studier ved løbende at indsamle information om deltagernes kost- og motionsvaner. Det skal på sigt give os en unik viden om, hvordan vores kost- og motionsvaner gennem livet påvirker vores risiko for at få kræft.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 500.000
Forventes afsluttet sidst i 2023

Øger brystkræft-behandling med aromatasehæmmere risikoen for hjertekarsygdom?

Kvinder med hormonfølsom brystkræft behandles ofte med lægemidler af typen aromatasehæmmere, fordi det nedsætter mængden af kvindeligt kønshormon i kroppen. Men aromatasehæmmere mistænkes for at øge risikoen for hjertekarsygdom. Vi vil finde svar på, om kvinder, der får behandlingen, har en øget risiko for hjertekarsygdom, så de kan rådgives og behandles bedst muligt.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 320.000
Forventes afsluttet sidst i 2022

Mere viden om sjældne typer lymfekræft

Der er begrænset viden om de sjældne typer lymfekræft: nodal perifert T-celle lymfom, splenisk marginal zone lymfom, lavstadie follikulært lymfom og mantlecelle lymfom. Vi vil bruge det Danske Lymfomregister og samarbejde med udenlandske kollegaer for at få mere viden om behandlingseffekt og bivirkninger, så vi bedre kan vælge den rette behandling for den enkelte patient.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.225.000
Forventes afsluttet sidst i 2025

Er der en sammenhæng mellem børnevaccinationer og børnekræft?

Selv om børnekræft er en af de største dødsårsager blandt børn, ved vi meget lidt om, hvorfor børn får kræft. Visse studier har peget på, at børnevaccinationer kan nedsætte risikoen for børnekræft. Vi vil derfor anvende de unikke nordiske registre til at undersøge sammenhængen mellem børnevaccinationer og risikoen for børnekræft.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.315.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Flere danskere skal overleve lungekræft

Lungekræft er den kræftsygdom, som flest danskere dør af. Når vi sammenligner os med Norge, hvor overlevelsen er markant bedre, er der god grund til at tro, at vi kan forbedre overlevelsen betydeligt herhjemme. Vi vil kvalitetssikre den danske nationale database for lungekræft og undersøge, hvorfor overlevelsen er dårligere i Danmark, og hvordan den kan forbedres.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.150.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Øger strålebehandling på halsen risikoen for blodprop i hjernen?

Strålebehandling er en meget vigtig del af behandlingen for brystkræft og hoved-halskræft. Vi vil undersøge, om patienter med brystkræft og hoved-halskræft, der har fået strålebehandling på halsen, har en øget risiko for at få en blodprop i hjernen. Resultatet vil potentielt kunne bruges til at udvikle mere skånsomme behandlinger.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 555.000
Forventes afsluttet først i 2024

Kan bakterier og svampe afsløre kræft i bugspytkirtlen?

Kræft i bugspytkirtlen opdages ofte så sent, at det ikke kan helbredes. Vi vil undersøge, hvordan bugspytkirtelkræft udvikler sig, bl.a. ved at nærstudere bakterier og svampe i kroppen og deres indflydelse på sygdommen. Vi undersøger, om vi med moderne dna-analyser kan opdage kræften tidligere og bane vej for nye behandlingsmuligheder.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 465.000
Forventes afsluttet sidst i 2025

RNA-cirkler skal give ny viden om hjernekræft hos børn

Studier har vist at såkaldte RNA-cirkler, som er vigtige molekyler for udviklingen af vores hjerner, påvirker kræftcellers opståen og udvikling. Vi vil kigge nærmere på funktionen af disse RNA-cirkler og undersøge, hvilken rolle de spiller for udvikling af hjernekræft hos børn. Projektet skal også afklare, om RNA-cirkler kan danne grundlag for ny målrettet behandling.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.550.000
Forventes afsluttet sidst i 2023

Hvordan kommunikerer blodkræftstamceller?

Kræftstamceller lader sig sjældent påvirke af kemoterapi, og er ofte skyld i, at man får tilbagefald. Vi vil nærstudere kræftstamceller fra patienter med blodkræft af typen akut myeloid leukæmi (AML). Vi vil finde ud af, hvordan cellerne fungerer og kommunikerer, og undersøge om det er muligt at svække dem, så kemoterapien kan slå dem ihjel.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.250.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Ny viden om arvelig brystkræft

Årsagen til arvelig brystkræft er ofte ukendt, men vi har for nylig koblet arvelig brystkræft til CFAP65-genet, som normalt er med til at forhindre kræft. Vi vil nærstudere CFAP65-genet og undersøge, hvilke ændringer i genet der fremkalder kræft. Målet er at opnå viden, der kan bane vej for bedre diagnose og målrettet behandling af arvelig brystkræft.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 2.325.000
Forventes afsluttet først i 2025

Er luftforurening årsag til andre kræftformer end lungekræft?

Luftforurening kan være årsag til lungekræft, men det er endnu uvist, om det også kan være skyld i andre kræftsygdomme. Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem luftforurening og de hyppigste kræftformer, og om det fremover er nødvendigt at stille strengere krav til luftkvaliteten.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2021: 1.000.000
Forventes afsluttet sidst i 2024

Forskningscenter for børnekræft

En femtedel af alle dødsfald hos børn over 1 år skyldes kræft. De fleste af de børn, som bliver helbredt, er plaget af fysiske og psykiske senfølger efter kræftforløbet. Vi vil oprette et nationalt forskningscenter, der skal forbedre overlevelsen for kræftramte børn markant, reducere bivirkningerne af behandlingen og forbedre børnenes livskvalitet.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2019: 25.000.000
Forventes afsluttet sidst i 2025

Danmark skal skabe banebrydende viden om stråleterapi

Vi vil forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt, så de samtidig får færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

Åbn projekt
Knæk Cancer 2017: 25.000.000
Forventes afsluttet sidst i 2022